Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Farlig fanatisme

Gretelise Holm: "Dødfunden". Foto: HarperCollins
Gretelise Holm: ”Dødfunden”.

Bøger: Gretelise Holm er kendt og af mange beundret for sin samfundsrevsende journalistik, der har sat et utal af relevante emner under debat. Nogle af disse temaer er også centrale i denne roman, blandt andre forholdet mellem mand og kvinde, især set i ægteskabets regi; måske derfor har forlaget kaldt bogens genre for ”en hybrid mellem domestic noir og moderne sædeskildring”.

De problematiske relationer i parforholdene spiller nemlig tæt sammen med afdækningen af samtidens moralske og politiske forfald.

Antropologen og samfundsforskeren Ellinor Green er gift med forlagsmanden Peter; en dag finder man Ellinor død. Er der tale om selvmord, eller er hun blevet myrdet?

Under optrevlingen af mysteriet involveres parrets to børn, datteren, den psykisk syge veganer og rawfood-addict Sarah, samt computernarkomanen Martin, sønnen, hvis ægteskab forliste, da konen blev træt og fandt en afghansk læge som sin nye partner. Følgelig bliver Martin en nemt manipulerbar fremmedhader.

Brikkerne til puslespillet er lagt frem, og den øvede aner allerede, hvordan det færdige resultat bliver, man merkt die Absicht.

”Dødfunden” skal først og fremmest roses for to ting: Makkerparret, der skal opklare sagen, ligner ikke de sædvanlige klichéer om lir i luften. Det andet opløftende element er den morbidt morsomme udlevering af datterens fanatiske ernæringsfilosofi: ”Vi er rawfood-veganere. Hverken jeg eller børnene spiser død mad”. Børnene har hun døbt Lilje og Urt!

Forfatteren har megen forståelse for sin syge person, men spidder samtidig den omsiggribende ernæringsfascisme og dyrevelfærdsdille, der i medierne afslører voksne mænd, som græder over en ko med tyndskid. Mennesker, der søger en sag at fylde deres liv med, er som bekendt farlige, og når det gælder politik, nationalisme og religion potentielt dødsens farlige, og dem er der nogle stykker af i ”Dødfunden”.

”Ellinor Green, som tydeligvis var på de fremmedes side, blev kaldt landsforræder og ret direkte truet på livet”, og Martin bliver som antydet manipuleret ind i en højreorienteret militant bevægelse, der blæser til angreb på ”kulturfascister, muslimer og deres medløbere samt feministerne”.

Der er tale om en asatro/Breivik-inspireret international gruppe, som sætter ideologi over hensynet til medmennesker, og det er glimrende, at forfatteren fokuserer på den slags galskab, men det lykkes ikke rigtigt Gretelise Holm at lade sine hovedkarakterer være talerør for andet end hendes eget ideologiske ståsted, klichéerne højre-venstre-orienteret får for gode kår, synes jeg.

Paradoksalt nok, når man tænker på den vigtige kritik af ideologisk fanatisme. For troværdighedens skyld og for at kunne tage romanen seriøst som problemdebattør, bør nuancerne være til at få øje på. Men altså: Til sidst går det de gode godt og (heldigvis!) de onde skidt. Bogen er hverken dødssyg eller dødfunden.

Gretelise Holm: ”Dødfunden”

256 sider. Harper Collins, er udkommet, 4 af 6 stjerner

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Ejendomsmæglere afviser at annoncere for kommunens grunde: - Vi driver forretning, ikke filantropi

Annonce