Annonce
Kultur

Boganmeldelse: En alien fra et indre

Cecilie Lind. Foto: Lærke Posselt/Gyldendal
Cecilie Lind: ”Mit barn”.

Bøger: Kan et barn opleves som en alien, for ikke at sige en zombie? Ifølge digteren Cecilie Lind kan det godt være tilfældet. Det skriver hun i sin nye udgivelse med titlen ”Mit barn”. Heldigvis oplever hun sit barn som meget andet og mere end de noget skræmmende væsner fra en dunkel og dyster verden.

Forfatterens nye værk er et langt digt splittet op i mange små sekvenser og ganske få lidt større. I et prosanært sprog følger vi en mors oplevelse af en fødsel og samlivet med barnet de første ni måneder af dets liv. Et parallelt samliv, men ikke uproblematisk, praktiseres med faren.

Digtet er bygget kronologisk op. I et forholdsvis nøgternt sprog beskrives fødslen, som ikke er uden dramatik. ”tre pres per presseve/ råber min smukke, unge fødselsjordemoder”, så kommer barnet og ”jeg drejer mit hoved mod venstre og jeg ser et barn/ der er mit”.

Mon ikke mange kvinder kan nikke genkendende til meget i denne indledende beskrivelse?

Forfatteren lader det ikke blive ved det. For langsomt accelererer den sproglige stil i takt med den fremadskridende tid og livet med barnet. Sproget nuanceres. Morens følelser for barnet svinger mellem angst og glæde. Barnet er snart et mirakel og snart en lænke.

Man får hele spektret af følelser. Slår hjertet? Trækker han vejret? Gør jeg det godt nok? Selv som mand og far kender man mange af disse følelser. Undervejs opleves som et ekko morens egne oplevelser i barndommen med hendes egen mor.

Forfatterens selvkritik tager til og lyder et sted sådan: ”jeg er så dum, uduelig til at leve, bange for at være alene, bange for alting”, og tynget af stress og mangel på søvn er hun bange for, at hun ødelægger sit barn. Et sted kalder hun sig endda sig selv for ond.

Hvis man ved læsningen af Cecilie Linds langdigts første sider kunne forledes til at mene, at det primært var en tekst for kvinder og mødre, så må man, som læsningen skrider frem, konstatere, at det ikke er tilfældet. For forfatteren udvider perspektiv og problemstilling, så begge køn kan føle sig talt til.

Man bliver så at sige ramt på den gode måde af Linds digt.

Cecilie Lind: ”Mit barn”

136 sider. Gyldendal, er udkommet, 4 af 6 stjerner

Annonce
Cecilie Lind: "Mit barn". Foto: Gyldendal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Annonce