Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Dy Plambeck: ”Til min søster”

Dy Plambeck. Foto: Les Kaner/Gyldendal

Bøger: Hvis jeg skal finde på et ord, der betegner Dy Plambecks nye roman, ”Til min søster”, så må det være ”vrede”. Vrede over det helvede, en kvinde går igennem, når hun føder et barn (og den vordende far ikke vil være det alligevel). Vrede over mænds vold og had mod kvinder. Vrede over udskamningen af kvinders seksualitet. Blandt andet.

Med referencer til ”Vinterbørn” og ”Thelma og Louise” og måske lidt ”Marie Grubbe” beskriver Dy Plambeck, hvordan historikeren Aya får til opgave at lave et efterskrift til en genudgivelse af J.P. Jacobsens samlede værker. Da hun begynder at forske i hans efterladte papirer, falder hun over en barne- og ungdomskæreste, Anna Michelsen, som muligvis har spillet en større rolle for hans forfatterskab, men som er blevet glemt af historien.

Mens J.P. drønede rundt i København og diskuterede Darwin med Brandes og skrev de vidunderlige romaner ”Fru Marie Grubbe”, ”Niels Lyhne” og novellesamlingen ”Mogens og andre noveller” inden sin død af tuberkulose som 38-årig, havnede Anna, gal og plaget af kærlighedssorg, på Sankt Hans og blev der i 42 år til sin død i 1924.

”Til min søster” er historien om Anna Michelsen baseret på blandt andet ordrette citater fra hendes breve, digte og journaler. Men den handler om også om Aya, der bliver mor til Nola, og om Ayas meget nære forhold til sin søster, Andrea, der forelsker sig i en psykopat og kun med nød og næppe redder sig ud af hans kløer, inden han får slået hende ihjel, hvorefter hun til stadighed kører rundt med et jagtgevær i bilen.

Der er meget godt stof i denne roman, og jeg forstår ambitionen om at skrive kvindernes historie ind i verden, men jeg synes samtidig, det er en lidt ujævn fortælling, især den første del, som udspiller sig på Hvidovre Hospitals fødestuer og barselshotel. Med tanke på J.P. Jacobsens dvælende og poetiske billedsprog virker det grotesk at læse sætninger som ”Sygeplejersken havde brede hofter og friske krøller, et fedtlag fordelt jævnt ud over kroppen og et mildt ansigt. Hendes store, grove hænder var rødlige og ophovnede ...”, eller senere i romanen: ”Jeg havde to tidligere forhold, der havde varet omkring seks år hver. Når jeg tænkte på dem, var det med dyb ømhed, en ømhed, der greb langt ind i knoglerne, det var kærlighedens fylde”.

Romanen har det bedst, når den holder sig til den realistiske genre, hvor der er fart over feltet, og dialogerne taler deres eget sprog. Dér gør den det rigtigt godt, og især historierne om Anna og Andrea bliver siddende i kødet, efter at man har vendt den sidste side. Dy Plambeck: ”Til min søster”. 284 sider. Gyldendal, er udkommet 4 af 6 stjerner

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense

Fra sceneskræk til sanger: Odenseanske Aksel er med i X Factor

Fyn

Magnus & Aksel sang tårerne frem i X Factor: - Når I står der og sprudler, så tænker man WAUW!

Fyn

Meteorologer: Ingen tegn på vinter - lavtryk med mere regn nærmer sig

Annonce