Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Det politiske liv under pres

Niels Krause-Kjær. Foto: Thomas A/Lindhardt og Ringhof

Bøger: Der er valgkamp i Danmark. De liberale kæmper mod Arbejderpartiet om statsministerposten, mens De nyradikale og De nationale som partipolitiske opkomlinge forsøger at lægge de gamle partier i benlås ved at kræve en EU-afstemning.

Hermed er scenen sat for Niels Krause-Kjærs “Mørkeland”, en spændingsroman, der stiller skarpt på, hvordan det politiske liv udfolder sig i disse år. Samtidigt med, at der er skred i det partipolitiske, arbejder skjulte kræfter for, at Danmark ikke ender som et politisk “gakkelak-land”, hvor den politiske stabilitet og forudsigelighed helt er forduftet.

Det er sådanne lyssky kræfter, journalist Ulrik Torp, Krause-Kjærs alter ego, pludseligt er kommet på sporet af. Efter fem års arbejdsløshed er han i anledning af valget kortvarigt tilbage på sin gamle avis Dagbladet. Kort efter valget begås et uforklarligt mord på en ung fuldmægtig ansat i Indenrigsministeriet. Men Torp finder med et par hjælpere ud af, at mordet har forbindelse med et tilsvarende begået tilbage i 1973. Hans journalistiske instinkt vækkes, og for læseren bliver hans kortlægning af, hvad der ligger bag drabet, en konfrontation med en uhyggelig virkelighed.

Skal man tro romanens statsminister, er politik et stykke forfinet ingeniørkunst. Man hvad nu hvis indflydelsesrige grupperinger i samfundet mister troen på, at politikernes evner rækker? Hvad nu hvis det, der kaldes “den dybe stat”, rører på sig? Det kan så godt være, at deres manipulationer sikrer, vi ikke ender som et “gakkelak-land”, men hvad med demokratiet? Her vil den sidste fernis være endegyldigt slidt af, og det er romanens mareridtsscenarie, at det er tæt på at blive virkelighed.

Det er tydeligt, Niels Krause-Kjær befinder sig mere end godt i det politiske univers, han har sat sig for at udforske. Hans drivkraft er en velbegrundet bekymring for, hvad det er, der sker, når ikke blot gammeldags trusler er på spil, men nye udstyret med smarte algoritmer er på banen.

En genkendelig og bekymrende udvikling, og i stedet for at skrive atter en kronik om disse demokratiske udfordringer har Krause-Kjær formået at iklæde sin advarsel romanens kød og blod, fint bygget omkring sin noget ramponerede “helt”, Ulrik Torp. Om der er tale om en spændingsroman i traditionel forstand kan diskuteres, men romanen er under alle omstændigheder påtrængende vigtig læsning og en god opfølgning på forgængeren “Kongekabale”. Niels Krause-Kjær: ”Mørkeland” 299 sider, Lindhardt og Ringhof, er udkommet

Annonce
Niels Krause-Kjær: ”Mørkeland”. Foto: Lindhardt og Ringhof
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce