Annonce
Erhverv

Flyforbud giver Boeing første underskud i mere end 20 år

Jason Redmond/Ritzau Scanpix
Forbuddet mod at flyve med 737 Max-fly har gjort ondt på producenten bag flyene, amerikanske Boeing.

For første gang siden 1997 tabte Boeing sidste år penge.

Det skete i et år med store problemer med flytypen 737 Max, der var involveret i to flystyrt.

For året har den amerikanske flyproducent tabt 636 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 4,3 milliarder kroner. Det fremgår af Boeings årsregnskab.

Til sammenligning tjente Boeing omkring 10,5 milliarder dollar i 2018, og det svarer til rundt regnet 71 milliarder kroner.

Også omsætningen er gået markant tilbage, da den fra 2018 til 2019 er gået ned med hele 24 procent til 76,6 milliarder dollar eller 520 milliarder kroner.

Det store fald i Boeings resultater skyldes, at selskabets 737 Max-fly siden marts sidste år har haft forbud mod at gå i luften efter to styrt, som dræbte i alt 346 personer.

Siden har Boeing arbejdet på at få løst det problem, som menes at have forårsaget de to ulykker. De fandt sted med få måneders mellemrum i Indonesien og Etiopien.

Boeing meddelte for nylig, at selskabet regner med, at 737 Max-flyene må begynde at flyve igen fra midten af 2020.

- Vi anerkender, at vi har et stort arbejde foran os, siger David Calhoun, der er administrerende direktør hos Boeing, i en kommentar til regnskabet.

- Vi fokuserer på at bringe 737 Max tilbage i service på en sikker måde og at genetablere den mangeårige tillid, som Boeing-brandet repræsenterer over for forbrugerne, tilføjer han.

Foreløbigt har Boeing kunnet konstatere, at der har været problemer med noget af softwaren i 737 Max-flyene.

Eksempelvis skal der have været problemer med den software, der skal sikre, at visse overvågningsskærme fungerer korrekt.

Problemerne med 737 Max-flyene er en af de største kriser i Boeings historie, og selskabet har allerede haft uforudsete udgifter på flere milliarder på grund af sagen.

Sagen kostede i december Dennis Muilenburg jobbet som øverste direktør i Boeing.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce