Annonce
Udland

Boeing opdager ny fejl i softwaren til ulykkesramt flytype

Lindsey Wasson/Reuters
Flyproducenten Boeing finder fejl i softwaren til 737 MAX, som i næsten et år har været ramt af flyveforbud.

Den amerikanske flyproducent Boeing har opdaget et nyt problem med softwaren i den ulykkesramte flytype 737 MAX.

Det oplyser Boeing fredag.

Det nye problem vedrører angiveligt den software, der skal sikre, at visse overvågningsskærme fungerer korrekt.

I en test blev en af skærmene ikke aktiveret, da softwaren blev tændt, oplyser en person med kendskab til sagen ifølge nyhedsbureauet AFP. Ifølge den anonyme kilde er der tale om et "mindre" problem

Den amerikanske myndighed for civil luftfart, Federal Aviation Administration (FAA), er orienteret om problemet.

- Vi laver de nødvendige opdateringer og arbejder med FAA om at forelægge den ændring og holder vores kunder og leverandører informeret, siger en talsmand for Boeing.

Fly af typen 737 MAX har siden marts 2019 haft forbud mod at gå i luften efter to styrt, som dræbte i alt 346 personer.

Siden har Boeing arbejdet på at få løst det problem, som menes at have forårsaget de to ulykker, som skete med få måneders mellemrum i Indonesien og Etiopien.

Nu er der så fundet en ny fejl, som skal rettes, før Boeing kan gøre sig håb om, at FAA siger god for, at 737 MAX-flyene igen kan komme i luften.

- Vores højeste prioritet er at sikre, at 737 MAX er sikkert og opfylder alle myndighedskrav, før det igen kommer i drift, siger talsmanden for Boeing.

Problemet med flytypen har kastet Boeing ud i en af de største kriser i selskabets historie. Indtil videre har Boeing haft over ni milliarder dollar i uforudsete udgifter.

I december blev topchefen Dennis Muilenburg skiftet ud, og FAA kritiserede ham for at have forsøgt at presse myndigheden til at ophæve flyveforbuddet for 737 MAX.

Uvished, om hvornår typen vender tilbage til normal drift, fik fredag det amerikanske kreditvurderingsselskab Fitch Ratings til at sænke Boeings kreditvurdering.

- MAX-situationen vil sandsynligvis øge risikoen for bøder, sagsanlæg, en svækket konkurrenceposition eller beskadige omdømmet, skriver Fitch i en meddelelse.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce