Annonce
Mad og drikke

Boblende alternativer til nytårschampagnen

Veuve Clicquot kender de fleste danskere som Den gule enke. Tilnavnet er efter sigende opstået, da Madame Clicquot i 1805 mistede sin mand. Han efterlod hende firmaet Clicquot Champagne. Enken, Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin, vidste ikke meget om vinproduktion, men det lykkeds hende at få hul igennem til Zarens hof i Rusland og udvikle andre nye markeder, hvor hun kunne sælge hendes champagne, som hun i mellemtiden havde omdøbt til Veuve Clicquot. Foto: Christian Nordholt
Intet nytår uden bobler. Men det behøver ikke være champagne, du hælder i glasset for at skåle det nye år ind. Her er fem bud på mousserende vine fra fem forskellige lande, der kan gøre det som alternativ.

I dag skal det handle om bobler. Bobler i alle afskygninger - spurmante, cava, sparkling wine. Kært barn har mange navne. Bare ikke champagne. Som bekendt er det nemlig kun vinproducenterne fra regionen Champagne i det nordlige Frankrig, der må kalde deres mousserende vine for champagne.

Men der findes gode, boblende alternativer til nytårschampagnen derude. Vinanmelder Kenneth Klingenberg og jeg har sat os for at teste fem forskellige mousserende vine fra fem forskellige lande. En slags smags-roadtrip rundt i Europa. Vi gør simpelthen det, at vi holder testvinene op mod en af verdens nok mest kendte champagner: Veuve Clicqout - også kendt som Den gule enke.

En flaske Veuve Clicqout koster et sted mellem 325 og 350 kroner, afhængigt af hvor du handler, og er altså vores smagsmæssige og prismæssige index 100 så at sige. På nettet beskrives den som gylden med små funklende bobler. Brut’en, som er den vi smager, er lavet af tre druer - og som regel er fordelingen 50-55 procent pinot noir, 15 -20 procent pinot meunier og 28-33 procent chardonnay.

- Er det en vin du kender, Kenneth?

- Jeg har smagt den et par gange. Den har, måske lidt urimeligt, fået et ry af at være en supermakedschampagne, som ikke er sine penge værd. Det bliver måske modbevist i dag. Den er produceret efter den helt klassiske metode af et firma, Veuve Clicqout, som gør tingene godt.

- Lad os smage på den.

- Den er ikke domineret af chardonnay, men man kan godt fornemme friskheden i den alligevel. Normalt giver pinot noir en mere rund og frugtig karakter i vinene. Den har noget frisk citrus-agtigt over duften. Det har den også i smagen. Den har en ret høj syrlighed. Man skal altså ikke begå den klassiske fejl at servere den til kransekagen nytårsaften. Den kunne sagtens gå til en af foretterne, hvis det er noget lyst fisk eller skaldyr.

Annonce

Værd at vide, godt at huske

Autolyse: Den proces, der sker i flasken efter anden gæring, hvor der dannes kulsyre. Der dannes bundfald af de døde gærceller, som frigiver dufte og smage, der langsomt interagerer med vinen. Det er i denne periode, at champagnen udvikler de såkaldte autolytiske noter som gær, brød eller hø og gamle blomster.

Tanniner: Kaldes også garvesyre. Giver vinen en snerpende smag, men er vigtig for at sikre vinens holdbarhed. Tanniner i vin kommer hovedsageligt fra drueskaller. En vin har generelt mere tannin, jo mørkere farve. Lagring på nye egefade kan også tilføre vinen lidt tannin. Tanniner blødgøres med alderen og giver vinen længde i smagen.

Vildgær: En særlig form for naturgær domineret af brettanomyces-familien. Det er oftest uønskede gærstammer, der tilfører vinen animalske toner. Gæren dør ved 4% alkohol og kan således kun påvirke i begyndelsen af processen. Nogle producenter vil hævde, at mindre doser bidrager til vinens kompleksitet. Andre vil sige, at vildgær altid er uønsket.

Frankrig

- Den første testvin er J.L. Denois. Den er også fra Frankrig. Vi tager syd på til Langedoc. Vinen koster 130 kroner hos Bichel Vine. Den er lavet på pinot noir, syrah og 30 procent chardonnay og er lavet efter den traditionelle metode. Hvad vil det egentlig sige?

- Det er det udtryk, som producenter uden for Champagneregionen kan bruge, når de laver vine på samme måde, som de gør i Champagne. Det vil sige, man tilsætter ekstra gær og sukker til den færdiggærede vin og hælder den på flasker, som man oftest lukker med en kapsel. Så begynder en ny gæring i flasken. Den udvikler kuldioxid, som bliver optaget af vinen som bobler. Gærresterne får man ud af flasken ved at fryse halsen på flasken, og så kan man skyde gærresterne ud.

- Der sker ikke helt så meget i næsen som hos Den gule enke.

- Nej, den har mere præg af noget gæret.

- Er gær- og brødnoter ikke meget kendetegnende for mousserende vine, der er lavet på den traditionelle metode?

- Det skyldes, at vine, der er lavet på den traditionelle metode, får lov til at ligge med gærrester. Der sker det, man kalder autolyse inde i flasken. Det betyder, at vinen tager smag af gærresterne. Og hvad bruger man gær til? Brød. Alle de her noter som brød, brioche eller toast, vil man næsten altid kunne finde i vinen.

- Hvad oplever du ellers?

- Jeg fornemmer grønne æbler. Og så fornemmer jeg, at den er lidt sødere i smagen, end Den gule enke. Selv om man ikke kan dufte sødme. Den er rundere i sit udtryk. Der er ikke så meget citrussyre i den.

- Jeg fanger pære i smagen.

- Det er rigtigt, der er noget stenfrugt. Den smager sådan set meget godt. Til prisen gør den det helt fint, men det er ikke en vin, der vælter én bagover. Jeg tror dog, den kunne have et bredere publikum end champagnen. Det er jo ikke alle, der er vilde med for meget syre.

Spanien

- Den næste vin er fra Spanien. Det er en cava gran cuvée reserva brut fra producenten Segura Viudas. Vi er i området Penedès. Druerne er de lokale druer macabeo og parellada og der er også lidt chadonnay i. Den koster 135 kroner hos Vinens Verden, der har hjemmesiden godevine.dk. Det er i hvert fald en anderledes duft. Det er som om, der sker mere her.

- Ja, den er markant kraftigere i duften. Den giver mere fra sig. Jeg fanger abrikos, bolcher og lidt lime. Den har mere fylde i munden, og smagen bliver længere end vinen fra Langedoc. Abrikos går igen i smagen. Æble og pære er der også. Syrligheden er dog ikke helt på niveau med Veuve Clicqot'en.

- Men syren skal vel også være balanceret med noget.

- Det skal den. En vin, som ikke er i balance, er generelt ikke særlig sjov at drikke. Champagne kan være noget, man skal vænne sig til. Man skal holde af en høj syre, hvis man skal kunne lide nogle af de champagner, der er på markedet. Den her har en fin balance, men personligt kan jeg godt lide vine med mere syre. Når jeg åbner en flaske champagne, er det ikke for at få en rund oplevelse. Jeg vil have noget med spark i.

J.L. Denois cuvée classique, Langedoc. 130 kroner hos Bichel Vine. Foto: Christian Nordholt

Italien

- Den næste vin ligger næsten i samme priskategori som Den gule enke. Den er fra det toscanske vinhus Frescobaldi. Vinen hedder Leonia. Området er Pomino. Druerne er 95% chardonnay og 5% pinot nero. Den koster 295 kroner og kan købes hos H.J. Hansen.

- Til 295 kroner skal den kunne konkurrere med en rigtig champagne.

- Den har en lidt anden farve, end dem vi har smagt hidtil.

- Den har en lidt dybere farve og er tættere på gylden end Veuve Clicqout’en. På duften virker det som om, vinen hænger godt sammen. Der er syrlig frugt, citrus og noget blomsteragtigt over den. Noget parfumeret.

- Ja, den dufter godt. Det er som om, at syren kommer til sidst i munden.

- Det er rigtigt. Hvis man i øvrigt gerne vil finde ud af, hvor meget syre der er i en vin, kan man lave en lille prøve derhjemme - det kan anbefales at gøre det over en håndvask. Tag en slurk og kør vinen rundt i munden et par gange. Spyt ud eller synk, åben munden og hold den ind over en håndvask. Så kan man se, hvor lang tid der går, til mundvandet begynder at dryppe. Vine med høj syre vil i løbet af kort tid begynde at trække mundvand. Den her har en pæn mængde syre, men det hænger godt sammen med resten af smagen. Det smager meget godt det her.

- Ja, det er et godt glas.

- Faktisk synes jeg, at den smager som om, at den kan ligge et par år mere og blive dybere i smagen.

- Hvordan vurderer man det?

- Har man købt en kasse med tolv, kan man åbne en flaske hvert år og se, hvordan det går med vinen. For at en vin skal kunne udvikle sig i en positiv retning, skal den smage godt, når man smager den første gang. Der skal være moden frugt i den og sødme. Men der skal selvfølgelig også være noget syre og tanniner, som bliver dæmpet med årene.

Segura Viudas, cava gran cuvée reserva brut, Penedès. 135 kroner hos Vinens Verden. Foto: Christian Nordholt

Danmark

- Så er vi nået til Danmark. Et lille økologisk vinbrug på Fyn, der hedder By Stokkebye. Da jeg var til Heartland Festival i sommer, smagte jeg vinbrugets mouserende vin Stella Mary, som er lavet på pinot noir. Den var jeg ret begejstret for. Desværre har de udsolgt af den vin. I stedet tester vi deres mousserende vin, Stella. Den er lavet på druerne l’arcadie blanc og johannitter. To druer jeg ikke lige kender. Gør du, Kenneth?

- Den første kender jeg ikke. Johanitter er en krydsning. En særlig svamperesistent drue som blev udviklet i Tyskland tilbage i 60´erne. Riesling er vist en af fædrene. Den dufter næsten af ølgær, synes jeg.

- Lidt staldagtig.

- Ja, der er en særlig gærstamme, som hedder brettanomyces. Det er en vildgær, og den kan godt give sådan en lidt staldagtig duft og smag, som du siger. Jeg synes også, der er noget af det i smagen.

- Er det på en god eller dårlig måde?

Det er ikke voldsomt, og det generer ikke mig. Der er folk, som elsker naturvine, der synes det er fantastisk, men der er også nogle, som ikke bryder sig om det.

- Hvad tænker du i forhold til prisen, som er 300 kroner?

- Spændende og sjov at smage, fordi den er dansk. For os her i Odense er den nærmest ultra lokal.

- Så det er også en god historie?

- På den måde kan man sælge mange ting til de gæster, der skal drikke den. Men skulle vi smage vinene blindt, er jeg nok mere til den fra Italien, vi lige har smagt.

Leonia fra Frescobaldi 2014, Pomino, Italien. 295 kroner hos H.J. Hansen. Foto: Christian Nordholt

England

- Den sidste vin er fra England. Vi er i Sussex hos producenten Nyetimber. Det er en cuvée classic. Ifølge produktbeskrivelsen er vinen her lavet på 50-60 procent chardonnay, 30-40 procent pinot noir og 10-20 procent pinot meunier. Altså de samme druer som Den gule enke omend et andet blandingsforhold. Normalt koster den 349 kroner hos Phillipsonwine.dk. I øjeblikket kører forhandleren en kampagne, hvor den kan købes til 269,95 ved køb af seks flasker.

- Det er en harmonisk næse. Der er citrus, æble og lidt abrikos, og noget hen i retning af appelsinskal.

- Også noget brødagtigt, synes jeg.

- Ja, den har tydeligvis haft noget tid, hvor den har ligget med gæresterne. Det er en vin, hvor jeg ville have svært ved at vurdere, om det var en champagne eller noget andet, hvis jeg fik den blindt.

- Den har en god syre.

- Samtidig har den masser af fylde i smagen. På trods af syren er den rund og fylder godt. Den har tydeligt moden frugt. Det er godt glas.

- Ja, de kan noget derover i ...

- Klimaet i den sydlige del af England begynder efterhånden at ligne det kontinentale, og landet har samme undergrund. Producenterne i England fremhæver hele tiden, at det er den samme store stribe af kalk, som strækker sig fra Chablis videre under Champagne i Frankrig og under Den Engelske Kanal til det sydlige England.

Stella, By Stokkebye 2017, Fyn, Danmark. 300 kroner bystokkeby.dk. Foto: Christian Nordholt

Konklusion

- Hvis vi skal samle op på det, hvad synes du så? Vi kan begynde med de første to.

- Jeg går helt klart med cavaen, Segura Viudas. Den havde mere at byde på.

- Vil du også vælge den frem for Den gule enke, prisforskellen taget i betragtning?

- Det kommer nok an på, hvor mange flasker, jeg skal bruge. Hvis jeg skal være mere grov og kynisk: Hvem, der skal drikke den. Der er ikke nogen grund til at servere dyr vin for mennesker, som hellere vil have noget, de kender, og som ikke er så komplekst, som champagne typisk er.

- Og hvis vi samler de tre sidste, som alle har en pris, der nærmer sig Den Gule Enke, hvordan vurderer du dem?

Det piner mig lidt, men den danske, By Stokkebye, kan ikke helt være med i det felt. Italieneren, Frescobaldi, gør det fremragende. Det gør Neytimber fra England også. Hvis man er mest til noget der minder om champagne vil jeg gå med Nyetimber. Er man til noget, hvor man også får noget andet, vil jeg gå med Frescobaldi.

Nyetimber cuvee classic. Sussex, England. 269,95 hos Phillipsonwine.dk ved køb af seks. Foto: Christian Nordholt
Vinsmagningen med Martin E. Seymour og Kenneth Klingenberg (th.) kan også høres som podcast på Podcasten Dnamark. Scan koden nedenfor for at lytte med. Foto: Frederik Steen Nordhagen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod hende

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Fyn For abonnenter

Frederik Barfoed: - Når det skal gå stærkt, kan vi være nødt til at parkere på fortovet

Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce