Annonce
Rejser

Blokhus: Julemarked med julepynt for syv millioner kr.

Det tager over en måned at udsmykke den over 20.000 kvadratmeter store park. Hvert kvarter er der lys- og lydshow. Billedet er fra sidste års "Magisk Jul". Foto: Foto: Kulturhuset og Skulpturparken Blokhus

Julepynt for over syv millioner kroner, over en million julelys, blinkende julestjerner, krybbespil, isbjørne, snemænd, rensdyr, lys- og lydshow og meget mere skal være med til at bringe besøgende i "Magisk Jul" i Blokhus i den rette julestemning, når julemarkedet åbner 1. november.

Mere præcist foregår det i Kulturhuset og Skulpturparken Blokhus, som på få år har udviklet sig til den sjettestørste turistattraktion i Nordjylland. Alene "Magisk Jul" ventes ifølge direktør Palle Jensen at tiltrække op mod 70.000 besøgende i løbet af november og december. Om sommeren kommer turister for at se sandskulpturer.

Parken, hvor det hele foregår, dækker et areal på mere end 20.000 kvadratmeter og ligger som nabo til Blokhus Klitplantage. Udsmykningen begyndte allerede i slutningen af september og fortsætter helt frem til åbningen.

Nyt i forhold til de to foregående år er "Markedsarkaden" med butikker, der sælger nordjyske fødevarer, tøj, gaveartikler, julepynt m.m. /thor

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce