Annonce
Indland

Blev filmet af ven: 23-årig mand sprang i Storebælt fra lavbroen for sjov

Der er 18 meter fra toppen af lavbroen til vandoverfladen. Manden, som tidligt søndag aften sprang ud fra broen, overlevede springet, men han kan imødese et erstatningskrav, efter politi og redningsfolk rykkede ud til broen. Arkivfoto: Michael Bager
  • Der blev søndag aften sendt både helikopter, ambulancer og fire patruljevogne til Storebæltsbroen efter meldinger om, at en mand var hoppet ud fra lavbroen.
  • Det viste sig, at han gjorde det for at blive filmet af en kammerat. Manden er uskadt - men kan imødese et erstatningskrav.

Nyborg: Fyns Politi rykkede tidligt søndag aften ud til lavbroen over Storebælt mellem Fyn og Sprogø.

Klokken 17.20 var der kommet en melding om en mand i bar mave, som løb ud ad lavbroen i retning mod Sprogø.

- 17.43 får vi pludselig et hav af anmeldelser om en mand, der er klatret op på gelænderet og er sprunget ud. Og det er så det, vi reagerer på, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.

Efterfølgende blev der både sendt helikopter, indsatsleder, fire patruljevogne og ambulancer afsted mod Nyborg.

Manden, der sprang, er 23 år, og hans kammerat filmede springet.

Den 23-årige mand sigtes efter straffelovens paragraf 135.

- Så han kan imødese en forhåbentlig ordentlig bøde. Derudover kan han imødese et erstatningskrav, fortæller vagtchefen.

Den 23-åriges kammerat, der filmede springet fra broen, bliver sigtet for medvirken.

- Sådan noget gør man bare ikke for sjov, siger vagtchefen.

Der er omtrent 18 meter fra bro til vandoverflade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce