Annonce
Erhverv

Bladt-krise rammer Lindø på bundlinjen

Sådan ser der ikke ud mere på Lindø. Bladt Industries har kun to af de såkaldte jackets til havvindmøller tilbage, og når er afskibet, er der udsigt til flere lige med det første. På påvirke regnskabet for Lindø Port of Odense. Arkivfoto: Louise Koustrup

Bladt Industries neddrosler aktiviteterne på Lindø Port of Odense, og det kan ses på regnskabet for 2017. 2018 bliver også påvirket, forudser Lindø-direktør Carsten Aa.

Der står kun to af de store jacket-fundamenter til havvindmøller tilbage på det areal, Bladt Industries har lejet sig ind på hos Lindø Port of Odense. Og de forsvinder snart, ligesom alle de øvrige, der er afskibet i løbet af de seneste måneder. Og hvad værre er: Der er ikke udsigt til, der skal fremstilles flere af de 60-70 meter høje fundamenter til havvindmøller lige med det første.

Det har påvirket regnskabet for Lindø Port of Odense i det første regnskabsår som selvstændigt selskab, efter at Odense Havn og Lindø Industripark fusionerede pr. 1. januar 2017. Den neddroslede aktivitet hos Bladt Industries vil også påvirke 2018-regnskabet, forudser Carsten Aa, adm. direktør i Lindø Port of Odense.

- Vi leder med lys og lygte efter alternativer til Bladt, som vi omvendt også har stor tålmodighed med. Men ví ved, at lige nu er der ikke stor aktivitet på området for havvindmøller. Prognoserne går på, at der først kommer gang i det marked næste år, fortæller Carsten Aa.

- Jeg ville dog være mere bekymret, hvis det var konkurrenterne, der var løbet med Bladts ordrer. Det ser det ikke ud til. Alle har problemer, så derfor regner vi med, det bliver bedre, tilføjer han.

Annonce

Hvis du mangler en hal på 12.000 kvadratmeter - det er næsten to fodboldbaner, så skal du bare sige til. Carsten Aa, adm. direktør, Lindø Port of Odense.

Lindø Port of Odense

Lindø Port of Odense, Kystvejen 100, 5330 MunkeboCvr-nr.: 38 43 70 11

Adm. direktør: Carsten Aa

Bestyrelse: Lars Therkildsen (formand), Peter Rahbæk Juel (næstformand), Jane Jegind, Lars-Erik Brenøe, Henrik Dam og Claus Jensen. Desuden Søren Rask og Tom Høiberg Larsen, som er medarbejdervalgte.

Ejer: Odense Kommune.

2017-regnskab (første regnskabsår som selvstændigt selskab).

Nettoomsætning: 190,3 mio. kr.

Bruttoresultat: 145,6 mio. kr.

Overskud før skat: 46,6 mio. kr.

Overskud efter skat: 42,8 mio. kr.

Egenkapital: 1.231 mio. kr.

Antal ansatte: 70 (fuldtidsbeskæftigede)

Lindø Port of Odense står foran en større udvidelse, som ventes påbegydt i løbet af et par måneder. Det er området her, der skal inddæmmes og bebygges med nyt kajanlæg. Foto: Lindø Port of Odense

Gyngerne og karrusellen

Bladt er en stor kunde på Lindø og tegner sig for 10-15 procent af de samlede lejeindtægter, så det kan som i enhver anden virksomhed mærkes, når en stor kunde har problemer. Bladts nedsatte aktivitet påvirker også en række af Bladts underleverandører, som også lejer sig ind på Lindø.

Problemerne for Bladt er kort omtalt i ledelsesberetningen i årsregnskabet for 2017, som netop er offentliggjort. Det viser et overskud før skat på 46,6 millioner kroner - og 42,8 millioner kroner efter skat.

- Da det er det første hele regnskabsår for det nye selskab, er der ikke rigtigt tal at sammenligne med fra foregående år. Hvis man regner det hele sammen og ser på resultaterne for Odense Havn og Lindø Industripark i deres sidste år,så er det nok et smule ringere. Men 2016 var også et rigtigt godt år, fortsætter Carsten Aa.

Til gengæld går det godt for nogle af de andre store lejere, Fayard, LORC (vindmølle-testcentret) og MHI Vestas, noteres det i årsberetningen. Så det er lidt som gyngerne og karrusellen med nedgang på nogle områder og fremgang på andre.

Fayard-værfet på Lindø klarer sig fortsat godt, men det går ikke lige så godt for alle lejere. Foto: Lindø Port of Odense

Mere gang i udlejningen

Carsten Aa lægger ikke skjul på, at Lindø Port of Odense skal have mere gang i udlejningen. Derfor blev der pr. 1. februar ansat en salgschef, og salgsindsatsen skal styrkes yderligere i den kommende tid, afslører havnedirektøren.

De seks mindre haller, der netop er bygget, er ikke fuldt udlejet. To af dem er afsat, to andre forhandles der om udlejning af, mens de to sidste står tomme.

Hvad værre er, så står landets største produktionshal også gabende tom. Bladt har efter bygningen af de sidste jack-ups lukket den ned.

- Hvis du mangler en hal på 12.000 kvadratmeter - det er næsten to fodboldbaner, så skal du bare sige til. Bare ring, jeg tager også telefonen i weekenden, lyder det med et smil fra Carsten Aa.

Adm. direktør Carsten Aa er klar til at forstærke indsatsen for at få lejet mere ud på i Lindø Port of Odense.
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Annonce