Annonce
Fyn

Blæste på fartgrænse ved vejarbejde: 170 km/t koster bilist kørekortet og stor bøde

En ubetinget frakendelse af kørekortet og en bøde på 9500 kroner blev prisen for at forsøge at komme hurtigere forbi vejarbejde på den Fynske Motorvej natten til fredag, da en politibil standsede en bilist med en meget tung speederfod. Arkivfoto: Michael Bager.
En bilist blev natten til fredag standset på den Fynske Motorvej efter at have kørt med op til 170 km/t på en strækning, hvor hastighedsgrænsen er 80 km/t på grund af vejarbejde.

Fyn: Kørekortet ryger, og oven i udgiften til at få et nyt kommer en bøde på 9500 kroner. Det er situationen for en bilist, som natten til fredag mente at se sit snit til at komme noget hurtigere forbi vejarbejdet på den Fynske Motorvej, end hvad der er tilladt.

Hvad manden, som sad bag rattet, ikke vidste, var, at en civil politibil med videokamera kørte efter ham og målte hastigheden over en fire kilometer lang strækning. Målingen viste, at bilisten i gennemsnit kørte 144 km/t, men undervejs nåede hastigheden op på 170 km/t.

Fyns Politi understreger, at der holdes øje med trafikken på den 12 kilometer lange strækning, hvor motorvejen lige nu udvides, både i dagtimerne og om natten. Det sker for at hjælpe de mennesker, som arbejder på vejen, og det er både af hensyn til deres sikkerhed og for at undgå uheld for trafikanter på motorvejen, at hastigheden er sænket til 80 km/t.

I juni fotograferede en automatisk trafikkontrol, som politiet havde opstillet på det østgående motorvejsstykke med vejarbejde, 71 bilister, som ikke kunne holde sig på 80 km/t. I modsat retning uddelte politiet bøder til 14 bilister, som kørte for hurtigt.

Politiet minder om, at det hurtigt bliver en dyr tidsbesparelse at køre for hurtigt på en strækning med vejarbejde. Bødetaksten fordobles nemlig, hvilket vil sige, at det giver en bøde på 2000 kroner at køre op til 95 km/t, hvor hastighedsbegræsningen er 80 km/t. Ryger speedometeret op over 100 km/t, ryger bøden op på 3000 kroner.

Når hastigheden op på 105 km/t, lyder bøden på 6000 kroner, og oveni får bilisten et klip i kørekortet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Annonce