Annonce
Erhverv

Blåt byggeboom skyller ind over danske havne

Lindø port of Odense vokser i øjebilkket med 400.000 kvadratmeter og en kilometer kaj - her er spunsen med 4,8 ton tunge stålelementer ved at blive rammet af medarbejdere fra Züblin A/S. Den samlede pris for projektet er 400 millioner kroner, og udvidelsen står klar til indvielse næste sommer. Foto: Michael Bager
De danske havne investerer millioner og atter millioner i udvidelser, som skal sikre tusindvis af arbejdspladser mod at stryge til fremmede himmelstrøg.

En million kvadratmeter er på tegnebrættet i Esbjerg, 400.000 kvadratmeter står klar til brug på Lindø om et år, og i Frederikshavn er 170.000 kvadratmeter godt i vej.

Et byggeboom skyller i øjeblikket ind over de store danske havne, der investerer millioner og atter millioner af kroner i at blive endnu større, endnu dybere og endnu mere gearet til kapløbet om de kunder, der er afhængige af hav og havne.

Mens de almindelige veje sander til i trængsel, er der masser af plads på den store blå motorvej, hvor det er til at komme rundt med gigantiske havvindmøller og tonstunge boreplatforme. Men kapløbet er hidsigt, og de danske havne og Danmark i al almindelighed har al mulig grund til at udvide arealer og opgradere faciliteter, lyder det samstemmende fra Esbjerg, Lindø og Frederikshavn.

Annonce

Alene i Danmark er der planer om at lægge 12,4 gigawatt havvind mere ud - det svarer til, hvad der allerede er installeret i hele Europa i dag. Det vil sige, at der de næste ti år skal ske mere i Danmark, end der er sket de seneste tyve år i Europa.

Dennis Jul Pedersen, adm. direktør for Esbjerg Havn

Hidsigt kapløb

For nok kigger de danske havne i nogen grad hinanden i kortene i den interne, rød-hvide rivalisering, men den heftigste konkurrence og trussel mod tusindvis af danske arbejdspladser kommer fra internationale havne. Ad søvejen er der ikke langt til hverken England, Holland eller Tyskland, som står på spring med arealer og maskineri, der er lagt an på produktion og håndtering af kolossalt store og tunge elementer som eksempelvis de havvindmøller, der er en kerneforretning for både Esbjerg og Lindø på Fyn.

I Esbjerg sidder administrerende direktør Dennis Jul Pedersen og skuer ud over en havn, hvis 200 virksomheder sammenlagt beskæftiger 10.000 mand. Port of Esbjerg mønstrer 4,5 millioner kvadratmeter areal og 14 kilometer kaj, og alligevel er Dennis Jul Pedersen begyndt at spare op til de 975.000 ekstra kvadratmeter, havnen ønsker sig mere inden 2030. De er - mener direktøren - bydende nødvendige, hvis det vestjyske knudepunkt skal forsvare sin førerposition som havnen, hvor Europas havvindmøller samles, udskibes og serviceres.

- Vores største marked er vindindustrien. Alt, hvad vi har af arealer, er lejet ud, og kigger vi nogle år ud i fremtiden, ser vi, at samtlige havne begynder at lægge sig til rette for det her marked, som tilfører en stor værdi: du installerer, du har skibe ind og ud af havnen, og du har al den service, der følger med. Det er en dagsorden, der burde hedde Danmark mod resten af verden, for det er langt mere end lokal vækst, vi taler om.

Fire femtedele af Europas havvindkapacitet er udskibet fra port of Esbjerg, og med en national og global klimadagsorden, der dundrer afsted, er det et forretningsområde, der vokser og vokser. Vindmøllerne bliver bogstaveligt talt større og tungere, og hvis en havn ikke kan tilbyde faciliteter, der er vægtige og specialiserede nok, så smutter kunderne, og så forsvinder arbejdspladserne.

- Vi har en regering, der er i gang med en grøn omstilling, og jo mere, der bliver af den, jo flere vindfarme skal der opstilles og serviceres. Alene i Danmark er der planer om at lægge 12,4 gigawatt havvind mere ud - det svarer til, hvad der allerede er installeret i hele Europa i dag. Det vil sige, at der de næste ti år skal ske mere i Danmark, end der er sket de seneste tyve år i Europa, påpeger Dennis Jul Pedersen, som er nervøs for, om Danmark mister pusten.

- Vi servicerer også det tyske marked, og i Tyskland skal de installere 25 gigawatt over de næste ti år. Danmark har en unik eksportvare, men vores bekymring er at få timingen og udbygningen af havnen til at gå op med den udvikling, som går virkelig hurtigt, og hvis vi ikke har den installationshavn, så er det ikke Esbjerg, der ikke har den, så er det Danmark, der ikke har den, fastslår Esbjerg-direktøren.

Portalkranen bliver for lille

På Lindø port of Odense tænker administrerende direktør Carsten Aa også i internationale dagsordener og dimensioner.

Lindø er i fuld sving med at bygge en havneterminal, der lægger en kilometer kaj og 400.000 kvadratmeter areal til den fynske havn, som giver direkte og indirekte beskæftigelse til 6500 mand. Første etape af udvidelsen, der har været i støbeskeen siden 2008, står klar denne sommer, mens hele projektet er færdigt om et år. Prisen løber op i 400 millioner kroner, og de bliver brugt på at konstruere en havn, der skiller sig ud i Danmark og i Europa.

Lindø er både en traditionel havn og en produktionshavn, hvis vartegn altid været den kolossale portalkran, som efter en opgradering kan løfte elementer, der vejer op til 1200 ton. Portalkranen benyttes blandt andet af MHI Vestas, som producerer parcelhuse-store naceller (møllehuset øverst på vindmøllen, red.) og skiber dem fra Fyn til Esbjerg, hvor de samles, inden de sendes i aktion i verdens havvindmølleparker.

Med den fart, som blandt andet vindmølleindustrien har på, kan portalkranens løfteevne inden længe vise sig at være for beskeden, og derfor bliver et nyt kendetegn for Lindø port of Odense et 100 meter langt og 30 meter bredt område, der ikke findes i andre danske havne og stort set heller ikke i europæiske. Bæreevnen bliver 105.000 ton, og det åbner blandt andet for, at verdens største mobile kran - Liebherr 13.000 - kan slå sine enorme folder i det fynske.

- Portalkranen kan snart blive for lille. De vindmøller, som produceres i dag, er allerede så store, at de ikke kan køre på landevejene, og de kommende generationer af vindmøller bliver kun større. Vi har store arealreserver, vi uddyber havnen, og så er vi first-movers med heavy-load pladen. Den er der ingen andre danske havne, der har, og kun meget få i Europa, men jeg synes ikke, det rigtig giver mening at tale om, at de danske havne konkurrerer indbyrdes. Vi har forskellige forretningsområder, siger Carsten Aa, der har spurgt havnens kunder, hvad de havde brug for.

Svaret var klart:

- Det har været et udtalt ønske at kunne skibe endog meget tunge emner direkte ud over kajen, og vi vil selvfølgelig gerne både fastholde eksisterende kunder og tiltrække nye, siger Lindø-chefen, som også håber, at den fynske havn får en andel i et stadigt større marked for dekommissionering.

Beskæftigelse og produktion i Det Blå Danmark

98.850 personer var beskæftiget i Det Blå Danmark i 2017.

Produktionen var 327 milliarder, svarende til 10,2 procent af Danmarks samlede produktion.

Bruttoværditilvæksten (BVT) var 96 milliarder, svarende til 6,5 procent af Danmarks BVT.

For hver beskæftiget skaber Det Blå Danmark mere end dobbelt så meget BVT som gennemsnittet i dansk økonomi.

Eksporten var 232 milliarder, svarende til 27,3 procent af den samlede eksport.

Det Blå Danmark er delt op i fem underkategorier: Olie og gas, udstyr, skibsbygning, skibsfart og hjælpevirksomhed.

Kilde: Beskæftigelse og produktion i det blå Danmark 2018

Amerikanere i Frederikshavn

Netop det - markedet for ophugning - er ét, havnen i Frederikshavn har fået under sine vinger under en havneudvidelse, der samlet løber op i svimlende en milliard kroner.

Første etape - 600 meter kaj og 330.000 nye kvadratmeter - blev indviet i september 2018, og næste etape - 170.000 kvadratmeter og 400 meter kaj - er under opførelse. En af de nye virksomheder i det nordjyske er den amerikanske skrotgigant M.A.R.S - Modern American Recycling Services - som er i færd med at etablere sig i Frederikshavn.

Amerikanerne bygger sit første europæiske værft på havnen i det nordjyske, hvor de forventer at kunne beskæftige op mod 200 mand, når eksempelvis produktionsplatformene fra Tyra Vest og Tyra Øst skal genvindes.

- Vi har lejet de første 330.000 kvadratmeter ud, og de sidste 170.000 kvadratmeter er reserveret, og vi kigger ind i en tredje etape. Den kommer hverken i dag eller i morgen, men vores udvidelser har været eftertragtede, og vi er fulde af fortrøstning. Men det der med ikke at have areal nok, det går ikke - så kan du være stensikker på, at kunderne kigger en anden vej, siger Mikkel Seedorf, administrerende direktør for Frederikshavn Havn.

Den er omgivet af nordjyske havne, som også investerer massivt, men heller ikke Mikkel Seedorf mener, at de danske havne er hinandens værste konkurrenter.

- Da vi sagde, at vi skulle udvide, troede mange, at vi skulle til at stjæle med arme og ben fra andre danske havne, men vi vil gøre kagen større, og det har vi gjort. Blandt andet med M.A.R.S, som vi er utroligt stolte af, at vi har kunnet tiltrække. Vi er blevet spurgt, hvordan vi har kunnet tiltrække sådan en amerikansk virksomhed, når Danmark er kendt for at have både høje lønninger og høje miljøkrav. Og det har vi netop, fordi amerikanerne vil være et sted, hvor de ved, at miljøkravene bliver efterlevet. Danmark har en grøn førertrøje på, og når M.A.R.S. fortæller sine kunder, at det foregår i Danmark, så ved kunderne, at det foregår efter reglerne, fastslår direktøren.

Frederikshavn Havn giver i dag beskæftigelse til 5500 mand - et tal, der forventes at stige med op til 1000 arbejdspladser, når de nye havnearealer er i fuld drift.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce