Annonce
Danmark

Blå bog: Lars Larsen grundlagde Jysk

Lars Larsen er sovet stille ind mandag morgen 19. august. Arkivfoto: Henning Bagger
Lars Larsen er død tidligt mandag morgen. Han blev 71 år.

Han kaldte sig ofte købmand, men med butikskæden Jysk blev erhvervsmanden Lars Larsen en af de rigeste personer i Danmark.

Tidligt mandag morgen er han sovet stille ind i sit hjem ved Silkeborg, oplyser Jysk.

Lars Larsen var syg af leverkræft.

Læs om Lars Larsen her:

Navn: Lars Kristinus Larsen.

Alder: 71 år.

Fødested: Arnborg den 6. august 1948.

Søn af: Signe Vera Kirstine Hansen og Lars Kristinus Larsen.

Nationalitet: Dansk.

Bopæl: Silkeborg.

Uddannelse:

  • 1965-1969: Han tog en handelsskoleeksamen, samtidig med han blev udlært som ekspedient i Thisted.
  • 1956-1965: Hurup Kommuneskole.

Karriere:

  • 2019: Lars Larsen sygemelder sig i juni fra arbejdet som bestyrelsesformand i Jysk-koncernen.
  • 2001: Lars Larsen køber aktiemajoriteten i boligkæden Bolia. Han er siden også blevet delejer af boligbutikkerne Ilva, Idémøbler og Sengespecialisten.
  • 1990: Han stifter rejsebureauet Larsen Rejser, der i 1998 blev solgt til det schweiziske Kuoni efter en periode med underskud.
  • 1979: Lars Larsen etablerer sin første Jysk Sengetøjslagerbutik i Aarhus. I 1983 var det blevet til 48 butikker. I dag kaldes kæden blot Jysk.
  • 1966: Han kommer i lære i butikken Magasin H&L i Thisted, hvor der blandt andet blev solgt dyner og sengetøj. Civilstand: Gift med Kristine Brunsborg. Sammen har de børnene Jacob og Mette Brunsborg samt fire børnebørn. Andet:
  • I december 2018 blev det vurderet, at Lars Larsen har en formue på omkring 35,1 milliard kroner. Det gør ham til en af de rigeste i Danmark og blandt de ti danskere, der står på den seneste liste over verdens rigeste personer, som det amerikanske magasin Forbes udgiver årligt.
  • Han er passioneret omkring golf og har blandt andet etableret golfturneringen Made In Denmark. Han ejer Himmerland Golf & Spa Resort.
  • I 2004 udgav han en selvbiografi med titlen "Go'daw jeg hedder Lars Larsen - Jeg har et godt tilbud".

Kilder: Berlingske, Ritzau, Jysk, selvbiografien "Go'daw jeg hedder Lars Larsen - Jeg har et godt tilbud", Den Store Danske, Fyens.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regeringen tøver: Få nu stoppet de kviklån

Der skal sættes en stopper for de ågerkarle, der skamløst udnytter danskere med en begrænset indsigt i økonomi. Derfor skal der sættes en stopper for de såkaldte kviklån, som rask væk plyndrer folk for flere hundrede procent i rente om året. Derfor er det trist, at det endnu ikke er lykkedes for regeringen at finde et politisk flertal for en aftale, der kan beskytte forbrugerne mod lånehajerne. Forhandlingerne om at begrænse forbrugernes omkostninger ved kviklån er, som det fremgik af avisen torsdag, blevet sat i bero, fordi de politiske partier ifølge erhvervsminister Simon Kollerup ligger for langt fra hinanden. Det dur ikke, og Kollerup bør derfor straks genindkalde partierne til en forhandling. For det er helt urimeligt, at kviklånsudbyderne fortsat skal kunne flå forbrugerne for penge i det omfang, det sker nu. Der er, hvis de vellønnede folketingspolitikere har glemt det, eksempler på udlånere, der tager mere end 800 procent i rente om året for at låne penge ud – og det i en tid, hvor renten på resten af lånemarkedet er helt i bund, endog under nul. Ministeren og hans forhandlingspartnere bør hurtigt få indført et renteloft for denne type af lån. Om renteloftet kommer til at ligge på 15, 20 eller 25 procent, sådan som partierne skændes om, er mindre vigtigt. Det vigtige er at få gennemført en lovgivning, der stopper de lånehajer, der lige nu medvirker til at sætte nogle danskere i uoverskuelig gæld. Det er selvsagt ikke statens ansvar, om den enkelte låntager til fulde forstår de aftaler, som vedkommende måtte indgå med en bank eller et finansieringsinstitut. For det er, når alt kommer til alt, naturligvis den enkelte danskers eget ansvar at sætte sig ind i de regler og rammer, der gælder for netop det lån, der optages. Staten skal imidlertid sikre borgerne mod lånehajerne. Som det fremgår af straffeloven, er det nemlig strafbart at udnytte en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder eller manglende indsigt i pengesager. Derfor skal ågerkarlene stoppes.

Annonce