Annonce
Indland

Blå blok skyder det specialiserede socialområde til hjørne

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Som en del af sundhedsreformen er regeringen og DF enige om undersøgelse på det specialiserede socialområde.

Det er uvist, hvem der skal have ansvaret for det specialiserede socialområde fremover.

Regeringen og Dansk Folkeparti er i forbindelse med forhandlingerne om en sundhedsreform nemlig kun enige om, at det er nødvendigt at undersøge, hvordan området bedst videreføres, når regionerne, som vi kender dem i dag, nedlægges.

Det siger regeringen anført af finansminister Kristian Jensen (V) mandag. Her bliver undersøgelsen præsenteret som endnu en delaftale om sundhedsreformen.

- Vi har lyttet til den bekymring, der har været. Det er vigtigt for os, at borgerne på det specialiserede område bliver trygge, og derfor holder vi en høring, så de bliver medinddraget, siger han.

- Det er afgørende, at der også fremadrettet fastholdes en høj faglighed på både socialområdet og på specialundervisningsområdet, siger Kristian Jensen.

I dag er det regionerne, der har ansvaret for det specialiserede socialområde.

Ifølge Danske Regioner bor 991 børn og unge og 3535 voksne enten i en af de specialiserede institutioner eller kommer der dagligt.

Det kan eksempelvis være svært hjerneskadede, døvblinde, udviklingshæmmede eller borgere med svær autisme.

Hos Danske Regioner frygter man en afspecialisering af området, hvis opgaverne eksempelvis rykkes til kommunerne eller staten.

Men netop det skal en undersøgelse forhindre, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

- Vi er glade for, at vi nu får kigget på, hvordan vi sikrer, at der ikke sker en afspecialisering, siger hun.

- Det er vigtigt for Dansk Folkeparti, at undersøgelsen afdækker de udfordringer, der er hos de specialiserede sociale institutioner, siger Blixt.

Ifølge regeringen driver regionerne i dag lidt over 60 tilbud på det specialiserede socialområde.

Det tal er Danske Regioner uenig i. Ifølge Danske Regioner driver man i dag 141 tilbud fordelt på 119 institutioner.

Tallet fra regeringen er ifølge regionerne så lavt, fordi regeringen har talt det som én institution, hvis der er en fælles ledelse, selv om der ligger flere forskellige tilbud under, der er meget forskellige.

Som en del af sundhedsreformen blev regeringen og DF søndag enige om en delaftale om bekæmpelse af miljø- og jordforurening.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Leder For abonnenter

Bevar sjælen i byerne

Hver gang man fjerner et hus, fjerner man noget af sjælen, sagde socialdemokraten Anders W. Berthelsen til avisen tidligere på ugen, mens han travede rundt i Hunderup-kvarteret i Odense sammen med en journalist for at kigge på en række af de matrikler, hvor gamle villaer er blevet revet ned til fordel for nybyggeri. Berthelsen har ret: Der forsvinder noget af et kvarters sjæl, når man river en epoke-typisk bygning ned i et kvarter for at erstatte den med et nymodens byggeri. Derfor er det klogt, at de fynske lokalpolitikere beslutter sig for at gennemføre bevarende lokalplaner for kvarterer og bydele, hvor man ønsker at bevare et særligt arkitektonisk udtryk. Det gælder både i Hunderup-kvarteret og i andre boligområder i Odense og på Fyn. Diskussionen om at bevare bygninger drejer sig nemlig ikke blot om nedrivning af gamle villaer i det fornemme Hunderup-kvarter. Det drejer sig også om Gerthasminde og om Møllers Villaby i Odense, og det drejer sig om dusinvis af bymiljøer i Faaborg, i Assens, i Svendborg, ja, i stort set alle de fynske byer. For i langt de fleste byer, landsbyer og bydele findes der karakteristiske bygninger eller kvarterer, som er værd at bevare. Bevares: Vores byer er ikke museer. Derfor er det ikke alle udhuse, cykelskure og parcelhuse, der partout skal bevares for eftertiden, for vores byer skal være levende og kunne udvikle sig i takt med tiden og behovet. En levende by betyder imidlertid ikke, at man som boligejer skal kunne rive bygninger ned efter forgodtbefindende. Tværtimod: I en levende by udviser man respekt for byen, for historien. For dens sjæl. De nedrivninger og nybygninger, som blev nævnt i avisen tidligere på ugen, var markante eksempler på, at det er nødvendigt at skærpe bevaringskravene i Hunderup-kvarteret. Derfor vil det være klogt at gennemføre en bevarende lokalplan i rigmandskvarteret, ligesom det vil være klogt at se på bevaringsindsatsen i andre områder i Odense og i de andre fynske byer. For vi skal have sjælen med. Også i vores byer.

Annonce