Annonce
Kerteminde

Bittens vindposer vajer over Storebæltsbroen

Vidste du, at vindposerne på Storebæltsbroen er lokalt-produceret i Kerteminde? Bitten Nannestad åbnede systue i byen for seks år siden, og det går forrygende.Foto: Helle Kryger
Storebæltsbroen er storforbruger af vindposer. De bliver til i Bitten Nannestads hænder midt i Kerteminde

Kerteminde: Næste gang du kører over Storebæltsbroen, og vindposerne blafrer som en advarsel til lette køretøjer om sidevind, kan du sende en kærlig tanke til en lille gul ejendom i Vestergade i Kerteminde. Her holder Bitten Nannestad nemlig til i sin systue, som hun åbnede for seks år siden.

Hun forlod jobbet som pædagog på en specialinstitution for at blive iværksætter, og i dag kommer cirka 50 kunder forbi butikken hver uge for at få lavet småreparationer af tøj og tekstilgenstande. Intet er for småt - eller for stort. Om det er hynder til Amanda Bar, der skal ombetrækkes, eller Storebæltsbroen, der skal have nye vindposer.

- For cirka fire år siden kom Erik fra Hejtex forbi og spurgte, om jeg ikke havde lyst til at tage den særlige opgave ind. De havde mønster og skabelon, så det var bare at gå i gang. Det var en spændende udfordring, og nu syr jeg vel 25-30 vindposer om året, fortæller Bitten Nannestad.

Annonce

- Nogen gange må jeg lige slå mig selv på skulderen og sige: Hold da op, det er lykkedes. Du lever jo af det.

Holder kun et halvt år

Hver vindpose er 1,8 meter i længden og har en omkreds på cirka 130 centimeter i toppen. Vinden er hård ved stoffet, så en vindpose holder kun et halvt års tid.

- Vindposerne er den eneste opgave, jeg har løbende. De består af temmelig mange firkanter, så når jeg kan finde tid til det mellem de andre ad hoc opgaver, giver jeg den lige gas med vindposerne, fortæller hun.

- Nu har vi også lige fået Farø-broerne ind, supplerer hun.

Rider på genbrugsbølgen

Bitten Nannestad er oprindeligt uddannet håndarbejdslærer, og hun har 30 års erfaring med at sy. Inden hun åbnede butikken, løste hun syopgaver for venner og familie fra sit syværksted hjemme i Mesinge.

Bittens Systue lever godt på genbrugsbølgen:

- Vi er begyndt at se flere og andre typer kunder i butikken. Det er som om, at folk er begyndt at tænke over, at de kan få repareret deres tøj i stedet for bare at købe nyt. Om det er en knap, der er faldet af et par bukser eller en lynlås, der er gået i stykker i en jakke. Der er mange, der ikke kan finde ud af den slags, fortæller Bitten Nannestad.

Hun har endda fået råd til at ansætte en medhjælper nogle timer om ugen:

- Nogen gange må jeg lige slå mig selv på skulderen og sige: Hold da op, det er lykkedes. Du lever jo af det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce