Annonce
Kultur

Biskopper: Tro og videnskab er ikke modsætninger

Marianne Christiansen (t.v.) og Tine Lindhardt i Odense Domkirke. Foto: Nils Svalebøg
Biskopperne Marianne Christiansen og Tine Lindhardt gennemgår i deres nye bog fadervor ord for ord. Vi tog udgangspunkt i sætningen ”Du som er i himlene”.

Fadervor: Hvor er Gud?

- Det traditionelle billede er en gammel mand på en sky i himlen. Men vi ved godt, at det netop er et billede. Vi mennesker magter bedst at tænke konkret, og så kommer vi til at menneskeliggøre Gud, når vi skal forestille os ham eller hende. Men Gud er ikke et menneske eller et køn. Gud er Gud, siger Marianne Christiansen.

- Når fadervor siger, at Gud er i himlene, betyder det, at Gud på én gang er tæt på alle, alle steder og til alle tider, som himlen er det - og at Gud med alt, hvad han er og betyder, er den himmel, der hvælver sig over os. Det uudgrundelige, svimlende univers og der, hvor der er himmelsk at være, og hvor man kan være i ”den syvende himmel". Når vi siger, at vores døde kommer i himlen, betyder det, at de kommer derhen, hvor Gud er, tilføjer Tine Lindhardt.

Det ultrakorte svar er, at himlen er udtryk for allestedsnærvær, og derfor vil de to biskopper ikke acceptere, at videnskab og tro er modsætninger. Videnskab kan ikke bruges til at bortforklare Guds eksistens, og tro kan ikke bruges til at afvise teorier om universets fysiske opståen.

”Naturvidenskaben kan forklare, hvordan det hele er blevet til, mens kristendom og tro siger noget om meningen med det hele. De er begge sande, fordi de begge siger noget sandt om tilværelsen, universet, livet og os mennesker på hver deres præmisser, og ingen af dem kan undværes”, skriver Tine Lindhardt i bogen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Danmark

Genlæs livebloggen: Britta Nielsen idømt mere end seks års fængsel

Erhverv For abonnenter

Erhvervshus Fyns gulddreng: Økonomisk hjælp til udvikling af supercomputer har fløjet dronevirksomhed i mål

Annonce