Annonce
Debat

Biskoppen har en niqab i klædeskabet: Måske bliver jeg snart kriminel

Illustration: Gert Ejton

Jeg har en niqab liggende inde i klædeskabet. Et sort slør med en åbning til øjnene. Måske kan den om kort tid gøre mig til kriminel. Jeg købte den i Qatar, hvor vi besøgte min daværende mands søn, som arbejdede dér for Mærsk, og hvor mange kvinder går rundt med sådan en (hvad der dog ikke har fået Danmark til at afbryde handelsforbindelserne endnu). Jeg ville prøve, hvordan verden ser ud inde fra sådan en - men nu tør jeg sikkert ikke tage den på.

Der er fire hovedargumenter for at indføre et forbud mod burkaer, - som så, fordi vi lever i en retsstat, hvor alle skal være lige for loven, må blive til et forbud imod at dække ansigtet i det offentlige rum:

1) Burkaer og niqab er magtmidler, hvor kvinder tvinges til at gå rundt med et telt over hovedet, som de ikke selv har valgt.

2) Burka og niqab er udtryk for kvindeundertrykkelse, og sådanne udtryk vil vi ikke se i det offentlige rum

3) Burka og Niqab er udtryk for islamistisk ideologi. Den vil vi ikke have i Danmark og derfor skal burka og niqab være forbudt.

4) Det er uforeneligt med dansk kultur at have ansigtet tildækket i det offentlige rum. Vi vil kunne se hinanden i øjnene.

Jeg er kristen og feminist, modstander af al kvindeundertrykkelse og islamistisk ideologi. Trosfrihed og religionsfrihed og ytringsfrihed er grundlæggende friheder, som jeg vil kæmpe for. Derfor vil det blive en sorgens dag, hvis maskeringsloven/burkaloven bliver vedtaget. For ingen af argumenterne kan med rimelighed føre til sådan en lovgivning:

1) Det er i forvejen ulovligt at tvinge andre mennesker til at gå med en beklædningsgenstand, der dækker ansigtet (Straffelovens § 260 stk. 3: " Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år."). Hvis burkaloven vedtages , vil man altså kun opnå at straffe den kvinde, der i givet fald er tvunget til at gå med den. Hvorfor fremmer det hendes frihed?

2) Burka og niqab kan ganske rigtigt ses som udtryk for kvindeundertrykkelse. Det er er også en hel del andet i vores samfund, der kan. Hvis vi skal til at forbyde beklædningsgenstande og andre udtryk for kvindeundertrykkelse - og ikke kun undertrykkende handlinger, som i forvejen er forbudt - så får vi travlt: Korsetter, højhælede sko, bryllupsslør, T-shirts med kvindeundertrykkende udtryk og sexistiske slogans. Mange vil f.eks. mene, at den sorte heldækkende dragt, jeg tit går med, med tilhørende hvid pibekrave, er udtryk for en kvindeundertrykkende religion. Hvem skal bestemme, hvilke kvindeundertrykkende udtryk, der skal forbydes? Og hvorfor kun beklædningsgenstande? Hvad med billeder og udtryk, sexistisk tale og sang?

Kvindeundertrykkelse kommer man ikke til livs ved at kriminalisere de kvinder, der er ofre for den, men ved at give kvinder plads i samfundet, ligeret og ligeløn og lige værdighed.

3) Eftersom vi ikke ønsker islamistisk ideologi i dette land, skal vi bekæmpe ideologien - og ikke begynde at bruge dens midler, nemlig at ville bestemme over kvinders beklædning. Hverken islamistisk ideologi eller fascistiske eller nazistiske ideologier bekæmpes ved at forbyde ideologiens udtryk. Hvis det var muligt, hvorfor forbyder man så ikke først store, hærdebrede rockertyper at bære nazistiske eller fascistiske tegn på deres tøj? Det skulle vel aldrig være, fordi det er nemmere at forbyde kvinders påklædning end mænds? Ideologi bekæmper man i et demokrati med modsigelse og mod, ikke med forbud mod bestemte klædningsstykker.

4) Det er allerede nu åbenlyst for enhver, at et maskeringsforbud ikke lader sig praktisere uden, at det bliver grotesk: Hvad med solbriller, makeup, julemandsskæg mv.?. Det foreløbige forslag til lovgivning opererer derfor (i lighed med den berømte knivlov) med "anerkendelsesværdige" formål: Hvis ens formål med at bære maskering er "anerkendelsesværdigt", skal det ikke være kriminelt. Og hvad er så anerkendelsesværdigt: Jo, hvis man maskerer sig for sjov, for penge eller fordi det er koldt, så er det i orden. Men hvis man gør det, fordi ens religiøse overbevisning tilsiger det, så er det forbudt. Over for alverden skal vi så indrømme, at vi anerkender fest, penge og kold næse som mere anerkendelsesværdig end religiøs overbevisning? Er det netop det , der er hele pointen? At det er den religiøse overbevisning, som vi i flertallet ikke deler og ikke vil have. Er det den religiøse overbevisning, vi gerne vil gøre kriminel? Det vil ikke være et demokrati værdigt.

Man kan ikke forbyde sig til kvinders frihed og trosfrihed ved at forbyde kvinder at tage noget bestemt tøj på eller af. Tværtimod. Det bliver en sørgelig dag i dansk historie, hvis en sådan lovgivning vedtages. Jeg er allerede begyndt at være bange for, hvordan jeg binder mit uldne tørklæde om hovedet. Men måske behøver jeg ikke at være det, for hvis jeg siger, at jeg er kristen og at jeg bare har tørklæde eller niqab på for sjov, så er jeg måske anerkendelsesværdigt? Den danske humor er jo velkendt. Hvor ville det være synd, hvis vi i stedet for at bruge vores utildækkede ansigter til at le og lade meningerne brydes frit, gør vores lovgivning og vores status som retsstat til grin. Ingen skal tvinge mig til at tage niqab på. Jeg ville ønske, at heller ingen kunne tvinge mig til at lade være.

Frihed lad være vort løsen i Nord, sagde Grundtvig.

Annonce
Marianne Christiansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce