Annonce
Sydfyn

Birkholmboerne frygter for deres drikkevand, for klokkefrøen og for øens overlevelse

På Birkholm bekymrer man sig mere og mere for oversvømmelser og vandstandsstigninger. Poul Petersen, der er en af øens otte fastboere, håber på at få hjælp til reparere og forstærke digerne. Foto: Helene Thau Jackson.
Poul Petersen fra Birkholm er bekymret for, at havet trænger ind på øen. Øens diger er i forfald, og bliver der ikke handlet snart, vil det være svært at bo på øen. Uden beboerne ser det også sort ud for klokkefrøen, som ellers stortrives på Birkholm, vurderer biolog.

Birkholm: Poul Petersen er bekymret.

Han tager et par skridt op af en lille bakke, vender sig så om til en udsigt over Birkholm Havn og øhavet og stopper op.

- Nu går vi over yderdiget, siger han og lader øjnene vandre over forhøjningen, der strækker sig hele vejen rundet om Birkholm og slutter om øen, som krans af jord.

Annonce

- Der skal altså ikke meget til, før vandet kommer herop. I 2017 var der oversvømmelse, og der stod vandet ind til næste dige, fortæller han og peger længere ind mod midten af øen, hvor der et par hundrede meter længere inde er endnu en jordvold, der omkranser øens indre og den lille snes huse, som udgør Birkholm by.  Det er øens inderdige, men det er ikke, hvad det har været, og derfor er Poul bekymret for de vandstandsstigninger og oversvømmelser, der kan ramme den lille, lave ø i Det Sydfynske Øhav.

- Konsekvenserne er for det første, at øen vil blive saltet til. Det vil betyde, at alle vores brønde vil blive ødelagt, og vores ejendom kommer jo også til at stå i saltvand, fortæller han.

Poul Petersen er pensionist, tidligere forstander på Vestfyns Efterskole, og så har han haft hus på Birkholm i 24 år. Lige så længe har han set digerne forfalde, og vandet trænge sig længere og længere ind på øen, når vejret er hårdt.

- Det er heller ikke godt for naturen, og det ville betyde, at klokkefrøen også vil uddø her.

Konsekvenser om få år

Birkholm er en lille ø på knap en kvadratkilometer, ligger godt 20 minutters sejlads fra Marstal, og så er øens højeste punkt blot to meter over havets overflade. I 1872 og 1874 oversvømmede to stormfloder hele øen, og det fik dengang øboerne til at opføre de diger, som stadig beskytter øen i dag. Øens otte fastboere har de sidste mange år kæmpet mod digernes forfald. Hårdere vejr og højere vandstand har gjort birkholmboerne nervøse for fremtiden. Og for digerne.

- De skulle være ni fod, det er 2,70 meter, men vores problem er, at på store stræk er der helt ned til halvanden meter, så kommer der vand ind, og det går det ud over husene, men også vores vandforsyning, fortæller Poul Petersen og peger ud over inderdiget.

Som beboer på øen frygter han de direkte konsekvenser, som han mener, kan blive en realitet inden for få år. Blandt andet er han bekymret for, at øens ferskvandsbrønde, som forsyner husene, vil blive forurenet af saltvand.

Det yderste dige er nogle steder ikke mere end halvanden meter højt.  I 2017 brød vandet øens yderste dige og nåede helt ind til kanten af det inderste. Foto: Helene Thau Jackson.

- Jeg synes, at det er lidt ærgerligt, hvis vi står med problemet om et par år. Hvis der kommer oversvømmelse, ville vi da være ked af, at vores ejendomme står og søber.

Annonce

Dyrt drikkevand

Bliver ferskvandsbrøndene først ubrugelige, fortæller Jesper T. Andersen, der er direktør for Ærø Vand, at det vil blive en millionudgift at for etableret en vandforsyning til Birkholm.

- Hvis vi skal etablere en fast forsyning derovre, hvor de skulle tilsluttes med vand til hver enkelt hus, så koster det mellem otte og ti millioner kroner i alt.


Hvis der ikke er nogen beboere, er der ikke nogen mennesker til at passe de køer, der passe vandhullerne, hvor klokkefrøen bor.

Lars Briggs


Ifølge Jesper T. Andersen er det en uproportioneret stor udgift for forsyningsselskabet for de omkring 20 ejendomme på øen.

- Derudover er 90 procent af husene ferie- og fritidshuse, så det er begrænset hvor meget vandforbrug, der er. Selv hvis vi etablerer en vandledning, vil det bare i sig selv være et problem at holde den ren, fordi der ville være så lidt flow, at vandet ville stå og rådne i den.

Ærø Vand er ikke forpligtet til at sikre vandforsyningen på øen. Det ville i så fald kræve politisk velvilje.

Annonce

Truer klokkefrøen

Udover beboernes egne udfordringer kan havet også blive en trussel for dyrelivet på øen.

- Sagt lidt for sjov, så håber jeg, at klokkefrøen kan redde os. Den lever jo stadig her, og det er altså bestemt ikke, fordi vi er kede af, at vi stadig har den, men det er da synd, hvis den også forsvinder her, siger Poul Petersen.

For over 30 år siden var klokkefrøen ellers uddød på øen, men i 1991 var biolog Lars Briggs fra Ærø med til etablere to vandhuller til frøen, og i 2008 blev der etableret yderligere ni vandhuller. I efteråret 2020 kom det frem, at klokkefrøen er uddød på Ærø, men Birkholm kan stadig bryste sig af at have en af Danmarks bedste bestande af klokkefrø og grønbroget tudse. Det skyldes de omstændigheder, man har skabt på Birkholm, fortæller Lars Briggs.

- I 1980'erne blev hele øen lagt ud til græs og så var det oplagt også at indføre kødkvæg. De går så ude ved vandhullerne og skider og tisser, og det giver en masse insekter til frøen.

- Det er beboerne på øen, der har kødkvægene og altså dem, der passer på øen. Hvis de ikke bor der, er der ikke nogen mennesker til at passe de køer, der passe vandhullerne, siger Lars Briggs, der er biolog og ejer virksomheden Amphi Consult, der har anlagt vandhullerne på Birkholm, hvor den truede klokkefrø lever. Arkivfoto: Rikke Brunsgaard Andersen.

Men hvis digerne ikke holder, vil vandhullerne blive oversvømmet med saltvand, og så vil klokkefrøen miste sit habitat. Lars Briggs mener, at klokkefrøen og beboerne i høj grad passer på hinanden.

- Hvis der ikke er nogen beboere, er der ikke nogen mennesker til at passe de køer, der passer vandhullerne, hvor klokkefrøen bor.

- Men det er kommunen, der har en forpligtigelse til at sørge for, at vådområderne er i god stand. Så må de jo sætte penge af til det.

Ifølge Lars Briggs er der omkring 200 klokkefrøer på Birkholm, og det er eksempelvis fire gange så mange som på Hjortø. Birkholm har i dag 15 vandhuller, som de kan leve i, hvor af kun fem af dem er bag inderdiget.

- Stiger vandet ind over yderdiget, vil de andre gå tabt. Men hvis man får lavet nogle flere vandhuller indenfor inderdiget, kommer det ikke at være så slemt for klokkefrøen.

Lars Briggs mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før Birkholm står med problemet.

- Sidste gang der var stormflod var i 1874, og de siges at komme med 100 års mellemrum, så det skal nok komme på et tidspunkt, siger han.

- Vandstandsstigningerne betyder også øget risiko for oversvømmelse, og der er jeg bekymret for både Birkholm og Hjortø . På Hjortø ligger vandhullerne en til halvanden meter over vandets overflade, og da en stormflod ramte øen i 1996 sænkede de bestanden af klokkefrø fra 100 til 4.

Annonce

Afslag fra EU

Sidste år stod Lars Briggs' virksomhed Amphi Consult i spidsen for en ansøgning til et EU-life projekt til 15 millioner kroner til etablering af vandhuller på Birkholm, på Als, i Brandenborg i Tyskland og flere steder i Polen. I projektet var der budgetteret lidt over to millioner kroner til at forstærke inderdiget på Birkholm, lappe huller på yderdiget og til at etablere flere vandhuller indenfor inderdiget.

I det store EU-projekt havde Ærø Kommune øremærket 700.000 kroner over syv år til projektet på Birkholm, beboerne skulle selv lægge 210.000 kroner over samme periode, mens EU skulle lægge lidt over en million kroner.

I oktober i år fik projektet afslag, fordi man blandt andet krævede en optælling af bestanden i områderne i Polen og Tyskland, som man ikke havde lavet endnu.

Lars Briggs overvejer nu, om man han vil forsøge at ansøge igen.

- Vi skal lave en optælling af frøerne, inden vi genindsender. Det kræver en del arbejde, så vi diskuterer om det er noget, vi skal gøre. Spørgsmålet er, om vi kan samle gruppen og prøve en gang mere.

På Birkholm er man mere og mere begyndt at bekymre sig for oversvømmelser og vandstandstigninger. I 2017 brød vandet øens yderste dige og nåede helt ind til kanten af det inderste. Nu kæmper Poul Petersen, der er en af øens otte beboere, for at få repareret og forstærket digerne. Foto: Helene Thau Jackson.
Annonce

Gør-det-selv

Poul Petersen har dog ikke lyst til at vente alt for længe med at lave digerne.

Efter afslaget fra Bruxelles er birkholmboerne begyndt at se andre veje til at redde deres lille ø fra oversvømmelser. De har derfor forhørt sig med en lokal entreprenør, der vurderer, at det vil koste en lille million at få en gravemaskine over i to en halv måned for at reparere inderdiget med jord fra Birkholm. Det vil dog ikke sikre klokkefrøen flere vandhuller.

- EU-projektet var jo et stort projekt, men hvis vi nu skræller alt fra, så er det kun halvdelen vi skal bruge, hvis vi gør det selv.

Optimalt set så Poul Petersen gerne, at man fik lavet både inder- og yderdiger, ligesom han også mener, at øen trænger til nye sluser, for udover at saltvandet ikke skal trænge ind over digerne, skal øen også kunne komme af med regnvandet ved store skybrud.

- Den optimale løsning ville jo være at få ordnet både inder- og yderdiget og få ordentlige sluser, siger han.

- Vi har sluser fra gammel tid, hvor man kan lukke vandet ud. Jeg har en klapventil ved min mark, men nogle steder er der bare en prop, og folk har ikke tid til at gå og passe sluser, og så kan vi jo ikke komme af med ferskvandet.

Bag de mange bramgæs ses inderdiget som beskytter det inderste af øen fra oversvømmelser. Foto: Helene Thau Jackson.

Men fuldstændig renovering af diger og sluser er dyrt og uden støttekroner ganske umuligt at skulle realisere.

Hver husejer på Birkholm betaler 1500 kroner om året til en digekonto, det giver samlet set 30.000 kroner, men der er lang vej til den lille million. Derfor håber Poul Petersen, at der kunne lægges statskroner i budgettet eller at de 700.000 kroner, som Ærø Kommune ellers havde øremærket til EU-projektet over en syvårig periode, alligevel kunne tilkomme Birkholm, selvom projektet faldt til jorden.

- Det er jo peanuts i forhold til, hvad man ellers bruger på naturprojekter, og der skal jo penge på bordet på den ene eller anden måde. Det kan ske meget hurtigt, at vandet kommer, siger Poul Petersen.

Annonce

En langsigtet løsning

Borgmester Ole Wej Petersen forstår godt Birkholms problem. Men hvorvidt man, som Poul Petersen foreslår, skal finde 700.000 kroner i kommunekassen til at reparere digerne selv, afviser borgmesteren ikke, men han stiller sig skeptisk.

- Det er jo ikke sådan, at man bare kan tage en gravemaskine og grave ud. Der skal blandt andet gives nogle naturtilladelser, øen har specialstatus og ligger i et beskyttet område. Men jeg synes da, at de skal lave en ansøgning til kommunen, hvor de underbygger deres påstande, og så kan vi tage det op til de næste budgetforhandlinger.

Han sår dog selv tvivl, om pengene vil række.

- Jeg tror ikke, at 700.000 kroner er nok til at lave det her, det var jo grunden til at vi søgte EU-midler. Hvis vi nu ender med at bruge 700.000 kroner, og det ikke blev lavet godt nok, ville jeg nok synes det var lidt ærgerligt. Så vil jeg hellere foretrække, at vi prøvede nogle andre måder, siger han.

- Det er jo et stigende problem alle steder, og jeg er overbevist om, at der kommer andre puljer som vi kan søge senere. Det er jo ikke kun Birkholm, men rigtig mange steder i Danmark. Det er en forpligtelse vi desværre har, fordi det ikke er lykkedes os at få nedbragt CO2.

Sammenslutningen for Danske Småøer har foreslået, at regeringen nedsætter en særlig ø-pulje til kystbeskyttelse og at staten, kommunerne og digelagene sammen står for digernes udgifter, så staten betaler halvdelen, mens kommune og digelag betaler en fjerdedel hver.

-  Det er den helt rigtige vej at gå, og det ser jeg noget perspektiv i. Så får man lavet det ordentligt, så det også holder de næste 100 år.

Annonce
Annonce
Annonce