Annonce
forside

Birkholm- posten igen uden fast fører

Adskillige gange siden sin tiltræden i september oplevede bådfører Anders Mosegaard Rasmussen, at Birkholmposten er svær at manøvrere i frisk vejr. Det var dog lønnen, der fik ham til at kvitte jobbet.

Efter tre måneder i jobbet har Anders Mosegaard Rasmussen forladt både postbåden og Ærø

BIRKHOLM/MARSTAL: Efter blot tre måneder bag rattet på Birkholmposten, har 43-årige Anders Mosegaard Rasmussen meget pludseligt forladt jobbet som bådfører og taget hyre på et skib i udlandet.

Umiddelbart efter sin tiltræden i september lød den nye bådfører ellers meget entusiastisk og opsat på at udvikle jobbet, men med en fortid som velbetalt besætningsmedlem på et Esvagt-fartøj, blev det for svært at få lønnen som bådfører til at slå til. Jobbet på Birkholmposten udgør kun 70 procent af et fuldtidsjob - og lønnen ligeså, men samtidig er man meget bundet, fordi man skal stå til rådighed i tilfælde af diverse ekstrature.

Ved leveringen af den nye postbåd til Birkholm i efteråret 2006 gik den hidtidige mangeårige bådfører Gustav Anneberg Jensen på pension, og siden har kommunen haft rigtig mange problemer. Både med den nye båd, der lider gevaldigt under forskellige mangler eller fejl i konstruktionen, og også problemer med at finde en ny bådfører, der ønskede at fortsætte i jobbet.

Annonce

Arbejder på højtryk

Selv om Anneberg Jensen dengang valgte at geare ned, er han stadigvæk meget aktiv på ruten. Han bliver gang på gang tilkaldt, når en af de ansatte bådførere igen forlader jobbet, og faktisk passer han også ruten her i januar under Anders Mosegaard Rasmussens opsigelsesvarsel.

Havnefoged Torben Lunnemann Frederiksen arbejder i øjeblikket på højtryk for at finde en løsning på problemet med den faste bådfører.

- Ja, jeg forhandler i øjeblikket med et par stykker, men vi kan jo slet ikke nå at opslå stillingen her inden 1. februar. Problemet er, at man ikke udelukkende kan leve af den løn, og oven i det er man meget bundet. I sidste omgang fik vi endda ordnet det sådan, at vedkommende har fri hver fjerde weekend og samtidig har en ugentlig fridag, som man så kan samle sammen til for eksempel en uge - ud over almindelig ferie selvfølgelig, fortæller havnefoged Torben Lunnemann Frederiksen.

Et misfoster

Hvad angår selve båden, som kommunen købte nybygget fra Faaborg Værft, har skibsingeniør Jens Kristensen brugt de seneste måneder til at foretage forskellige målinger, der måske kunne klarlægge, hvordan voldsomme rystelser, en øredøvende larm og almen dårlig manøvredygtighed ved den mindste søgang kunne afhjælpes.

Når det arbejde snart er slut, så skal Ærø kommune, Faaborg Værft og parternes advokater forsøge at finde ud af, hvem der har ansvaret for bådens forskellige dårligdomme - og navnligt, hvem der skal betale for at få dem udbedret. Havnefogeden lægger ikke fingrene imellem, når han omtaler den kun tre år gamle postbåd.

- Den er et misfoster af rang, og jeg fatter simpelthen ikke, at nogen af de såkaldt kyndige, der var med til at beslutte, hvordan den skulle udformes, kunne gå med til det der. Den egner sig faktisk kun til at sejle i stille vejr, siger Torben Lunnemann Frederiksen.

Is-problemer

I øjeblikket begynder grødisen af give problemer for postbåden, der normalt kan sejle med op til ti passagerer om bord. Den kan ikke sejle, hvis isen bliver for tæt, og den havnebåd, der kan sættes ind som afløsning, må ikke medtage passagerer, så det dur heller ikke.

Den tidligere postbåd blev udskiftet, fordi den i en alder af 30 år efterhånden krævede stadigt mere kostbare reparationer. Den nye postbåd har på nuværende tidspunkt givet anledning til så mange panderynker, ærgrelser og problemer, at flere sandsynligvis længes efter forgængeren.

Faaborg Værft har leveret en båd med næsten identisk konstruktion til ruten mellem Kerteminde og Romsø. Den sejler dog kun fast om sommeren og skal derfor ikke fungere i hårdt vintervejr.

Annonce
Forsiden netop nu
Assens

Tyverier fra to varebiler

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce