Annonce
Kerteminde

Birketvedgaard kom skidt ud af 2018: Går fremtiden i møde med supergrise

2018 var et skidt år for svineavl, fremgår det af Birketvedgaards regnskaber. Arkivfoto:
Økonomien i svineavl var så skidt sidste år, at Lasse Mønster Hansen på Birketvedgaard sidste år slagtede hele besætningen og købte en ny. Det gav minus på bundlinjen i 2018-regnskabet.

Marslev: 2018 var ikke et godt år for svineavl. Det var faktisk så skidt, at Lasse Mønster Hansen på Birketvedgaard valgte at slagte hele sin besætning og købe en ny.

Resultatet blev, at han kom ud af 2018 med et underskud på 1,1 million kroner før skat mod et overskud på 3,3 året i forvejen.

- For mig var 2018 det rigtige år at skifte besætning. De priser, vi fik for grisene, var så ringe, at der var tab på hver eneste gris, vi producerede. Så det var et godt år at sætte produktionen ned, forklarer han.

- Til gengæld er jeg nu rustet til fremtiden med en bedre besætning med dyr, der er udvalgt, så de har den højeste sundhedsstatus og de bedste gener, men kan finde. Det vil sige, at grisene spiser mindre og gror mere, så vi kan producere flere grise på den samme mængde foder, forklarer han.

Birketvedgaard er et ApS, der drives i sambeskatning med Agriforce Holding ApS, der ejer Birketvedgaard - Agriforce ejes af Lasse Mønster Hansen og Poul Bjarne Hansen.

Også Agriforce Holdning ApS havde et skidt år sidste år. Det gav et underskud på 1,2 millioner kroner før skat mod et overskud på 2,7 millioner kroner i 2017.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce