Annonce
Odense

Birgitte Weinberger om OFF 2020: - Vi må lære at kramme hinanden på en ny måde

Udover tekniske problemer er Birgitte Weinberger mest bekymret for at komme til at skuffe nogen. Men samtidig har hun indtryk af, at folk har forståelse for denne mærkelige situation. Foto: Simon Staun
Annonce

Birgitte Weinberger, lad mig starte med at spørge dig, hvor bekymret du har været for OFF, siden corona ramte Danmark?

- Åh. Jeg har været super bekymret. Det er jeg sådan set stadigvæk. Jeg har faktisk ikke på noget tidspunkt været i tvivl om, at vi ville gennemføre på en eller anden måde, men jeg har været bekymret for, hvilken form, festivalen kunne tage, og om vi kunne nå at få tingene på benene i forhold til de krav, der løbende er blevet stillet.

Jeg går ud fra, det har været og er en hektisk tid, hvor du løbende har skullet forholde dig til retningslinjer. Hvordan laver du afvejningen af, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre?

- Det er en on-going diskussion, og jeg sidder jo ikke alene om det her. Men jeg tror på, at kvaliteten må være det afgørende i sidste instans. Jeg vil hellere sige: Kære venner, det bliver ikke, som det plejer, end jeg vil lave noget, der er halvt så godt.

Der plejer jo at komme filmfolk fra hele verden. Ryger den internationale del af OFF ud nu, hvor ingen rigtigt ved, hvordan ind- og udrejse ser ud til august?

- Som det ser ud lige nu, kan vi lave alt muligt digitalt og videolinks, men den der summen af rejsende fra USA, Asien og New Zealand, tror jeg ikke på. Men man kunne måske forestille sig, at der er åbnet til vores nabolande. Og hvis det er muligt for de internationale gæster at komme, er de mere end velkomne.

Nu nævner du selv den der specielle summen i byen. Hvad er det, der skaber den?

- Den kommer af den oprigtige nysgerrighed og entusiasme i forhold til at møde noget og nogle andre og blive en lille smule klogere på hinanden og sig selv. Der er mange, der siger, at man tager toget over Storebælt, og pludselig er stemningen i branchen en anden. Vi gør en dyd ud af at være et ikke-hierarkisk sted. OFF er seriøst for alle. Det er ikke sådan, at toppen af filmbranchen er mere velkommen her end Hr. og Fru Odense. Det er præcis her, i hjertet af Odense, at de to kan mødes, helt usnobbet.

Og apropos hjertet i Odense og det liv, der plejer at være – er du bange for, at den stemning, der er kendetegnende for OFF, glipper?

- Vi kommer ikke til at stå og kramme hinanden en sommeraften i Farvergården, men vi må lære at kramme hinanden på en ny måde. I stedet for at blive alt for nedslået over det, det ikke kan blive, som det plejer, har jeg valgt at sige, at vi gør os umage og vi gør det så godt, det kan blive. Og så må det være sådan for i år – hellere det end at have lukket hele dynen.

Hvad er din største frygt for OFF 2020?

- Teknik vil til hver en tid være et opmærksomhedspunkt, men min største frygt er at komme til at skuffe nogen. Der er så mange mennesker, der har gjort sig umage med at lave film fra hele verden og publikummer og frivillige, der brænder for den her festival. Men vi gør alt, vi kan for at afvikle den bedste OFF 2020.

Er der kommet noget godt ud af de her omstændigheder?

- Man bliver nødt til at gå til benspænd med oprejst pande – der kommer som regel noget sjovt ud af at blive udfordret på sin vanetænkning. Men det er også vanvittig hårdt, fordi alting hele tiden er oppe i luften. Men et kæmpestort plus er, at vi kan nå ud over byens grænser. Det giver mulighed for, at man kan sidde i Gilleleje eller Hirtshals og kigge med. Det ser jeg som en kæmpestor værdiforøgelse for festivalen, og det skal vi bibeholde i tiden, der kommer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce