Annonce
Indland

Biolog: Vi skal være bekymrede for fuglelivet i Danmark

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En række fuglearter kan hurtigt vende tilbage. Men det kræver mere plads til natur, mener biolog.

Flere fuglearter er i tilbagegang herhjemme. Og der kan sagtens drages paralleller til fuglekrisen i USA og Canada, hvor antallet af fugle siden 1970 er faldet med 29 procent - svarende til cirka 2,9 milliarder fugle.

Det fortæller Knud Flensted, der er biolog hos Dansk Ornitologisk Forening.

- Vi har ikke overblik over, hvordan antallet totalt har ændret sig i Danmark. Men vi kan i hvert fald sige, at vi for en række fuglearter har oplevet noget, der meget minder om det, vi ser i USA og Canada, siger han.

For nogle fuglearter i Danmark kan der tales om en decideret krise. Det gælder langdistance trækfugle - blandet andet nattergalen og gøgen, der flyver til Afrika.

- Der er mange af dem, der er gået markant tilbage over de senere år, siger Knud Flensted.

Det er i en undersøgelse i vidensmagasinet Science, at fugletabet i Nordamerika er blevet opgjort.

I undersøgelsen lyder det, at årsagerne er menneskeskabte, og der peges blandt andet på landbruget. Landbruget er ifølge Knud Flensted også en hindring for fuglelivet i Danmark.

- Et af hovedproblemerne for naturen i Danmark er, at landbruget fylder så meget. Der er væsentligt færre fugle i landbrugsområder, end er i skov og enge og så videre.

- Så jo mere plads vi giver til naturen, jo flere fugle får vi. Og jo mere plads vi giver til landbruget, jo færre fugle får vi, siger Knud Flensted.

Selv om han ser tendenser til en fuglekrise herhjemme, har han stadig en tro på, at det forholdene for fuglene kan blive bedre.

- Vi skal være bekymrede. Særdeles bekymrede faktisk. Men heldigvis kan vi gøre noget ved de her ting, hvis man vi vil. Det handler simpelthen om at give naturen mere plads i landskabet.

- Så kan en række af de her arter relativt hurtigt vendte tilbage igen, siger Knud Flensted.

I Nordamerika er de fleste af de fugle, der er forsvundet, ikke sjældne arter. Det er udbredte fugle som eksempelvis spurve, svaler, solsorte, drosler og finker.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce