x
Annonce
Kerteminde

Biolog om naturen i forårstøjet: - Jeg kan ikke mindes en februar som denne

Lysegrønne bøgeblade midt i februar - det er aldeles usædvanligt. Også selvom det ikke er et stort træ, men en lille spæd kimplante. Det var Grethe Bergholdts skarpe øje, der fik øje på den lille forårsbebuder ved Klinten den 9. februar. Foto: Grethe Bergholdt
Naturen bruger ikke kalender: Når temperaturerne er til det, så springer tingene ud, og det gør de lige nu - inklusive påskeliljer og små bitte bøgetræer. Biolog ved Kerteminde Kommune, Martin Køhl Søholm, vurderer, at det hele er tre-fire uger tidligere fremme

Nordøstfyn: - Det er forår, og alting springer ud, lyder en standardreplik.

Men der var ikke mange, der kunne gætte, at det ville komme til at passe sig at sige midt i februar. Men vi går alle sammen i denne tid og bliver lidt kåde af alle forårsbebudere, der allerede er dukket op. Sine steder er påskeliljerne sprunget ud, erantis og vintergæk har været her længe, og alle mulige træer og buske skyder med knopper og blade.

En af områdets mest trofaste iagttagere af naturen er Grethe Bergholdt, og for nylig fandt hun årets første udsprungne bøg. Det vil sige, et træ var det nu ikke, men en lille kimplante, der ad åre bliver et træ. Efter en spadseretur på Klinten havde hun et billede af det lille lysegrønne under med hjem og delte det straks på facebook, hvor hun også har beriget os med blandt andet årets første gule vorterod, der efter bogen først skal blomstre i april og maj.

Annonce

Tre-fire uger tidligere fremme

Biolog ved Kerteminde Kommune, Martin Søholm Køhl, er ikke forbavset over forårsblomsternes - og den spæde bøgs - gå-på-mod.

- Sådan er naturen, den indretter sig efter forholdene. Planter og dyr bruger ikke kalender. De mærker efter, og er der lunt, så stikker de hovedet frem og smider huen, siger han.

Han er til gengæld lidt overrasket over de høje temperaturer, der har lokket planterne så tidligt frem:

- Jeg kan ikke huske nogensinde at have oplevet en februar magen til den her med mildt klima hele tiden. Vi har jo ikke set et skyggen af et snefnug, og når temperaturerne bliver ved med at holde oven på en rekordvarm januar, så er jorden lun.

Han mindes, at vi for et par år siden også havde en mild februar - ikke som i år, men mildere end normalt. Den blev efterfulgt af bidende vinter i marts.

- Hvis det sker igen i år, så betyder det ikke, at alle de planter, der nu fejrer tidligt forår, dør. Det hele kommer til at gå i stå, men de her tidlige planter er jo tilpasset til at tåle, at det bliver koldt.

Martin Køhl Søholms vurdering er, at det hele er tre-fire uger tidligere fremme i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Ingen voldspil i år: Cyrano udsættes

112

Hærværk mod fire biler på parkeringsplads

Leder For abonnenter

Det er okay at være ufuldkommen - det er Mette Frederiksen også

Vi fejrer som bekendt påske, fordi Jesus, Guds søn, i disse dage for næsten 2000 år siden blev korsfæstet, døde, blev begravet - og på tredjedagen genopstod fra de døde. Påskedagene er derfor en fortælling om lidelse, smerte og død - og samtidig om det ufattelige, det guddommelige, det ophøjede. Påsken er imidlertid også ramme om noget såre menneskeligt, velkendt og jordnært; om disciplenes dårskab og svigefuldhed, deres misgreb og fejltrin, deres løgne, deres ufuldkommenhed. For Jesu disciple var fejlbarlige mennesker som os andre. De var kyniske og selviske, frygtsomme og troløse; de fornægtede ham, de stak af i rædsel, de tvivlede. Selv Jesus viste sig som et menneske, da angsten og afmagten og smerterne overmandede ham: "Min gud, min gud, hvorfor har du forladt mig", råbte han, da han hang på sit kors. På den måde binder påskedagene det guddommelige og det såre menneskelige sammen. De menneskelige svagheder, som du og jeg rummer, rummede Jesus og hans disciple også. Det, som du og jeg ikke magter, magtede Jesus og hans disciple heller ikke. For frygten er svær at bære, lidelsen er svær at bære, døden er svær at bære. Ikke mindst i disse tider. Påsken er tillige forræderiets tid. Om lidt forråder Judas sin kammerat. I den nattemørke Getsemane Have vil Judas gå hen til Jesus og kysse ham, give ham et judaskys, så de romerske legionærer kan anholde Guds søn og siden torturere og dræbe ham. De færreste af os har sendt et andet menneske i døden, men de fleste af os har ikke desto mindre svigtet et menneske, svigtet en tillid, snydt på vægten – og derfor kan fortællingen om Judas’ forræderi være genkendelig for mange af os. På søndag sker der noget ufatteligt: Jesus sætter sig ud over døden, genopstår fra de døde og bliver på den måde guddommelig. Inden da viser han og hans disciple sig som lige så ufuldkomne mennesker som alle os andre, statsminister Mette Frederiksen inklusive. Det giver en særlig ro for alle, uanset om man tror eller ej: At selv den, der er guddommelig, kan være ufuldkommen. Ligesom os andre.

Danmark

Live: Forældre vil lade børn blive hjemme efter påske

Annonce