Annonce
Bøger

Biografisk fortælling: Sandheden og flæsk

Fynske Maria Grønlykke har gjort sit til at drage Ellen Hørup frem af glemslen. Om det er fortjent, kan altid diskuteres.

Titlen på den biografiske fortælling er herlig: "Godt for sandheden, at ikke alle lever af at sælge flæsk".

Viggo Hørups datter havde i 1930'erne sit hyr med at få trykt kronikker i det dagblad, som hendes far var med til at stifte, Politiken. På det tidspunkt skulle puslingelandet Danmark træde med kattepoter overfor den truende krasbørstige nabo mod syd, ligesom England heller ikke skulle fornærmes. Derfor blev en kronik afvist af redaktionen.

Ellen Hørup var fra ung en rebel, normbryder og i det hele taget radikal på mange områder, hele livet.

Fynske Maria Grønlykke er i første del af bogen meget optaget af, da 50-årige Ellen rejser til Rom – og scorer en munk. Han er ung, han er smuk og er ikke så katolsk og tilhænger af cølibat, så det gør noget.

Egentligt er det vel ikke så interessant i forhold til alt det, som Ellen Hørup engagerer sig i. Hun holder den pacifistiske fane højt, er aktiv i fredsbevægelserne og bosætter sig Geneve for at følge og støtte Folkeforbundet. Reelt er hun Politikens udenrigskorrespondent.

I artikler advarer hun imod, hvad det er Mussolini og Hitler har gang i. Hun rejser rundt i Italien og Tyskland for vel selvsyn at kunne skildre forholdene, ligesom hun står i forbindelse med række intellektuelle personligheder.

Ellen Hørup bliver betaget af Mahatma Gandhis kamp for et selvstændigt Indien, og hun møder ham et par gange. Hun holder sig ikke tilbage for at hudflette briternes udnyttelse af befolkningen i imperiets kronjuvel.

Hvor der er uretfærdighed, kæmper Ellen Hørup med stor energi for at bedre kårene for de, der rammes. I 1940'erne begynder Ellen Hørup at skildre samfundets behandling af børnehjemsbørn. Det møder hun stort set kun hån for.

Ellen Hørup er ikke uden formue – og de gode gerninger, hun har udøvet i sit lange liv står nærmest i kø for at blive fortalt i denne bog.

Som læser er man tilbøjelig til at være enig i Ellen Hørups synspunkter, men realiteterne er jo, at verden ikke er så enkel og menneskeheden ikke så god, som den ideelt burde være. Flæskepriser eller ej, så er der jo flere sider af sandheden. Ellen Hørups og andres kamp for fred har unægtelig og bedrøvelig nok været forgæves, men det gør den naturligvis ikke mindre prisværdig.

Maria Grønlykke er vildt betaget af Ellen Hørup, og forfatteren antyder såmænd, at Dansk Journalistforbunds fornemmeste pris, Cavling-prisen, burde være opkaldet efter Ellen Hørup. Han, Cavling, "var i bedste fald en middelmådigt journalist, blandt andet fordi han skrev som en brækket arm". Det er da noget af en udmelding.

Biografisk fortælling: Maria Grønløkke: "Godt for sandheden, at ikke alle lever af at sælge flæsk"

211 sider, Gyldendal

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce