Annonce
Bøger

Biografi: Revykunstneren, der fik prøvet det meste

Foto: PR
Næsten fyrre år efter Jørgen Rygs død har vi endelig fået en grundig biografi om både menneske og kunstner.

Dansk revys guldalder endte brat. Inden for bare et år – mellem september 1980 og august 1981 – døde tre af de største revystjerner, Danmark har kendt: Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg. Glemt blev de bestemt ikke, og gennem årene er der skrevet meget om de tre, men hvor de to første er blevet grundigt biograferet, så er der besynderligt nok ikke skrevet en biografi om Jørgen Ryg. Det er der heldigvis blevet rådet bod på nu med Peter Borberg og Henrik Busborgs omhyggelige og underholdende værk om den sammensatte kunstner.

At der aldrig er kommet en biografi skyldes måske, at kildematerialet har været begrænset. Det blev de to fynske forfattere også advaret om, men alligevel lykkedes det dem at finde frem til en række personer, som ville fortælle om deres oplevelser med Ryg. Ikke mindst Birgitte Ryg, der var gift med ham i ti år. Man mærker undertiden kildeknapheden og forfatternes afhængighed af de eksisterende værker om tidens andre skikkelser, men trods det er kommet en læseværdig og facetteret biografi ud af det.

Annonce

Jazztrompetisten

Stærkest står første del af biografien. Den omhandler jazzmusikeren og multitalentet Ryg, der prøver at komme til klarhed over, hvad han egentlig vil satse på som sin karriere. Biografiens udmærkede titel rummer nemlig essensen af Rygs liv og karriere: Han var et rastløst og ærgerrigt menneske, der havde mod og talent til at prøve en masse ting, men som aldrig helt faldt til ro i noget af det, han kastede sig over.

I dag er det nok ikke længere så kendt, at Ryg i halvtredserne var en særdeles dygtig og kendt jazztrompetist med egen kvartet. Han spillede først med Leo Mathisen, inden han blev etableret som et navn, men så gik det også stærkt. Det blev til flere selvstændige pladeudgivelser, og han nød også en vis anerkendelse i udlandet. Måske var han ikke helt det jazzgeni, som bogens forfattere er fristet til at gøre ham til, men et væsentligt aftryk har han bestemt sat på dansk jazz.

Revykunstneren

Trompeten blev lagt på hylden, og efter en lidt usikker begyndelse får han snart skabt en ny karriere som skuespiller og revykunstner. Fra 1960 tager den fart, da Stig Lommer engagerer ham og lader ham danne par med Preben Kaas. Resten af hans karriere er nok de fleste bekendt.

Borberg og Busborg gennemgår minutiøst karrierens og privatlivets op- og nedture, ikke mindst det farverige liv på værtshusene. Heldigvis får vi også et dybere psykologisk signalement af den ofte gådefulde og indesluttede kunstner. Vi lærer et genert og ganske privat menneske at kende, der nages af tvivl, og forbliver usikker på, hvad hans kald i tilværelsen egentlig er. Også det dæmoniske i hans karakter, som han ofte lod skinne igennem i sine roller, bliver vi klogere på. Det var på høje tid, at også Ryg fik en biografi, og det er glædeligt, at vi nu har en samlet fremstilling af dette urolige og sammensatte multitalent.

Biografi: Peter Borberg & Henrik Busborg: "Jeg vil prøve det hele – en biografi om Jørgen Ryg"

356 sider, Turbine

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Bøder i nøglesagen: Fint, at bøllerne stoppes

Vores demokratiske institutioner skal ikke overgive sig til pøbelvældet. Derfor er det udmærket, at to unge mænd fra Socialistisk Ungdomsfront har fået tilsendt bødeforlæg på flere tusinde kroner, fordi de tidligere på året forstyrrede et byrådsmøde i Odense ved at kaste 1000 stykker papir ned i byrådssalen. Bødestraffen betyder ikke, at de to unge mænd nu har fået mundkurv på eller ikke længere må udøve deres demokratiske ret. Tværtimod: De to må aktionere lige så meget, de har lyst til. De må indkalde til demonstrationer på Flakhaven, de må holde taler, de må svinge med faner og bannere og i det hele taget gøre alt det, de finder politisk rigtigt. Så længe de overholder de demokratiske spilleregler og ikke afbryder en demokratisk valgt forsamling. Byrådsmedlemmerne sidder som bekendt i Odense Byråd, fordi de er blevet valgt af Odenses befolkning. De repræsenterer derfor Odenses borgere. De to ballademagere fra Socialistisk Ungdomsfront er derimod ikke valgt til noget som helst og repræsenterer ingen som helst, og derfor bør de ærlig talt holde mund, når de befinder sig i byrådssalen. Hvis de to gerne vil have taletid i salen, er de velkomne til at stille op til det kommende kommunalvalg og få stemmer nok til at blive valgt. Derpå kan de få taleret – og samtidig være med til at bære det ansvar, der følger med en politisk post. Man kan mene, at nedkastningen af de 1000 ark papir i en byrådssal ikke er så slem, at det kræver en politianmeldelse fra kommunen. Herregud, to tilfældige mænd, der kaster lidt papir ned i en byrådssal kan vel ikke vælte verden; det kan højst give lidt overarbejde til de byrådsbetjente, der skal feje papirstrimlerne sammen efter mødets afslutning. Det er imidlertid vigtigt at holde fast i vores demokratiske institutioner og deres betydning. Et byråd skal ikke intimideres af tilfældige ballademagere, der ikke vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor er det nødvendigt, at de to får en bøde og dermed en bedre forståelse af, hvordan vores demokrati skal fungere.

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Baggrund: Vinderteamet brugte 2000 timer på at dyrke Faaborg

Annonce