Annonce
Bøger

Biografi: Revykunstneren, der fik prøvet det meste

Foto: PR
Næsten fyrre år efter Jørgen Rygs død har vi endelig fået en grundig biografi om både menneske og kunstner.

Dansk revys guldalder endte brat. Inden for bare et år – mellem september 1980 og august 1981 – døde tre af de største revystjerner, Danmark har kendt: Dirch Passer, Preben Kaas og Jørgen Ryg. Glemt blev de bestemt ikke, og gennem årene er der skrevet meget om de tre, men hvor de to første er blevet grundigt biograferet, så er der besynderligt nok ikke skrevet en biografi om Jørgen Ryg. Det er der heldigvis blevet rådet bod på nu med Peter Borberg og Henrik Busborgs omhyggelige og underholdende værk om den sammensatte kunstner.

At der aldrig er kommet en biografi skyldes måske, at kildematerialet har været begrænset. Det blev de to fynske forfattere også advaret om, men alligevel lykkedes det dem at finde frem til en række personer, som ville fortælle om deres oplevelser med Ryg. Ikke mindst Birgitte Ryg, der var gift med ham i ti år. Man mærker undertiden kildeknapheden og forfatternes afhængighed af de eksisterende værker om tidens andre skikkelser, men trods det er kommet en læseværdig og facetteret biografi ud af det.

Annonce

Jazztrompetisten

Stærkest står første del af biografien. Den omhandler jazzmusikeren og multitalentet Ryg, der prøver at komme til klarhed over, hvad han egentlig vil satse på som sin karriere. Biografiens udmærkede titel rummer nemlig essensen af Rygs liv og karriere: Han var et rastløst og ærgerrigt menneske, der havde mod og talent til at prøve en masse ting, men som aldrig helt faldt til ro i noget af det, han kastede sig over.

I dag er det nok ikke længere så kendt, at Ryg i halvtredserne var en særdeles dygtig og kendt jazztrompetist med egen kvartet. Han spillede først med Leo Mathisen, inden han blev etableret som et navn, men så gik det også stærkt. Det blev til flere selvstændige pladeudgivelser, og han nød også en vis anerkendelse i udlandet. Måske var han ikke helt det jazzgeni, som bogens forfattere er fristet til at gøre ham til, men et væsentligt aftryk har han bestemt sat på dansk jazz.

Revykunstneren

Trompeten blev lagt på hylden, og efter en lidt usikker begyndelse får han snart skabt en ny karriere som skuespiller og revykunstner. Fra 1960 tager den fart, da Stig Lommer engagerer ham og lader ham danne par med Preben Kaas. Resten af hans karriere er nok de fleste bekendt.

Borberg og Busborg gennemgår minutiøst karrierens og privatlivets op- og nedture, ikke mindst det farverige liv på værtshusene. Heldigvis får vi også et dybere psykologisk signalement af den ofte gådefulde og indesluttede kunstner. Vi lærer et genert og ganske privat menneske at kende, der nages af tvivl, og forbliver usikker på, hvad hans kald i tilværelsen egentlig er. Også det dæmoniske i hans karakter, som han ofte lod skinne igennem i sine roller, bliver vi klogere på. Det var på høje tid, at også Ryg fik en biografi, og det er glædeligt, at vi nu har en samlet fremstilling af dette urolige og sammensatte multitalent.

Biografi: Peter Borberg & Henrik Busborg: "Jeg vil prøve det hele – en biografi om Jørgen Ryg"

356 sider, Turbine

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Du tager fejl, Mette

Statsminister Mette Frederiksen talte i sin nytårstale for flere tvangsanbringelser af børn. Jeg er lodret uenig: Vi skal have som mål at tvangsanbringe så få børn udenfor hjemmet som muligt. Vores ambition som samfund må være at skabe gode rammer om børnene og familierne, så tvangsanbringelser bliver absolut sidste udvej. Vi har i dag to voldsomme problemer: at de allersvageste familier ikke bliver hjulpet godt nok, tidligt nok, og at det system vi anbringer børn i, ikke virker. Løsningen må for det første være at hjælpe familierne bedre, og for det andet at reparere anbringelsessystemet, så det også virker bedre. I dag går det alt for ofte galt for de anbragte børn. Halvdelen af alle unge hjemløse er tidligere anbragte. Meget få af de anbragte børn får en uddannelse. En skræmmende høj procentdel af de tidligere anbragte forsøger selvmord. Og rigtig mange anbragte børn får selv børn, der bliver anbragt. Lad os derfor fokusere på, hvordan vi undgår at anbringe børn! Man kan for eksempel støtte nybagte forældre, så de nye familier får en bedre start på livet sammen. Helt fra fødslen kan der tilknyttes socialt personale til de svageste familier, og de kan også få tid i særlige barselshuse, så en ny familie først kommer hjem, når de er parate til det. Vi skal også – under alle omstændigheder – styrke normeringen i vuggestuer og børnehaver, og have flere lærere i folkeskolen. For det er i de gode institutioner at vi dels skal opdage tidligt, når børnene ikke har det godt, og dels er i stand til at hjælpe de børn ekstra meget, der ikke har den store støtte derhjemmefra. I de tilfælde hvor det alligevel går galt, og et barn fjernes fra familien, skal vi sætte langt mere kvalificeret ind, end vi gør i dag. For eksempel med bedre plejefamilier. For eksempel med ordentlige vilkår for anbragte børn der fylder 18 år. Og absolut også med frivillige tilknyttet de anbragte børn, så de anbragte børn også har venner og mentorer, der ikke repræsenterer myndighederne. Vi vil fra radikal side gerne være med til at drøfte hvordan vi forebygger anbringelser, og hvordan vi forbedrer anbringelser. Men begge dele skal være på plads, før vi går ind i en diskussion om flere anbringelser.

Odense

Et skud tysk testosteron: For første gang i otte år har Odense Zoo atter en søløve-han

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];