Annonce
Odense

Biogas-ejere presser på: Vil have hurtig afgørelse

Bigadan overtog biogasanlægget i Fangel i 2001. Foto: Fangel Bioenergi
Bigadan, der ejer biogas-anlægget i Fangel, ønsker politikernes svar på en mulig udvidelse allerede inden 1. juli. Og derfor fremrykkes biogas-sagen nu, efter den ellers var udskudt til efter sommerferien.

Det nytter ikke at udskyde afgørelsen i sagen om en mulig udvidelse af Fangel Biogas til efter sommerferien.

Sådan lyder det fra ejeren, virksomheden Bigadan, der har lagt pres på Odense Kommune, efter By- og Kulturudvalget ellers tirsdag i sidste uge valgte at sende sagen til hjørnespark frem til 20. august.

For hvis ikke Odense Kommune træffer en beslutning senest 1. juli, så har politikerne indirekte "truffet en afgørelse om, at der ikke skal ske en udvidelse af Fangel Biogas", argumenterer Bigadan.

By- og Kulturudvalget har i enighed på den baggrund besluttet, at sagen nu i stedet behandles på det sidste møde inden sommerferien den 25. juni.

Annonce

Fra 132.000 til 250.000 ton årligt

Bigadan har i årevis ønsket at udvide Fangel Biogas, der åbnede i 1989 og flere gange siden er udvidet.

Konkret ønsker virksomheden i denne omgang at udvide fra en kapacitet på 132.000 ton til 250.000 ton årligt.

Anlægget modtager gylle fra lokale landmænd og madaffald, der hovedsagligt kommer fra lokale madbearbejdende virksomheder. Biogassen benyttes til at producere elektricitet og fjernvarme i anlæggets gasmotorer.

Kilde: Bigadan.dk

Kan miste tilskud

Når det skal gå så hurtigt, skyldes det, at Bigadan - for at opnå tilskud til el produceret på biogas - skal have det nye anlæg klar til drift inden udgangen af 2019. Det er fastsat af energiforligskredsen i Folketinget, der indgik Energiaftalen fra sommeren 2018.

Hvis ikke anlægget er i drift senest 31. december 2019, vil afregningen derfor ske til markedsprisen på el, som er mindre attraktiv.

Enhedslisten har allerede meldt ud, at partiet er imod en udvidelse af Fangel Biogas, mens hverken Socialdemokratiet, Venstre eller Konservative endnu har besluttet, hvordan partierne vil stemme i sagen, der er blevet en varm kartoffel i lokalområdet med 99 høringssvar fordelt på 58 husstande. Desuden er der lavet fire underskriftindsamlinger - to til fordel for en udvidelse og to imod.

Ønsker ikke benspænd

De kritiske beboere frygter flere støj-, trafik- og lugtgener, mens tilhængerne af en udvidelse argumenterer med, at udvidelsen, der også vil medføre trafikale omlægninger, kan blive en fordel, fordi en del tung trafik vil kunne ledes en anden vej. Desuden vil lugtgenerne kunne formindskes, mener tilhængerne, fordi udvidelsen vil give mulighed for indendørs aflæsning af biomateriale til anlægget.

By- og kulturrådmand Jane Jegind (V) vil ikke forholde sig til selve sagen, før hun får svar på en række spørgsmål, politikerne har stillet, som embedsfolkene nu skal svare på. Men hun er glad for, at spørgsmålet om udvidelsen bliver fremskyndet til mødet 25. juni.

- At vi flyttede punktet til mødet i august var ikke tænkt som et benspænd. Forvaltningen var ikke klar over, at der er den her tidsramme, som har betydning, og det skal ikke være det, der afgør om noget kan lade sig gøre eller ej, siger hun.

Anlægget er udvidet flere gange - senest i 2015 og 2016 med en 4.000 kvadratmeter stor biomassehal. Foto: Nils Svalebøg

Vil imødekomme naboer

Karsten Østergaard Jensen, der er driftsleder hos Fangel Biogas, oplyser, at virksomheden - for at imødekomme naboernes bekymringer - er klar med fire supplerende tiltag ud over de krav, der i forvejen er fastsat, hvis politikerne siger ja til udvidelse af biogasanlæg.

De fire initiativer er:

1. Der installeres svovlbrinte-sensor i skorstene, så der er bedre overvågning af, hvad der lukkes ud.

2. Indendørs pålæsninger i kampagneperioder, hvor der køres rigtig meget væk som gødning på markerne.

3. Øget nabodialog

4. Uvildigt vagtberedskab til at undersøge og foretage registreringer ved lugtgener.

- Vi ønsker ikke, at vores naboer skal mærke, vi er her. Vi ønsker at leve i fred og fordragelighed uden lugt og uden at genere vores omgivelser. Det er det, vi allerhelst vil, siger Karsten Østergaard Jensen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce