Annonce
Erhverv

Bilsalget sætter rekord: Større biler og SUV'er trækker op

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Målt både i antal og i kroner blev der sidste år købt rekordmange biler, viser tal fra Danmarks Statistik.

De danske forbrugere har sammen med erhvervet købt rekordmange nye biler i det forgangne år.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik købte de danske husholdninger sidste år for 23,2 milliarder kroner svarende til 103.500 nye biler.

Samtidig brugte erhvervet 34 milliarder kroner til 122.200 nye biler.

Derved blev der samlet købt 225.700 biler. Det er det højeste nogensinde målt i både antal og kroner og ører, skriver Danmarks Statistik.

- Det er særligt erhvervenes leasing af nye personbiler, der har været med til at trække fremgangen i bilsalget sidste år. Men også husholdningerne har købt mange biler i 2019, siger økonom Kristian Skriver fra Dansk Erhverv.

Ifølge ham er der flere grunde til, at bilsalget har ligget højt både sidste år og årene før det.

Annonce

Foruden en rekordhøj beskæftigelse stiger danskernes realløn pænt.

Derudover er renterne historisk lave, hvilket gør det lettere at optage lån, og endelig er der gennemført en række sænkninger af registreringsafgiften, som har gjort nye biler mærkbart billigere.

- Vi har set en kombination af bedre private budgetter og billigere biler, som har sendt bilsalget op. Samtidig har erhvervene haft et øget behov for at købe nye biler, siger Kristian Skriver.

Sidste års rekordhøje antal af nye biler skyldes blandt andet større andele af biler i segmenterne large og SUV.

Ud af det samlede antal nye personbiler udgjorde elbiler 2,4 procent. Det betyder, at bestanden af elbiler i dag er på cirka 15.500.


/ritzau/

Link til opgørelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce