Annonce
Faaborg-Midtfyn

Billigere varme til faaborgensere efter kæmpeinvestering: FFV bruger 100 mio. kr. på nyt anlæg

Naturgaskedlen på varmeværket nedlægges og bygningen rømmes for få ny formål. Arkivfoto: Yilaz Polat.
Eldrevet varmepumpe kommer til at reducere gasforbruget med op til 95 procent

Faaborg: FFV er gør klar til at investere 100 mio. kr. i billigere varme til faaborgenserne, og kommunalbestyrelsen kommer til at stille en lånegaranti for den store investering. Det er økonomiudvalget indforstået med.

FFV Varme baserer i dag varmeproduktionen 100% på naturgas. Varmen produceres primært af tre naturgaskedler og to naturgasdrevene motoranlæg fordelt på tre adresser - L. Frandsensvej 1, Sundvænget 5 og Sundstien 5.

Med en øget politisk klimaindsats, et motoranlæg med en begrænset levetid og kommende fraflytning fra Sundvænget, ønsker FFV Varme at etablere en ny varmecentral på L. Frandsensvej, der skal bestå af en 10,5 MW eldrevet varmepumpe, der udnytter energien fra udeluften samt en 20 MW ny naturgas kedel, som i kombination skal erstatte de eksisterende varmecentraler.

Varmepumpen bliver forsynet med el, hvilket betyder at FFV Varme kan aftage el, når elprisen er lav, samtidigt vil det ved øje elpriser være muligt at producere varme på naturgaskedlen, hvilket gør værket mindre følsomt overfor udsving i elpriserne.

Varmepumpen og naturgaskedlen bliver etableret på L. Frandsenvej 1, i en nybygget varmecentral, og tilkobles det eksisterende fjernvarmenet via en ca. 1,5 km transmissionsledning. Den nuværende kedelbygning, bliver i forbindelse med projektet renoveret og genanvendes med en ny og større naturgaskedel.

Den nye varmepumpe forventes at varetage ca. 95% af den årlige varmeproduktion, hvilket betyder at gasforbruget reduceres tilsvarende.

Varmepumpen alene er budgetteret til godt 61 mio. kr. uden moms.

FFV optager et 15 årigt lån, formentlig hos KommuneKredit, og den garanti politikerne stiller, får ingen indflydelse på kommunens økonomi, heller ikke på kommunens låneramme.

Annonce
Den nye naturgaskedel etableres på L. Frandsensvej i Faaborg. Foto: Kasper Buur Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce