Annonce
Odense

Billige boliger hjælper hjemløse i gang igen

Rådmand Brian Dybro (SF): - Vi har gjort meget for at have ekstra vinterpladser, så vi kan åbne et akut beredskab, hvis der er brug for ekstra pladser til hjemløse her i kulden. Arkivfoto: Robert Wengler

Odense har ikke mange gadesovere sammenlignet med Aarhus og København. En del af forklaringen er housing first, en politik hvor man anviser hjemløse en billig bolig, hvor de samtidig får hjælp.

Rådmand Brian Dybro (SF), hvor stort eller lille er problemet med gadesovere i Odense?

- Det er ikke så stort. Hjemløsetællingen i 2017 viste, at der var otte gadesovere i Odense, og det er jo ikke mange sammenlignet med Aarhus og København. Meldingen fra vores opsøgende medarbejdere er, at der ikke er kommet flere til. Vi har gjort meget for at have ekstra vinterpladser, så vi kan åbne et akut beredskab, hvis der er brug for ekstra pladser, men det har ikke været taget i brug. Der er ingen i Odense, der ufrivilligt skal sove på gaden.

Hvordan sikrer I jer, at I finder folk, der måtte sove udenfor her i kulden? Hvad er jeres strategi?

- Vi har et samarbejde mellem gadeplansmedarbejdere, vagter, politi, personalet i Park og Vej og alle de forretningsdrivende kaldet den inkluderende by. Her orienterer vi hinanden, hvis man oplever nogen, der tager ophold eller sover rundt omkring. Og almindelige borgere kan også henvende sig, hvis de lægger mærke til noget.

Kan Odense stadig blive ved med at finde billige boliger til housing first-strategien for udsatte og hjemløse?

- Det håber jeg, for det er helt afgørende for, at der ikke er flere hjemløse i Odense. Indtil videre er det lykkedes at finde små og billige boliger til socialt udsatte og hjemløse, men det er klart, at i takt med, at der bliver færre billige boliger i byen, bliver det sværere. Derfor er det også min klare holdning, at der skal bygges nye boliger, som folk med lave indkomster kan betale. Det kræver, at vi politisk prioriterer det, og heldigvis er der politisk flertal for den kurs. Vollsmoseplanen har for eksempel afsat 10 mio. kroner ekstra pr år til tilskud til almene boliger, og i den sammenhæng skal der også bygges små og billige boliger, hvis du spørger mig.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce