Annonce
Middelfart

Bilisterne, cyklisterne og gå-folket har talt: Tæt på topkarakter til genåbnet lillebæltsbro

Der var dømt løb og gåtur for både børn og voksne, da Den gamle Lillebæltsbro officielt blev genåbnet lørdag og næsten 6000 var trukket i løbetøjet. Foto: Søren Gylling.
5909 børn og voksne, unge og gamle løb og gik over Den gamle Lillebæltsbro lørdag. Mange af dem sendte tomlen i vejret til den nyrenoverede bro. Det gjaldt også Middelfart-borgmester Johannes Lundsfryd (S) og transportminister Benny Engelbrecht (S), der undervejs fik talt om en tredje forbindelse over Lillebælt.

Lillebælt: 55-årige Hanne Schmidt var tidligt lørdag morgen kørt over Den gamle Lillebæltsbro med sin mand fra hjemmet ved Kolding, da hun for niende gang var trukket i en af de gule refleksveste for Lillebælt Halvmarathon, der stod bag broløbet, der markerede genåbningen af broen.

Og hun mærkede tydeligt effekterne af den udskældte og langstrakte renovering:

Ingen bump og ryk i bilen.

- Det var en helt fornøjelse, sagde den frivillige, der i øvrigt fejrede sin fødselsdag med at give en hånd på fynssiden.

Hun gav mange roser til asfaltarbejdet og var hurtig til at give den nyrenoverede bro topkarakteren fem.

Annonce
Udover løberne var bridgewalkerne også i gang. Foto: Søren Gylling.

Fra nedslidt bro til en femmer

Den gamle Lillebæltsbro har i den seneste renoveringsomgang været lukket land for kørende trafik siden slutningen af januar. Det har især gjort ondt på handelslivet i Middelfart, og op mod 12.000 daglige bilister har måttet finde nye veje.

Men det var slut for tre uger siden, da renoveringsarbejdet blev færdigt før tid.

Brodækket er blevet forstærket, der er kommet ny kantbjælke mellem jernbanespor og vejbane samt diverse fugekonstruktioner og ny belægning til bilister.

Den megen arbejde får tæt på topkarakter i avisens uvidenskabelige rundspørge blandt deltagerne og via facebooksiderne Vores Middelfart og Fredericia Dagblad.

Her uddeler tæt på 200 brugere fra en til fem stjerner til den nyrenoverede bro, hvor én stjerne er "En ommer - kører udenom" og fem er "Danmarks smukkeste bro".

Og langt, langt de fleste sender både fire og fem stjerner efter Den gamle Lillebæltsbro.

Det gjaldt blandt andre løbsleder Mads Stryhn, der sammenlignede broen med Eiffeltårnet i Paris og dagens hurtigste løber, Rasmus Gregersen fra Odense:

- Den er pisselækker. Den var lidt glat nogle steder, men sådan er broer jo, fik Rasmus Gregersen pustet ud efter at være kommet først i mål på 10-kilometerdistancen i tiden 31 minutter og otte sekunder.

Ny forbindelse luftet

Midt i feltet luntede transportminister Benny Engelbrecht (S) og borgmester Johannes Lundsfryd (S) og svarede undervejs på spørgsmål om alt fra rygning til broer og trafik.

På målstregen var ministeren godt tilfreds med resultatet, forklarede han lettere forpustet:

- Den gamle Lillebæltsbro er en femmer. Den burde være en sekser, fordi den på mange måder er en ikonisk bro bygget på et tidspunkt i Danmark, hvor man havde brug for at lave infrastruktur, lød det blandt andet fra Benny Engelbrecht.

Middelfart-borgmester Johannes Lundsfryd var ikke overraskende bleg for at uddele samme antal stjerner. Han glædede sig både på de handlende og pendlernes vegne, og så fik han undervejs udført lidt lobbyarbejde i forhold til en tredje Lillebæltforbindelse.

- Selvfølgelig gjorde jeg det. Når ministeren er her, skal man ikke lade lejligheden gå forbi, sagde Johannes Lundsfryd.

Transportministeren nikkede ja til, at der ud i fremtiden muligvis kan blive brug for en tredje bro mellem Fyn og Jylland. Men den Sønderborg-valgte Engelbrecht har tidligere været lun på en forbindelse mellem Bøjden og Als.

- Spørgsmålet er, om den (den tredje Lillebæltforbindelse, red.) skal bygges mod nord eller syd, sagde ministeren med et smil på læben.

Du tænker ikke, at der kommer en ny Lillebæltforbindelse tæt på Middelfart på et tidspunkt?

- Vi må jo se på, hvor man i givet fald bygger sådan én til den tid, og når behovet opstår, lød det fra Benny Engelbrecht.

Næsten 6000 til genåbningsfest for Den gamle Lillebæltsbro.Foto: Søren Gylling
Rasmus Gregersen fra Odense var første mand i mål på 10 kilometerruten. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce