Annonce
Assens

Bilist: Hvorfor lyser trafiklyset ikke bare grønt?

Lyskurv ved Vissenbjerg Skole. Foto: Kim Rune
Tommy Christensen, Vissenbjerg, forstår ikke, hvorfor han gang på må stoppe for rødt på Søndersøvej, når han kører bag en bil, der har grønt. Alle de røde lys giver unødig forurening, mener han.

Vissenbjerg: Tommy Christensen, Vissenbjerg, forstår ikke, hvorfor han gang på gang må stoppe for rødt ved trafiksignalet ved Vissenbjerg Skole på Søndersøvej.

Hvis lyset i stedet lyste permanent grønt, og skiftede til rødt, når bløde trafikanter skal krydse vejen, ville trafikken glide bedre og forureningen mindskes, mener Tommy Christensen.

Han oplever, at kører han bagved en anden bil med 50 kilometer i timen og behørig afstand, skifter lyset til grønt for den forankørende, men bliver rødt, før han når frem.

- Der er altså meget trafik på den vej og også mange lastbiler, siger Tommy Christensen, der dermed synes, der stoppes og gasses op alt for mange gange.

- Lyskurven skifter døgnet rundt, året rundt og dermed også i skoleferierne. Det er totalt unødvendigt, mener Tommy Christensen, der synes, at lyset i stedet skulle lyse permanent grønt, indtil der kom en fodgænger.

Annonce
Lyskurv ved Vissenbjerg Skole. Foto: Kim Rune

Sikkerhed prioriteres

Hvis Tommy Christensen ikke når at komme over for grønt i de situationer, hvor han kører bag en anden bil, er det, fordi afstanden til denne er mere end 90 meter, fortæller Kenneth Bigom Nielsen, fra ITS-Teknik, der har leveret lyssignalerne til Assens Kommune.

Princippet er det samme ved alle skolelys i kommunen. Trafikken afvikles med mindst mulig ventetid for både gående og kørende.

- Det lille skoleanlæg er som de øvrige kryds i Vissenbjerg et fuldt trafikstyret anlæg, der er indrettet sådan, at det skal give så lidt ventetid som muligt. Der er to farver. Grønt for fodgængere og grønt for biler. Når der ikke er trafik, går anlægget på rødt. Hvis det stod i grønt, ved vi af erfaring, at så kører folk mere end 50 kilometer i timen, man vil nå at komme med, inden det skifter til rødt, forklarer han.

En radar måler bilens hastighed. Kører den 50 kilometer eller mindre i timen skifter signalet til grønt i så stor afstand, at den kan fortsætte uden at ændre på hastigheden. Er lyset først grønt, hjælpes alle igennem krydset uanset hastigheden. Når Tommy Christensen oplever, at det skifter til rødt, kan det ifølge Kenneth Bigom Nielsen kun være, fordi afstanden mellem de to biler er mere end 90 meter.

- Hvis vi valgte at have grønt hele tiden, vil hastighedsniveauet stige, og så skal det dæmpes med bump og lignende, konstaterer Kenneth Bigom Nielsen.

- Der er også nogle, der brager over for rødt i forventningen om, at det skifter til grønt, men så er det en politisag, fastslår Kennneth Bigom Nielsen, der nogle gange får henvendelser fra kommuner om, hvad man kan gøre ved det problem.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce