Annonce
Fyn

Bil endte på toppen af autoværn efter at have nedlagt en lysmast

Ikke en helt almindelig parkering - med to hjul på autoværnet. Foto: Jørgen Volmer

Fyn: Det er en af de mere aparte parkeringer, bilisten her er sluppet af sted med. Og næppe frivilligt.

Sandsynligvis på grund af for høj fart i en rundkørsel kom bilen i slinger og endte på toppen af autoværnet med to hjul frit svævende i luften. I farten nåede bilen også at nedlægge en lysmast.

Uheldet skete i weekenden på strækningen mellem Odense og Marslev lige mellem to rundkørsler, der ligger tæt på hinanden. Uheldet er sket ved den første rundkørsel, så bilisten, der kom fra Odense, er efter alt at dømme kørt med for høj fart ind i rundkørslen.

Fyns Politi har ikke meldt om personskade eller de nærmere omstændigheder i øvrigt ved uheldet.

Den forladte bil oven på autoværnet trak en del opmærksomhed fra søndagsbilisterne på den gamle landevej mellem Odense og Nyborg.

I forgrunden den nedlagte lysmast. Foto: Jørgen Volmer
Bilen holdt søndagen igennem på landevejen mellem Odense og Marslev mellem to rundkørsler, hvor bilisten sandsynligvis er kommet med for høj fart ind i den første. Foto: Jørgen Volmer
I rabatten var der tydelige hjulspor, som det ses bag bilen. Foto: Jørgen Volmer
Ikke en helt nem parkering. Med to hjul frit svævende i luften og bilen halvt oppe på autoværnet. Foto: Jørgen Volmer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce