Annonce
Kultur

Bidder af ren lykke

Restaurant Lieffroy, Hesselhuset i Nyborg.

Der findes tidspunkter, hvor man som gæst på en restaurant gerne vil sætte tiden i stå, og som regel er det et godt tegn. Og når det sker med få minutters mellemrum, er det rigtigt godt: Vi sidder på Restaurant Lieffroy med udsigt over et Storebælt, hvor regnen trækker et tæppe i hammerhøiske nuancer for udsigten til Sprogø, da følelsen slår ned i anmelderen.

Første gang med en bid torsk fra samme grågrønne hav - sødmefuld, knaldfrisk med en skive ristet brød og grønne ærtespirer på toppen som kontrast med lidt hollandaise som smørelse. Det er en bid, som markerer et før og et efter. I næste ret er det et stykke velstegt fransk andelever på et leje af æbleflæsk, som udløser samme lykke fra den modsatte ende af smagsuniverset med mørk umami fra blød indmad med let stegeskorpe, karamelliseret løg og soja.

Annonce
Døren bliver slået op, når gæsterne ankommer i regnvejr, og sådan fortsætter det bare på en lang, frydefuld aften. Her er torsken.

Følelsen af seks stjerner

De to retter - dagens fangst fra Storebælt med hvid asparges og hollandaise og fransk andelever med sprød kinaradise og skovmærke - demonstrerer den sikkerhed og det overskud, som præger Restaurant Lieffroy med to generationer i køkkenet.

Klokken har passeret 19, og det er en fornøjelse at fornemme kombinationen af ro og drive i en restaurant med lutter smilende gæster, optaget af samtale, til en lydefri betjening. Man må som anmelder blot konstatere, at dette er følelsen af seks stjerner. Et øjeblik, hvor tv-reklamens illusion bliver virkeligheden - og for at det ikke skal være løgn, får medspiseren øje på en hvidklædt kok, som er ude at samle skovmærke og urter mellem bøgestammerne.

Når det i stedet bliver til fem flotte stjerner skyldes det alene et lille, men mærkbart fald på hovedretten, hvor vi med perlehønen oplever et stilskifte fra det elegante til det robuste. Fuglen er lavet som balottine med sauce af morkler og smuk dybgrøn olie med ramsløg. Rullen er saftig lækker, men også en tand fersk i kraft af tilberedningen og voluminøs efter et smukt, afbalanceret forspil, og kartoflerne - nye, men formentligt udenlandske - er anonyme på kanten af det for tilberedte.

Men det er fluer på forruden, som man siger, for vi har bourgogne i glasset, en af de mere kraftige, fortæller vores yderst vidende unge tjener, og hun har ret, men man får alligevel lyst til at slå slag med tungen over de sure kirsebær og den finesse, som følger med pinot noir fra den kernefranske bastion.

Restaurant Lieffroy, Hesselhuset i Nyborg.

Koldpresset, fyldig perle

Vi har valgt vinmenuen og får en serie fine oplevelser med grüner veltliner til torsken, crisp syrerig Wittmann-riesling til medspiserens jomfruhummer (en i særklasse stor hale), smukt ældet pinot gris fra Kreydenweiss med rig honningsødme, som glaserer mundhulen til andeleveren og aftenens mest specielle oplevelse: Ostene fra Arlas Unika-serie får selskab af koldpresset æblemost på ingrid marie-æbler med ditto frugtbrændevin fra Aqua Vitae Sydfyn.

Med sine 20 procent er dette blend friskt i munden og fyldigt spirituøst og en fænomenal ledsager til især de bløde oste som Rød Løber, og anmelderen takker i sit stille sind mejerigigantens innovative John Gynther under fortæringen af de fem, små perler på det smukke porcelæn. Også på den side er Lieffroy en oplevelse aftenen igennem.

Desserten - grøn rabarber, rød sorbet på samme og jordbærskum med en rulle mascarpone-parfait er et festfyrværkeri af smagsoplevelser med knas på toppen. Striben af petitfours til fyldig, smagfuld stempelkaffe sætter et smukt punktum for aftenen med en lille ispind, pufsukker i chokolade og skumfidus - skønt at skue, dejligt at spise.

Vi når næsten op på de 2600 kroner, som den fulde pakke på to gange seks retter koster. Men vi blev undervejs ledt i fristelse fra den forudbestemte vej med to gange fire retter, for det er sjældent at opleve en så sikker, konsistent og veloplagt restaurant som Lieffroys. Patrick Lieffroy har med sin wing man Jean Louis Lieffroy fundet en særlig stil med enkle råvarer, hvor han plukker det bedste lokale og finder resten uden for øen. Det er ikke en anmelder forundt at sætte tiden i stå, men så må man jo bare se at komme igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Assens

Stort bankospil i Aarup

Leder For abonnenter

Spar sammen, OB

Odense Kommune skal stå fast over for fodboldklubben OB i sagen om en renovering af Odense Stadion. For det bør ikke være Odenses skatteborgere, der skal betale for, at byens og øens største fodboldklub får et bedre stadion at spille på. Det bør klubben og dens ejerkreds selv bekoste. Spørgsmålet om en renovering af Odense Stadion er nok engang blevet aktuelt, fordi OB sammen med de øvrige superliga-klubber, Divisionsforeningen og Dansk Boldspilunion har besluttet, at alle superliga-stadioner fra 2028 er udstyret med fuldt overdækkede tribuner. Det er en fin beslutning, som vil give bedre forhold for klubbernes tilskuere, så man på længere sigt forhåbentlig kan tiltrække flere tilskuere og dermed tjene flere penge. Det er imidlertid ikke Odense Kommunes opgave at sørge for, at erhvervsvirksomheder får bedre fysiske rammer at udøve deres virksomhed i. Odense Kommune skal skabe gode rammevilkår for kommunens virksomhederne i almindelighed, men kommunen skal ikke bruge sine sparsomme skattekroner på at forbedre hverken robotproducenters, gartneriers eller fodboldklubbers ydre rammer. Det må virksomhederne selv klare. Ejerforholdene af Odense Stadion er i dag mildt sagt noget rod. Odense Kommune ejer tre tribuner på stadion, mens en ejerkreds af bestyrelsesmedlemmer i Odense Sport & Event ejer den fjerde, og det skaber helt naturlige tvister mellem de forskellige ejeres forskellige ønsker. Derfor vil det være klogt, hvis man får skilt den kommunale økonomi fra den private virksomhed OB’s interesser fra hinanden. Det vil være til gavn for OB, for Odense Stadion og for Odense Kommune – og for de odenseanske skatteydere. Derfor vil det være klogt, at OB og ejerkredsen bag klubben begynder at spare sammen, så man på et snarligt tidspunkt kan købe stadion af kommunen. På den måde kan man engang i fremtiden, måske allerede inden 2028, få lejlighed til at gennemføre alle de udvidelser og forbedringer af Odense Stadion, som man har lyst og råd til og dermed være med til at skabe grundlag for at høste gevinster ved fremtidige sejre. Så spar endelig sammen, OB. Og begynd hellere i dag end i morgen.

Odense For abonnenter

Testkørsler på vej: På én strækning især vil der snart køre letbanetog

Faaborg-Midtfyn

Gymnasielærer anholdt i London efter at have lænket sig til olietønde: Nu vil han arrangere klimadag

Annonce