Annonce
Kerteminde

Ups - Bibliotek på første sal skal flytte: Gulvet kan ikke holde til bogreolerne

Formand for Langeskov Bibliotekets Venner, Kirsten Holm, synes, at byens nye bibliotek skal ligge i midtbyen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
Langeskov Bibliotek skal alligevel ikke ligge på første sal af Langeskov Park. Undersøgelser viser, at gulvet ikke kan holde til biblioteksbøgerne, så der ledes fortsat efter en beliggenhed til biblioteket.

Langeskov: Det var besluttet, at Langeskov Bibliotek skulle rykke i nye lokaler på første sal af Langeskov Park, men sådan bliver det ikke alligevel.

Gulvet kan nemlig ikke holde til biblioteksbøgerne.

- Undersøgelser viser, at gulvet ikke kan holde til at have bibliotek, så der skal findes en anden placering, siger Allan Thomsen (K), næstformand i Kultur- og Fritidsudvalget i Kerteminde Kommune.

Den nye placering er endnu ukendt, men der arbejdes på en lokation, forklarer han.

- Der er tale om at prøve at finde en anden placering i Langeskov Park.

Annonce

Det er da en åbning og en ny chance for at få en kulturinstitution midt i byen.

Kirsten Holm, formand for Langeskov Bibliotekets Venner

Vil gerne have et bibliotek midt i byen

Kirsten Holm, formand for Langeskov Bibliotekets Venner, håber, at biblioteket kan få lov til at flytte til det gamle rådhus midt i byen, som ligger ved siden af Langeskov Centret.

- Vi vil gerne have biblioteket i centrum, så der ikke er så langt for især de ældre. Det gamle rådhus ligger lige ved siden af Langeskov Centret, og så vil man også automatisk besøge biblioteket, når man handler. Vi har intet samlingssted i byen, og biblioteket kunne ved placering i rådhuset fungere som mødested, hvor foreninger kan holde arrangementer. Det kan være et kulturaktivitetscenter for byens borgere.

Det gamle rådhus bruges til kontorlokaler, men Kirsten Holm håber, at der kan blive plads til både kontor og bibliotek.

- Jeg synes sagtens, at man kombinerer kontor og bibliotek, hvis man tænker lidt kreativt.

Hun ser konstateringen af, at gulvet på første sal i Langeskov Park ikke kan bære et bibliotek som en ny åbning.

- Det er da en åbning og en ny chance for at få en kulturinstitution midt i byen.

Håber på inddragelse fra borgerne

For Kirsten Holm er det vigtigt at have et sted at samles i byen, uanset om man er ældre eller studerende.

Derfor håber hun også, at byens borgere vil byde ind og støtte.

- Jeg kan kun opfordre byens borgere til at komme med læserbreve, kommentarer og lignende i håbet om, at rådhuset kan blive bibliotekets nye hjem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce