Annonce
Fødselsdag

Bibelen og Kierkegaard har fyldt hans liv. Cappelørn fylder 75

Professor emeritus og forfatter Niels Jørgen Cappelørn er tidligere leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet. Tirsdag den 11. februar fylder han 75 år. (Arkivfoto) Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Få nulevende danskere er mere fortrolige med den verdenskendte filosof og teolog Søren Kierkegaard end Niels Jørgen Cappelørn.

I 2013 udkom sidste bog i mammutserien med Kierkegaards samlede skrifter. Tovholder bag udgivelsen af de i alt 55 bind med tekster og kommentarer var professor emeritus og æresdoktor Niels Jørgen Cappelørn, som tirsdag den 11. februar fylder 75 år.

De 25.000 sider med filosoffens værker og kommentarer var 19 år undervejs og kostede statskassen 165 millioner kroner. Bogværket er et af de største herhjemme nogensinde.

Bag den litterære bedrift stod Søren Kierkegaard Forskningscenteret, som Cappelørn var direktør for fra 1994 til 2013.

Centret blev i 2010 lagt ind under Københavns Universitets teologiske fakultet, og Cappelørn fik titel af professor.

Inden mammutudgaven af Kierkegaard havde den flittige Cappelørn i 1992 været med til at søsætte en ny autoriseret dansk oversættelse af Biblen. Denne første samlede oversættelse i 250 år var et forsøg på at gøre bibeltekster mere forståelige for moderne danskere.

Niels Jørgen Cappelørn var dengang generalsekretær for Det Danske Bibelselskab. Posten havde han fra 1980 til 1993 efter nogle års ansættelse på Københavns Universitet, hvor han underviste efter sin eksamen som cand.theol. i 1977.

Cappelørn har arrangeret en række udstillinger og konferencer om Søren Kierkegaard.

Han var i et par år bestyrelsesformand for Kristeligt Dagblad og i en årrække medlem af Det Etiske Råd. Fra 1978 har han været ulønnet hjælpepræst ved Helligåndskirken i København.

Hans arbejde er hædret med adskillige priser, og han er æresdoktor ved flere udenlandske universiteter.

I 2019 udgav Niels Jørgen Cappelørn bogen "At leve i nuet og gå glip af det evige".

Der er tale om en samling "petitgrammer", som han kalder dem. Små aforisme-lignende tekster til eftertanke om små og store ting i tilværelsen, blandt andet søvnløshed, tro og kærlighed. Og kroniske smerter, som han har haft gennem hele sit voksenliv efter en blindtarmsoperation som 18-årig.

Her lægger han på kierkegaardsk maner afstand til mageligheden: "Kulturkristendom er i sin grund mangel på afgørelse, altså ligegyldighed", mener han.

Pensionisttilværelse er heller ikke lige Cappelørn. Til Kristeligt Dagblad sagde han i 2019:

- Jeg bryder mig ikke om ordet otium. Det lugter af kogt kål og manglende udluftning. /ritzau

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

OUH i corona-beredskab: - Vi bruger flest ressourcer på frygt og bekymring

Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Danmark

Endnu en dansker er coronasmittet efter tur til Norditalien

Annonce