Annonce
Odense

Bevidste forbrugere: Danskerne siger nej tak til buræg

Buræggenes andel af den danske ægproduktion er faldet støt siden 2013. Arkivfoto: Robert Wengler
Siden 2013 er danskerne gået mere og mere væk fra at købe buræg. Ifølge professor Søren Askegaard skyldes det, at danskerne i de senere år generelt er blevet bevidste om de moralske problemstillinger i produktionen af deres dagligvarer.

I en ikke så fjern fortid gik danskerne ikke op i, hvor deres madvarer kom fra, når de handlede ind. Det har dog ændret sig markant indenfor de seneste år, og det ses tydeligt på produktionen af buræg i Danmark. Det forklarer Søren Askegaard, der på Syddansk Universitet er professor med speciale i forbrugerkultur.

- Det er et af de områder, hvor nye tendenser indenfor dyrevelfærd som et parameter i indkøbssammenhæng har slået først igennem. Buræggenes markedsandel er jo faldet støt gennem mange år, siger han.

Ifølge ham skyldes ændringen i holdningen til buræg blandt andet specifikke, journalistiske beretninger fra ægproducenter, som er blevet sendt i bedste sendetid på landsdækkende kanaler til mange danskere.

- De udsendelser var en øjenåbner for mange danskere. Det gav startskuddet til, at man begyndte at fokusere på andre ægproduktionsformer, der i større eller mindre omfang lægger afstand til den rene burægproduktion, forklarer Søren Askegaard.

Annonce

Typer af æg

Buræg: Hønsene sidder i såkaldte berigede bure. Der er nogle krav til de bure, som EU har bestemt. Her bruger hønsene 13 måneder i bur, inden de kasseres.

Skrabeæg: Her lever hønsene indendørs i stalde, hvor der højest må være ni høns per kvadratmeter. Der er ikke krav om vinduer i staldene, men på en tredjedel af gulvet skal ligge strå eller lignende. En skrabehøne lægger æg i cirka 12 måneder.

Frilandsæg: Produceres af fritgående høns. Deres forhold ligner meget skrabehønernes bortset fra, at de har også har et udendørsareal at bevæge sig på. Fritgående høns producerer æg i 12 måneder.

Økologiske æg: Minder meget om fritgående høns. Den væsentligste forskel er, at hønsene får økologisk foder.

Kilde: Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer

Burægproduktion i frit fald

Det har haft en tydelig effekt på burægproduktionen i Danmark, som siden 2013 er faldet fra en årlig produktion på 33 millioner kilogram til 15 millioner kilogram i 2018.

Ændringen skyldes ikke kun befolkningens holdning. I 2012 kom der nemlig ny EU-lovning, som satte skrappere krav til burhønsenes bure. Nu skulle hønsene blandt andet have siddepinde og sandbad i buret. I 2017 oversteg danskernes forbrug af økologiske æg forbruget af buræg, og det fik Dansk Supermarked og Coop til at fjerne buræg fra hylderne i deres butikker.

Med de strammere regler og dalende interesse i buræg fra forhandlere har mange burægproducenter omlagt deres ægproduktion til for eksempel skrabeæg eller økologiske æg.

Holdningen til buræg skal dog ses som en del af en større tendens.

- Det har senere fået næring af en mere almen fokus på dyrevelfærd, som indskriver sig i en ny moraløkonomi, som ikke kun handler om dyrevelfærd, men også om det betimelige i den animalske dyreproduktion og klimaproblematikken i det hele taget, forklarer Søren Askegaard.

Fokus på dyrevelfærd er en del af den forbrugstendens, som Søren Askegaard kalder for det politiske forbrug. Det dækker over, at flere forbrugere er blevet bevidste omkring de moralske problemer, der er forbundet med produktionen af for eksempel t-shirts i fattige lande eller brugen af palmeolie i et hav af produkter, og de derfor fravælger produkter, de ikke moralsk kan stå inde for.

Alligevel tror Søren Askegaard, at der vil gå noget tid, før buræggene forsvinder helt.

- Nogle mennesker vil fortsat være ligeglade. Æggene er billigere, så det er dem, de vælger. Der vil nok stadig være et mikromarked for buræg, indtil der kommer et politisk initiativ, der sætter en total stopper for det, vurderer han.

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Lysende græskar på skovstien

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce