Annonce
Indland

Bevægelse i timerne halter på halvdelen af skolerne

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Mere efteruddannelse og større fokus fra kommuner er ifølge Dansk Skoleidræt vejen til mere bevægelse i timer.

Eleverne skal bevæge sig mindst 45 minutter om dagen, så skoledagen ikke kun foregår siddende på en stol.

Det var et af de centrale elementer, da reformen af folkeskolen trådte i kraft for fem år siden.

Men det kniber med at realisere kravet.

Kun 58 procent af skolerne vurderer i en rundspørge, som organisationen Dansk Skoleidræt har lavet, at de lever op til lovkravet.

Det er en tilbagegang i forhold til tidligere år, hvor andelen af skoler, der har opfyldt kravet, har været oppe på 68 procent.

- De seneste tal viser, at udviklingen er stagneret, og at det faktisk går lidt tilbage. Det bekymrer os, siger Bjørn Friis Neerfeldt, generalsekretær i Dansk Skoleidræt.

Kravet om bevægelse i timerne blev indført som en slags kompensation for, at skoledagen blev længere.

Men det er ikke gået helt som ventet på mange skoler.

Det er specielt i udskolingen blandt de ældste elever i folkeskolen, at det halter med at få bevægelse tænkt ind i timerne.

- Det er ikke fordi, de ældre elever ikke har lyst til at bevæge sig. Men de stiller højere krav. Her skal bevægelse ikke bare være leg.

- Hvis det er en matematiktime, så skal bevægelse og aktivitet give mening i den matematiske undervisning. Det stiller store krav til lærerene, siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Han mener, at vejen frem blandt andet er at tænke bevægelse ind i læreruddannelsen og sørge for løbende efteruddannelse.

Det skal sikre, at lærerne får idéer og redskaber med hjem til, hvordan de kan indarbejde bevægelse i timerne.

Men det kræver ifølge generalsekretæren også, at skolernes ledelse og ejere - kommunerne - prioriterer området.

Som det er nu, er det i for høj grad overladt til nogle få ildsjæle at bære det igennem, mener han.

Sagen skal torsdag drøftes på en høring på Christiansborg, som Folketingets børne- og undervisningsudvalg står bag.

Kasper Sand Kjær, der er Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører, ser frem til at høre fra kommunerne, hvorfor lovkravet ikke er fuldt implementeret.

- Jeg forventer at blive klogere på, hvad det er for barrierer, man støder på i virkeligheden, når man skal opfylde kravet, siger ordføreren.

Han mener, at kommuner og skoler bør kunne løfte opgaven inden for de nuværende økonomiske rammer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Annonce