Annonce
Udland

Bevæbnede mænd dræber 40 mennesker i ny massakre i Mali

Stringer/Reuters
31 mennesker er blevet dræbt af bevæbnede mænd i landsbyen Ogossogou i Mali, hvor også hytter blev brændt ned.

40 mennesker, herunder ni soldater, er blevet dræbt i en række angreb i det centrale Mali.

Annonce

Det oplyser myndighederne fredag.

Angrebene sker som følge af etnisk vold i det dybt uroplagede område.

I løbet af natten til fredag blev 31 mennesker dræbt i et angreb i landsbyen Ogossogou, der hovedsageligt er beboet af fulani-folket. Det var netop her, at den såkaldte Ogossogou-massakre fandt sted i marts sidste år.

Den 23. marts 2019 blev 160 fulani-hyrder dræbt. Den maliske regering gav efterfølgende militssoldater fra den etniske gruppe dogon skylden for angrebet.

Fredagens angreb blev udført af omkring 30 bevæbnede mænd. Det fortæller landsbyens overhoved, Aly Ousmane Barry.

- Der blev sat ild til hytter og afgrøder, og husdyr blev brændt eller taget med, siger han.

En lokal embedsmand, der ønsker at være anonym, fortæller, at 28 mennesker savnes.

Han giver samtidig dogon-jægere skylden for angrebet. Dette er ikke bekræftet fra officielt hold.

Både den anonyme embedsmand og Aly Ousmane Barry fortæller, at gerningsmændene gik til angreb, timer efter at regeringssoldater havde trukket sig ud af området.

Senere i løbet af natten til fredag blev otte maliske soldater dræbt og fire andre såret i et bagholdsangreb i den centrale Gao-region, oplyser hæren.

En anden soldat blev ligeledes dræbt i et angreb på en militærlejr i Mondoro - også i det centrale Mali - fredag.

Det centrale Mali har været hårdt ramt af etnisk vold, siden et jihadistisk oprør brød ud i den nordlige del af landet i 2012.

Oprøret har kostet tusindvis af mennesker livet og spredt sig ind i nabolandene Niger og Burkina Faso.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce