Annonce
112

Betjentene var væk i 20 minutter: Imens blev deres bil overmalet

Fyns Politi mangler midlertidigt en patruljevogn, som skal renses for graffiti efter et besøg i Middelfart. Arkivfoto: Michael Bager.
Fyns Politi må sende en VW Passat til rensning, efter nogen har malet graffiti og hagekors ud over hele bilen.

Middelfart: Politiet har blandt andet til opgave at hjælpe borgerne, men det er tydeligvis ikke alle borgere, der har en positiv opfattelse af ordensmagten. Det kom blandt andet til udtryk, da en patrulje fra Fyns Politi var kaldt til en opgave på Assensvej i Middelfart.

Betjentene parkerede omkring klokken 22 deres bil ud for nr. 90 - og da de vendte tilbage til bilen cirka 20 minutter senere, havde den skiftet udseende.

- Der var malet graffiti på den på stort set alle flader, fortæller vagtchef hos Fyns Politi Thomas Bentsen.

Det var sprogets mindre pæne gloser som "fuck politiet" og hagekors, som nogen havde dekoreret bilen med. Desuden var taglygten blevet knust, fremgår det af Fyns Politis døgnrapport.

- Det er ærgerligt, for det er jo den store, fælles kasse, der nu skal betale for at få sådan en Passat gjort ren igen, konstaterer vagtchefen.

Politiet er naturligvis interesseret i at høre fra borgere, der måtte have set eller hørt noget i forbindelse med hærværket eller i øvrigt ved noget om det. Oplysninger i sagen kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Sport

Midtbaneprofil forlænger i Middelfart

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Annonce