Annonce
Assens

Better Energy: Fyn kommer også til at bidrage med vedvarende energi

Solcellerne nord for Ebberup vil, hvis de realiseres, komme til at rage 2,5 meter op over terræn. Arkivfoto
Vi savner en debat i Danmark om, hvor solcelleparkerne skal ligge, siger investeringsdirektør Anders Nielsen, Better Energy. Firmaet er meget indstillet på dialog lokalt, men indtil videre har kun en enkelt af naboerne til et måske kommende solcelleanlæg ved Ebberup ønsket det.

Ebberup/Øksnebjerg: Solcelleanlæg er i dag så store, at en bynær placering ikke længere er aktuel. Det siger investeringsdirektør hos Better Energy, Anders Nielsen. Energifirmaet vil gerne etablere en solcellepark på et 69 hektar stort område mellem Odensevej og Ravnekærvej nord for Ebberup, men møder modstand hos naboerne, der hellere så det placeret i udkanten af Assens.

Det er en modstand, firmaet er vant til, for som det også gælder vindmøller, vil ingen bo i nærheden af dem, konstaterer Anders Nielsen.

Derfor vil han også gerne i dialog med dem, der kommer til at bo tæt på anlægget, men det har kun en enkelt, ifølge Anders Nielsen, hidtil ønsket. De øvrige vil hellere vente, til de kender byrådets stillingtagen til projektet.

Annonce

Borgermøde

Lokalplanen blev på byrådsmødet 26. juni sendt i høring i otte uger, og onsdag den 14. august (i dag red.) inviterer Assens Kommune til borgermøde på Ebberup Skole, hvor også Better Energy vil være repræsenteret.

- Vi trækker ikke noget ned over hovedet på folk, vi holder åbne møder (Better Energy var selv vært ved et møde i Ebberuphallen i foråret) og vil gerne i dialog om, hvordan vi kan løse det, siger Anders Nielsen.

Der er løsningsmuligheder, mener han. Man kan trække området, så det ikke kommer til at ligge lige i skel til naboerne, og man kan lave faunapassager, så man ikke behøver kigge lige ind i solcellerne for at nævne et par eksempler.

- Der er også gener ved landbrug. Biodiversiteten stiger, når der ikke bliver sprøjtet, nævner Anders Nielsen, der fortæller, at han også har fået positive tilkendegivelser fra lokalområdet.

Mens anlægget ved Ebberup stadig afventer den politiske stillingtagen, så understreger direktøren, at også Fyn kommer til at byde ind, når det gælder vedvarende energi.

Mange flere anlæg

- Der er vægtige samfundsinteresser på spil. Anlæg kommer til at ligge mange steder, og alle kommuner kommer til at have en politik for vedvarende energi.

- Vi savner en debat i Danmark om, hvor de skal ligge. Vi er nødt til at fordele strømproduktion over hele landet. Fyn har ikke meget vedvarende energi og kommer til at bidrage på et tidspunkt, pointerer han.

Han giver beboerne i Øksnebjerg-området ret i, at et fladt areal er at foretrække, men at store flade arealer er svære at finde på Fyn, derfor kan man også i Vestjylland se anlæg, der er tre-fire gange så store, som det, der er på tegnebrættet der.

- Det er nyt og komplekst det her. Derfor forstår jeg også godt de bekymringer, der kan være. Mit håb er, at om tre år, når der er mange flere anlæg, at bekymringen vil falde, og vi får en åben og ærlig dialog om, hvordan vi kan udbygge vores energiforsyning, siger Anders Nielsen.

Han afviser således også bekymringer hos naboerne om, at anlægget, når det er udtjent, kommer til at ligge og forfalde.

- Vi skal deponere et beløb til nedtagning af anlægget, det ligger i aftalen med lodsejeren, siger han.

Better Energy har i dag omkring 10 anlæg i Danmark, der er opført, og dertil en del lokalplansprocesser, der er langt fremme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Odense For abonnenter

Flere penge på vej til TBT-projekt: Enigt udvalg siger ja til ekstraregning på én million kroner

Annonce