Annonce
Assens

Better Energy: Fyn kommer også til at bidrage med vedvarende energi

Solcellerne nord for Ebberup vil, hvis de realiseres, komme til at rage 2,5 meter op over terræn. Arkivfoto
Vi savner en debat i Danmark om, hvor solcelleparkerne skal ligge, siger investeringsdirektør Anders Nielsen, Better Energy. Firmaet er meget indstillet på dialog lokalt, men indtil videre har kun en enkelt af naboerne til et måske kommende solcelleanlæg ved Ebberup ønsket det.

Ebberup/Øksnebjerg: Solcelleanlæg er i dag så store, at en bynær placering ikke længere er aktuel. Det siger investeringsdirektør hos Better Energy, Anders Nielsen. Energifirmaet vil gerne etablere en solcellepark på et 69 hektar stort område mellem Odensevej og Ravnekærvej nord for Ebberup, men møder modstand hos naboerne, der hellere så det placeret i udkanten af Assens.

Det er en modstand, firmaet er vant til, for som det også gælder vindmøller, vil ingen bo i nærheden af dem, konstaterer Anders Nielsen.

Derfor vil han også gerne i dialog med dem, der kommer til at bo tæt på anlægget, men det har kun en enkelt, ifølge Anders Nielsen, hidtil ønsket. De øvrige vil hellere vente, til de kender byrådets stillingtagen til projektet.

Annonce

Borgermøde

Lokalplanen blev på byrådsmødet 26. juni sendt i høring i otte uger, og onsdag den 14. august (i dag red.) inviterer Assens Kommune til borgermøde på Ebberup Skole, hvor også Better Energy vil være repræsenteret.

- Vi trækker ikke noget ned over hovedet på folk, vi holder åbne møder (Better Energy var selv vært ved et møde i Ebberuphallen i foråret) og vil gerne i dialog om, hvordan vi kan løse det, siger Anders Nielsen.

Der er løsningsmuligheder, mener han. Man kan trække området, så det ikke kommer til at ligge lige i skel til naboerne, og man kan lave faunapassager, så man ikke behøver kigge lige ind i solcellerne for at nævne et par eksempler.

- Der er også gener ved landbrug. Biodiversiteten stiger, når der ikke bliver sprøjtet, nævner Anders Nielsen, der fortæller, at han også har fået positive tilkendegivelser fra lokalområdet.

Mens anlægget ved Ebberup stadig afventer den politiske stillingtagen, så understreger direktøren, at også Fyn kommer til at byde ind, når det gælder vedvarende energi.

Mange flere anlæg

- Der er vægtige samfundsinteresser på spil. Anlæg kommer til at ligge mange steder, og alle kommuner kommer til at have en politik for vedvarende energi.

- Vi savner en debat i Danmark om, hvor de skal ligge. Vi er nødt til at fordele strømproduktion over hele landet. Fyn har ikke meget vedvarende energi og kommer til at bidrage på et tidspunkt, pointerer han.

Han giver beboerne i Øksnebjerg-området ret i, at et fladt areal er at foretrække, men at store flade arealer er svære at finde på Fyn, derfor kan man også i Vestjylland se anlæg, der er tre-fire gange så store, som det, der er på tegnebrættet der.

- Det er nyt og komplekst det her. Derfor forstår jeg også godt de bekymringer, der kan være. Mit håb er, at om tre år, når der er mange flere anlæg, at bekymringen vil falde, og vi får en åben og ærlig dialog om, hvordan vi kan udbygge vores energiforsyning, siger Anders Nielsen.

Han afviser således også bekymringer hos naboerne om, at anlægget, når det er udtjent, kommer til at ligge og forfalde.

- Vi skal deponere et beløb til nedtagning af anlægget, det ligger i aftalen med lodsejeren, siger han.

Better Energy har i dag omkring 10 anlæg i Danmark, der er opført, og dertil en del lokalplansprocesser, der er langt fremme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Odense

Bliv frivillig i Den Fynske Landsby

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce