Annonce
Erhverv

Betal selv: Firmaets julefrokost er på slankekur

Den moderne julefrokost-tradition begyndte så småt i efterkrigstiden men udviklede sig først i 1970'erne til den mere løsslupne fest, mange forbinder en julefrokost med i dag. Tegning Gert Ejton

Mere egenbetaling og billigere mad og drikke ved de danske firmajulefrokoster.

Rusen oven på årets sommerferie har lagt sig, og hverdagen på arbejdspladsen er indført endnu en gang. Samtidig er der lagt i støbeskeen til årets julefrokost hos mere end hver tredje danske virksomhed, hvor julefrokosten enten allerede er bestilt eller under planlægning.

Knap hver fjerde arbejdsplads har dog de seneste år valgt at spare på firmajulefrokosten.

På mere end hver anden arbejdsplads, der har ført sparekniven, er der indført egenbetaling. Mange steder spares der desuden på maden og drikkevarerne til årets firmafest.

Det viser en undersøgelse foretaget af DFDS Seaways blandt flere end 1200 danske arbejdstagere.

Knap hver fjerde dansker (24 procent), som deltog i sidste julefrokost, beretter, at deres arbejdsplads har skåret i julefrokostbudgettet de seneste år.

På mere end hver anden (51 procent) "sparejulefrokost" er der indført hel eller delvis egenbetaling af festlighederne, mens knap hver anden (44 procent) sparer på mad og drikke i forhold til tidligere.

Annonce

Den offentlige sektor afholder flest "sparejulefrokoster"

Det er specielt i den offentlige sektor, at de ansatte må bidrage økonomisk til deres julefrokost.

65 procent af de offentligt ansatte, der har oplevet besparelser på firmajulefrokosten, fortæller således, at den tidligere betalte firmajulefrokost, nu betales helt eller delvist af egen lomme. Dette gælder blot 31 procent af de privatansatte.

I den offentlige sektor er det således primært arbejdspladsens tilskud til julefrokosten, der er sparet væk. Mens de private virksomheder primært har skåret på udgifter til mad, drikke samt location ved den traditionsrige danske julefrokost.

Er julefrokosten hellig?

- Hvad der er sparet, er tjent. Men jeg oplever, at man hellere må skære lidt i dagligdagens frugtordning og på chefernes firmabil end på julefrokosten. Den årlige julefrokost er hellig for mange.

- Det er måske den ene gang om året, hvor man ses med kollegerne uden for kontorets fire vægge, og det er derfor vigtigt, at man ikke skærer helt ind til benet. Og det behøver jo ikke at være dyr champagne og østers i rå mængder. Man kan sagtens give folk fornemmelsen af, at de bliver forkælet, uden at det behøver at være ekstravagant, mener Kevin Helsinghof, Country Manager hos DFDS Seaways, der hvert år huser mange julefrokoster på Oslo-båden.

Når der spares på firmajulefrokosten, indføres der oftest hel eller delvis egenbetaling (51 procent), eller der spares på mad og drikkevarer (44 procent).

Mere end hver fjerde virksomhed (28 procent) har desuden valgt at spare på location, mens knap hver fjerde virksomhed vælger at spare ved at holde julefrokosten in-house fremfor ude i byen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce