Annonce
Kerteminde

Besparelser på boldbaner: Politikerne skal afgøre hvilke baner, der skal nedlægges

Miljø- og teknikudvalget skal diskutere boldbanernes fremtid sammen med kultur- og fritidsudvalget mandag. Arkivfoto.

I næste uge skal miljø- og teknikudvalget igen diskutere, hvilke boldbaner der skal spares væk.

Nordøstfyn: I næste uge tager miljø- og teknikudvalget endnu et livtag med besparelserne på kommunens fodboldbaner.

I alt skal der spares 400.000 kroner på banerne, og det skabte en del røre, da det for et par uger siden kom frem, at administrationen foreslog enten at nedlægge otte af kommunens 15 sportspladser, eller alternativt nedlægge lidt færre baner og i stedet spare på græsslåningen på de resterende.

Derfor valgte miljø- og teknikudvalget i første omgang at sparke sagen til hjørne, og bad administrationen tage kontakt til klubberne for at finde ud af, hvor meget de 15 sportsanlæg i kommunen bliver brugt.

- Det nye er, at vi mødes på mandag med kultur- og fritidsudvalget, og diskuterer det her igennem, hvor vi vil få belyst i hvilket omfang, banerne bliver brugt, og hvad de bliver brugt til, og om de kan nøjes med ikke at blive klippet så ofte, siger medlem af miljø- og teknikudvalget, Terje Pedersen, der ikke har et bud på, hvor mange baner, der ender med at måtte lukke.

- Det er svært at sige, det har jeg ikke nogen fornemmelse af. Vi må se, om vi kan snakke os til rette.

- Stod det til mig, var der ikke nogen af dem, der blev lukket, men jeg tror desværre, vi bliver nødt til at reducere nogen af banerne, siger Terje Pedersen.

En mulig løsning er, at enkelte baner på de baneanlæg, der har flere fodboldbaner, bliver lukket.

- Det var måske noget, man kunne kigge på. Er der behov for tre baner, eller kan man nøjes med en, fortæller Terje Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce