Annonce
Læserbrev

Besparelser. Kulturbro til Nordatlanten brydes ned

Kommentar: 9. november 2013 åbnede Nordatlantisk Hus på Odense Havn med en stor fest og næsten 5000 gæster. Det nordatlantiske kultursted på havnen var imødeset med spænding og fik fra starten opmærksomhed. Huset var det første kulturtilbud på det ellers dengang forladte og forblæste havneområde og var startskuddet til den længe ventede havneudvikling, som Odense og odenseanerne drømte om.

Her godt og vel fem og et halvt år senere har huset fyldt sine rammer ud og er et velbesøgt sted med ca. 100.000 besøgende om året, mange tilbud, et rigt kultur- og foreningsliv samt gode samarbejdspartnere i det odenseanske kulturliv.

Ikke nok med at det smukke, sorte hus på Odense havn har fundet sin plads i den odenseanske bevidsthed. Huset har også bygget en kulturbro til de tre nordatlantiske lande Færøerne, Grønland og Island. Nordatlantisk Hus har skabt interesse for Nordatlanten i Odense og åbnet øjnene i de nordatlantiske lande for Odense og byens potentiale, både kulturelt og turistmæssigt.

Under Havnekulturfestivalen fik Odense således besøg af syv historiske sejlskibe, der havde taget turen over Atlanten fra Færøerne for at markere det færøske flags 100 års jubilæum. Skibene havde oprindelig kurs mod Sjælland og Jylland, men fordi Nordatlantisk Hus har en aktiv færøsk forening og roklub tilknyttet og har opbygget gode relationer til Odenses venskabsby Klaksvik, fik Fyn og Odense også glæde af det flotte besøg. Skibene var et tilløbsstykke på festivalen, og i alt var 8000 besøgende igennem huset den weekend.

Huset har også et godt samarbejde med Odense Filmfestival, Spoken Word-festivalen, Odenses biblioteker og Odense Symfoniorkester, der 19. juni afholder en stor, nordatlantisk jubilæumskoncert for at markere 2019 som året, hvor Island fejrer 75-året for landets selvstændighed, Færøerne 100-året for det færøske flag og Grønland tiåret for selvstyret.

Nordatlantisk Hus skylder et fremsynet Odense Byråd sin eksistens, idet et enigt byråd for syv år siden besluttede at støtte opførelsen og ikke mindst driften af Nordatlantisk Hus, bl.a. for at styrke udviklingen på Byens Ø og binde by og havn sammen. Nordatlantisk Hus var, og er stadig, det eneste af sin slags i Danmark. Et unikt hus, hvor kultur og foreningsliv forenes, kendt for sit åbenhed, nærværd og netværk og et kendetegn for Byens Ø.

Set i det lys vækker det stor undren, at Odense Kommune barsler med spareplaner på ca. en tredjedel af tilskuddet til Nordatlantisk Hus fra 2021. Det vil få voldsomme konsekvenser og betyde, at aktivitetsniveauet nedsættes.

Jeg kan kun udtrykke stor ærgrelse over, at Odense Kommune stopper en udvikling, som kommunen selv har været med til at sætte i gang, som der er stor interesse for både i Odense og i Nordatlanten, og som samtidig spiller en vigtig rolle i at gøre havnen til et attraktivt område.

Nordatlantisk Hus har på få år opbygget stor goodwill i de nordatlantisk lande. Det har medført, at huset er kommet på den færøske finanslov, og at man fra Det Grønlandske Hus og den islandske stats side gav et tilskud til opstart og byggeri. Der er knyttet tætte bånd til de tre lande, kulturelt og politisk, og der er ingen tvivl om, at man fra landenes side vil reagere på, at Odense Kommune skærer i tilskuddet til huset. Et sådan tiltag vil rokke kraftigt ved den kulturbro, der er blevet opbygget.

Jeg ved, at man fra kommunens side indfører alvorlige besparelser på hele kulturområdet, og at Nordatlantisk Hus ikke er specielt på det område. Men jeg håber, jeg med dette opråb kan klargøre, at Nordatlantisk Hus ikke er et kultursted, der kan nedsætte sit aktivitetsniveau, uden det får konsekvenser. Nordatlantisk Hus er en kulturbro, der knytter bånd og venskaber på tværs af lande og mennesker, og man skal passe på, hvilke signaler man sender til sine venner.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce