Annonce
Sydfyn

Besparelse på græsklipning: Byen stod for i 2017

Søren Kongegaard (S) vurderer, at sol og vind er delt meget ligeligt mellem by og land. Arkivfoto: Yilmaz Polat
I 2019 blev der skåret ned på klipningen af grønne områder i landsbyerne, men i 2017 ramte seks ud af syv besparelser i byen.

Svendborg: Det er ikke kun landsbyerne udenfor Svendborg by, der må holde for, når der skæres i udgifterne til græsklipning af de kommunale arealer.

Det fastslår det socialdemokratiske medlem af byrådet Søren Kongegaard. Han har undersøgt, hvor der blev skåret, da der i 2017 blev sparet 42.000 kroner på vedligeholdelse af kommunens grønne arealer, og det viser sig, at seks ud af syv områder dengang var i byen.

Der blev dengang blandt andet skåret i udgifterne til klipningen af store grønne områder ved Byparken og Svendborg Medie- og Sportsefterskole. Søren Kongegaard reagerer, efter at Fyns Amts Avis har bragt en liste med 19 lokaliteter – heraf 14 udenfor Svendborg by - hvor der er skåret ned i 2019.

Søren Kongegaard vurderer, at sol og vind er delt meget ligeligt mellem by og land.

- Der er selvfølgelig forskel på at bo i byen og på landet, men der er ingen, der bevidst har besluttet sig for, at landområderne skal holde for, og det er det indtryk, man har fået, når man har fulgt debatten. Når man ser det her i et større billede, så er det mit indtryk, at alle holder for, siger Søren Kongegaard.

Debatten om græsklipning og prioriteringen mellem land og by blev indledt, da medlemmer af bestyrelsen i Grundejerforeningen Søvang i Ollerup stod frem og beklagede sig over, at græsset på et stort fællesområde ned mod Ollerup Sø i år kun bliver klippet seks gange mod tidligere 16-20 gange om året.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Ambassadør på fransk visit

Leder For abonnenter

Regeringen tøver: Få nu stoppet de kviklån

Der skal sættes en stopper for de ågerkarle, der skamløst udnytter danskere med en begrænset indsigt i økonomi. Derfor skal der sættes en stopper for de såkaldte kviklån, som rask væk plyndrer folk for flere hundrede procent i rente om året. Derfor er det trist, at det endnu ikke er lykkedes for regeringen at finde et politisk flertal for en aftale, der kan beskytte forbrugerne mod lånehajerne. Forhandlingerne om at begrænse forbrugernes omkostninger ved kviklån er, som det fremgik af avisen torsdag, blevet sat i bero, fordi de politiske partier ifølge erhvervsminister Simon Kollerup ligger for langt fra hinanden. Det dur ikke, og Kollerup bør derfor straks genindkalde partierne til en forhandling. For det er helt urimeligt, at kviklånsudbyderne fortsat skal kunne flå forbrugerne for penge i det omfang, det sker nu. Der er, hvis de vellønnede folketingspolitikere har glemt det, eksempler på udlånere, der tager mere end 800 procent i rente om året for at låne penge ud – og det i en tid, hvor renten på resten af lånemarkedet er helt i bund, endog under nul. Ministeren og hans forhandlingspartnere bør hurtigt få indført et renteloft for denne type af lån. Om renteloftet kommer til at ligge på 15, 20 eller 25 procent, sådan som partierne skændes om, er mindre vigtigt. Det vigtige er at få gennemført en lovgivning, der stopper de lånehajer, der lige nu medvirker til at sætte nogle danskere i uoverskuelig gæld. Det er selvsagt ikke statens ansvar, om den enkelte låntager til fulde forstår de aftaler, som vedkommende måtte indgå med en bank eller et finansieringsinstitut. For det er, når alt kommer til alt, naturligvis den enkelte danskers eget ansvar at sætte sig ind i de regler og rammer, der gælder for netop det lån, der optages. Staten skal imidlertid sikre borgerne mod lånehajerne. Som det fremgår af straffeloven, er det nemlig strafbart at udnytte en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder eller manglende indsigt i pengesager. Derfor skal ågerkarlene stoppes.

Annonce