Annonce
Erhverv

Jobfesten i Danmark er slut: Beskæftigelsen står i stampe

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
I tre ud af de sidste fire måneder er der stort set ikke ændret på antallet af lønmodtagere.

Beskæftigelsen i Danmark stod igen i august stort set stille. Omkring 200 personer mere blev lønmodtagere, men da der i alt er omkring 2,79 millioner lønmodtagere i Danmark, er status stort set uændret.

Danmarks Statistik, der fører statistikken over antallet af lønmodtagere, noterer sig da også, at det danske arbejdsmarked efter en længere jobfest nu er frosset til.

- I august var der for tredje gang ud af de seneste fire måneder et stort set uændret antal lønmodtagere sammenlignet med måneden før, skriver Danmarks Statistik.

- I alt har der i de fire måneder været en stigning på 6300 lønmodtagere. Til sammenligning var der de fire foregående måneder til og med april en stigning på 17.500 lønmodtagere.

Der er groft sagt blevet omkring 400 færre ansatte i den offentlige sektor, mens beskæftigelsen i det private er vokset med omkring 600 personer.

I dansk erhvervsliv tolkes opbremsningen som et resultat af, at dansk økonomi ikke længere kan trodse tyngdekraften og de mørke skyer fra udlandet i form af brexit og handelskrigen mellem USA og Kina.

- Som helhed er dansk økonomi sund, og vi forventer også stadig, at der vil komme flere i job i de kommende år, siger Dansk Industris vicedirektør, Steen Nielsen.

- Men meget tyder på, at vi alle sammen kommer til at skulle skrue ned for vores forventninger sammenlignet med tidligere år.

Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, peger på, at oveni opbremsningen vil mange virksomheder, der har med Storbritannien at gøre, holde blikket stift rettet mod, hvad resultatet af brexit-forløbet bliver.

- I tilfælde af at vi ender med et hårdt brexit uden en aftale, så vil der være tale om et stort negativt chok til både dansk og europæisk økonomi.

Flere cheføkonomer i bankerne herunder Danske Banks Las Olsen og Arbejdernes Landsbanks Jeppe Borre peger på, at selv om jobvæksten er bremset op, er der rigeligt at blive opmuntret af.

Dels er beskæftigelsen på et rekordhøjt niveau, og derudover er der fortsat flere, der kommer i job - bare ikke så mange flere som de seneste år.

Tallene for august er foreløbige, men de er korrigeret for sæsonudsving, oplyser Danmarks Statistik.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Odense

Thomsens 41 år med lokalhistorie

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce