Annonce
Sydfyn

Besøgsrekord på museet: Naturama med det bedste halvår nogensinde

Naturama har haft en heldig hånd med dinosaur- og smykkeudstillingerne. Besøgstallet i første halvår af 2019 er det største nogensinde. Foto: Katrine Becher Damkjær
Det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg har i år haft dobbelt så mange besøgende som i samme periode sidste år. Desuden er besøgsrekorden fra åbningsåret 2005 slået.

Svendborg: 33.733.

Så mange var gået igennem tælleapparaterne på Naturama i perioden fra åbningen i februar til 3. juli, og det er bestemt bemærkelsesværdigt.

Ifølge Mads Dirckinck-Holmfeld, der er kommunikationsleder på museet, er der i ikke bare i runde tal tale om en fordobling i forhold til samme periode af 2018 - der er også tale om naturhistorisk museumshistorie.

- Det er det bedste halvår, vi nogensinde har haft, siger han og forklarer, at anden halvdel af åbningsåret 2005 ganske vist på bød på omkring 41.000 publikummere, men at der i det tal også ligger foredrag samt undervisning på skoler.

- Og tæller vi undervisningsaktiviteter ude af huset med i år, er tallet 49.196, siger Mads Dirckinck-Holmfeld.

Annonce

Dinosaurer og smykker

Naturama-direktør Mette Thybo er glad for tallene og vurderer, at museet har gjort flere ting rigtigt i år.

- Vi har rigtigt spændende udstillinger. Da vi åbnede vores dinosaurudstilling, stod folk for første gang i historien i kø ude på Dronningemaen, og nu har vi så også fået en smykkeudstilling, hvor natur og kultur bliver sammenstillet på en ny måde, siger hun.

Særligt smykkeudstillingen gør ifølge direktøren, at museet får fat i nye målgrupper, og så hører det også med, at det er lykkedes at få budskaberne ud til en større skare.

- Vi har været i tv mange gange, blandt andet i Goaften Danmark, og har i det hele taget fået meget medieomtale. Det har også givet noget, siger Mette Thybo.

Pænt regnskab

Forleden var Naturama på dagsordenen på et møde i Kultur- og Fritidsudvalget i Svendborg Kommune.

Her skulle politikerne blåstemple museets årsregnskab, som viser et overskud på 328.000 kroner.

Det gjorde de så, og man kunne i lyset af de høje besøgstal godt tro, at museet for alvor vil lave plus i 2019.

Men sådan hænger tingene ikke helt sammen.

- Når vi har så mange inde, betyder det, at der skal flere til at få det hele til at glide, så gæsterne får en god oplevelse, ligesom der er er større omkostninger til rengøring, siger Mette Thybo, der dog vedgår, at høje besøgstal trods alt ikke overordnet belaster økonomien.

- Det betyder selvfølgelig, at vi har lidt ekstra penge, som vi kan investere, så vi kan løfte oplevelsen for gæsterne, siger hun.

Hvordan bundlinjen kommer til at se ud i 2019-regnskabet, er Mette Thybo forsigtig med at sige noget entydigt om. Blandt andet fordi en varm og tør sommer som den i 2018 kan ødelægge ganske meget, ligesom Naturama som et led i den kommunale spareøvelse i år har mistet 200.000 tilskudskroner.

- Men det skulle da være mærkeligt, hvis vi ikke får overskud, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kom nu, Mette F.: Hold dit løfte

Det er godt, at regeringen og Kommunernes Landsforening i sidste måned blev enige om en ny økonomisk aftale, der tilfører 2,2 milliarder kroner ekstra til kommunerne i 2020. Det er også fint, at den socialdemokratiske regering i begyndelsen af denne uge sendte millioner af kroner ud til en række af landets vanskeligt stillede kommuner. Og dejligt, at man desforuden har besluttet at sløjfe det rigide omprioriteringsbidrag. De mange skattemillioner, som regeringen har drysset ud med mild hånd i den seneste tid, ændrer imidlertid ikke på, at der er noget rivravruskende galt i Danmark, som Faaborg-Midtfyn Kommunes borgmester, Hans Stavnsager, formulerede det på et byrådsmøde tidligere på ugen. For der er stadig uhyre store forskelle på den service, som landets rige og fattige kommuner tilbyder deres borgere. Derfor er det påtrængende, at regeringen får gennemført en ny udligningsreform. Den nuværende socialdemokratiske regering har varslet, at det vil ske, men det gjorde den foregående Venstre-ledede regering såmænd også – uden at det skete. Derfor er det tilsyneladende nødvendigt at holde statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nikolai Wammen, social- og indenrigsminister Astrid Krag og alle andre ansvarlige ministre fast på, at der skal ske ændringer i udligningen mellem kommunerne. For det dur ikke, at eksempelvis rige kommuner i Nordsjælland kan hente ekstra millioner i hjem til pengetankene på grund af teknikaliteter i lovgivningen, mens fattige landkommuner skal skære i budgetterne. Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Odense, Kerteminde ... budgetforligene er faldet på plads de seneste dage; nogle steder med smalle forlig, andre steder med bred opbakning eller endog i fuld enighed. Alle steder har budgetlægningen dog krævet benhårde prioriteringer og fravalg, blandt andet fordi udligningsordningen stadig ikke er ændret. Derfor er det ikke nok, at regeringen har varslet en ny udligningsreform. Den skal også holde løftet.

Annonce