Annonce
Indland

Bertel Haarder: Menneskerettighedsdomstol er sandet til

- Menneskerettighederne er kendetegnet ved, at de også gælder for dem, vi ikke kan lide. Men hvis der skal være opbakning til, at alle mennesker har rettigheder - også dem vi ikke kan lide - så kræver det, at de rettigheder ikke går ud over alle breder, siger Haarder.

Domstolen i Strasbourg er gået for vidt på udvisningsområdet. Det skader opbakningen, siger Haarder.

Hvis der er én politiker på Christiansborg, som få vil beskylde for at lade hånt om menneskerettighederne, så er det Venstres mangeårige minister Bertel Haarder.

I slutningen af 1990'erne var han Europaparlamentets menneskerettighedsordfører, og han erklærer sig stadig som "glødende tilhænger" af menneskerettighederne og mindretalsrettigheder.

Men Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er over årene gået for vidt på enkelte punkter, mener Bertel Haarder.

- Menneskerettighederne er kendetegnet ved, at de også gælder for dem, vi ikke kan lide.

- Men hvis der skal være opbakning til, at alle mennesker har rettigheder - også dem vi ikke kan lide - så kræver det, at de rettigheder ikke går ud over alle breder. Så svækkes tilslutningen til rettighederne, siger Bertel Haarder.

Og det er netop domstolens udvidede eller "dynamiske" fortolkning af Menneskerettighedskonventionen, som er problemet, mener Bertel Haarder.

Han stiller sig entydigt bag regeringens forsøg på ændre på domstolens praksis på enkelte områder.

- Menneskerettighedsdomstolen er sandet til i for mange sager. På visse punkter har man gennemført fortolkninger, som de politikere, der vedtog konventionen i sin tid, ikke kunne have nogen anelse om, siger Bertel Haarder.

Spørgsmål: Hvad skal domstolen koncentrere sig om, og hvad skal man skære fra?

- Det er hele tiden en afvejning af, hvad et demokratisk valgt parlament skal have lov at vedtage. Og hvad dommere i Strasbourg skal bestemme.

- Justitsministeren nævner som eksempel udvisningspraksis. Der står intet i menneskerettighedskonventionen om udvisning. Alligevel har domstolen efter vores mening anlagt en meget snæver betragtning, når det gælder udvisning.

- Det er da helt legitimt at spørge, om vi ikke lige skal se på det. For det skaber ikke opbakning til menneskerettighederne, hvis man ikke kan udvise nogen, hvor der er rigtige gode argumenter for en udvisning, siger Bertel Haarder.

Han nævner ikke nogen konkrete eksempler. Men især sagen om den seriekriminelle Gimi Levakovic har fyldt meget i den debat.

For flere partier var det uforståeligt, at Højesteret gav Levakovic lov til at blive i Danmark efter mere end 20 domme for vold, afpresning, trusler, vold mod myndighedspersoner, besiddelse af våben og tricktyveri begået over for ældre medborgere.

- Den største fjende for menneskerettighederne er dem, der samler på eksempler på, hvor latterlige menneskerettighederne er.

- For menneskerettighedernes skyld skal vi reducere den slags eksempler, siger Bertel Haarder.

Han oplever en udbredt bekymring blandt fremtrædende jurister og dommere over domstolens fremfærd.

Derfor er det godt, at regeringen vil bruge Danmarks formandskab for Europarådet senere i år til at ændre udviklingen, mener Bertel Haarder.

Han peger på, at landene eksempelvis kan vedtage tillægsprotokoller til konventionen, så fortolkningen af paragrafferne ændres på enkelte punkter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1969: Cafeteria i Mageløs brændte - men gæsterne blev siddende

1994 Nu er der mulighed for at få en garanteret medicinfri flæskesteg på julebordet. Som den første forretning i Odense har Kvickly i Dalum fået en statsautoriseret godkendelse til at sælge ferskt økologisk grisekød. Slagtermester Søren Nielsen i Kvickly siger, at grisene med garanti aldrig har fået medicin eller mærkelige tilskudsstoffer. Vi får kødet fra den ene af to producenter i Jylland, der er statskontrollerede. Og selv bliver vi også kontrolleret i alle ender og kanter. Kødet skal håndteres for sig selv, og skal der midt på dagen skæres mere, skal værktøjet renses, hvis det i mellemtiden har været brugt til andet grisekød. Det økologiske kød koster 10 kroner mere kiloet, og Kvickly kan kun få 100 kilo om ugen. 1969 Odense Brandvæsen havde ved midnatstid besvær med at få gæsterne i cafeteriaet Go-In, Mageløs 7, til at forlade lokalet, skønt det brændte ret kraftigt i køkkenet og op gennem taget. Det måtte adskillige opfordringer til, før folk rettede sig efter brandvæsenets anvisninger. Den væsentligste grund til, at gæsterne skulle ud, var brandvæsenets kulsyretåge, der er giftig. Og kort efter, at en sådan tåge er sprøjtet ud i et rum, opstår der som følge af slukningen en kraftig røg, hvilket gæsterne ved selvsyn kunne se, da de havde forladt lokalet. Ilden opstod i nogle frituregryder og bredte sig hurtigt gennem aftræksrør til en del af tagkonstruktionen. Det skete ret betydelig skade i cafeteriaet. 1944 Der er i disse dage i København samt i Odense, Aarhus og Aalborg meget vidtgående foranstaltninger under forberedelse til indsats i det øjeblik, der eventuelt skulle opstå katastrofer af et sådant omfang, at hele bydele er i fare for at blive ødelagt af brand. Fra Statens civile Luftværn er udsendt et cirkulære til de lokale luftværnsmyndigheder, hvorefter der så hurtigt som muligt, skal træffes foranstaltninger til imødegåelse af katastrofebrand og ildstorm, et udtryk for fladebrande af en så voldsom karakter, at de kan sammenlignes med naturkatastrofer. Når Ildstorm raserer en by, opstår der en sådan ophedning af luften, at både huse og alt levende fuldstændig opsluges som i en krematorieovn.

Annonce