Annonce
Indland

Bersærkergang: Var vikingerne høje på bulmeurt?

Moderne vikinger er knap så skræmmende som de gamle bersærker. Denne staute står i Islands hovedstad Reykjavik. Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Nyt studie antyder, at vikingekrigeres ustyrlige raseri muligvis kan skyldes bulmeurt - andre forskere kalder det spekulativt.

Vikingekrigeres ustyrlige raseri kan muligvis skyldes bulmeurt.

Det mener ph.d. Karsten Fatur, der arbejder ved University of Ljbuljana i Slovenien, hvor han som etnobotaniker studerer forholdet mellem planter og mennesker.

For nylig publicerede han et studie, hvor han argumenterer for, at krigerne var høje af planten Hyoscyamus niger eller bulmeurt, som vi almindeligvis kalder den.

Det skriver Forskning.no i en artikel bragt på Videnskab.dk

Annonce

At gå bersærk

Karsten Fatur begrunder sin teori med beskrivelser af de vilde krigere i forskellige norrøne tekster.

Tilstanden 'at gå bersærkergang' startede angiveligt med kulderystelser og skælven, før krigerens ansigt hævede op og blev rødt. Så blev han rasende. I takt med at effekten aftog, blev krigeren syg, udmattet og følelsesmæssig lammet.

Sammen med opkast, svedeture, akut forvirring, hallucinationer samt anfald stemmer beskrivelserne godt overens med den forgiftning, man oplever, hvis man spiser rød fluesvamp. Alligevel mener Karsten Fatur, at det er mere sandsynligt, at krigerne var høje af bumleurt.

Bulmeurt hos spåkvinde

Bulmeurt blev brugt i vikingetiden, fortæller ph.d. Anneleen Kool. Hun arbejder ved Naturhistorisk museum (NHM) i Oslo og forsker netop i, hvordan man brugte planter i vikingetiden.

- Den dukker ofte op i vikingeudgravninger, og den er fundet flere steder i Danmark, York, Dublin og Staraja Ladoga i Rusland, skriver hun i en email til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite.

Arkæologerne har blandt andet fundet spor efter planten i en grav tilhørende en spåkvinde i Danmark, fortæller hun.

Fund støtter ikke

Anneleen Kool ved NHM mener dog, at studiet er lidt spekulativt.

- Men sådan er det jo ofte, når man prøver at komme frem til denne her slags ting, fortæller hun til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Om vikingerne brugte bulmeurt til lige dette formål, er hun usikker på.

- Det ville have været svært at have så stor militær succes som vikingerne, hvis de var under indflydelse af narkotika, siger Anneleen Kool.

Kartsen Fatur understreger også selv, at det selvsagt kun er spekulationer baseret på de tilgængelige kilder, for hans teori bliver foreløbig ikke understøttet af arkæologiske fund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Fængselsforbundet: - Vi kan aldrig undgå, at indsatte tager livet af sig selv

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Annonce