Annonce
Faaborg-Midtfyn

Beredskab Fyn styrker serviceniveauet på fynske småøer

Beredskab Fyn opruster på øerne, lyder det i en pressemeddelelse. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg
Beredskab Fyn har de seneste halve år gennemført et analysearbejde sammen med de berørte kommuner og det stedlige beredskab på øerne.

Faaborg: I dag har ni mindre beboede øer omkring Fyn et brandberedskab. Nu vil Beredskab Fyn styrke beredskabet, så øerne frem mod 2024 får et mere robust og forsvarligt beredskab. Det indebærer, at det årlige budget øges fra 120.000 krone til 275.000 kroner, og de ekstra penge skal især anvendes til nyt materiel, udstyr og uddannelse.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Beredskab Fyn.

Ved oprettelsen af Beredskab Fyn i januar 2016 var udgangspunktet, at Beredskab Fyn videreførte det beredskabsmæssige serviceniveau, som de enkelte kommuner hidtil havde på de beboede fynske øer. Øerne er Bågø, Avernakø, Bjørnø, Lyø, Strynø, Drejø, Hjortø, Skarø og Birkholm.

Beredskab Fyn har de seneste halve år gennemført et analysearbejde sammen med de berørte kommuner og det stedlige beredskab på øerne omkring de beredskabsfaglige forhold og har i den forbindelse afdækket behovet for at styrke serviceniveauet således, at øernes beredskab kan igangsætte en første indsats indtil nærmeste brandstation ankommer med brandpersonale, og at øens beredskab kan hjælpe ved andre hændelser, som for eksempel lænsning ved oversvømmelse, hvor en hjælp fra hovedberedskabet vil være ressource- og tidskrævende og vil gribe ind i samtidige klimaopgaver.

Annonce

En robust model

Beredskabskommissionen for Beredskab Fyn besluttede 1. oktober 2019 at indføre en model med et forsvarligt beredskab, der over en femårig periode optimeres til en robust model, i forhold til de udfordringer, der er ved at bo på en ø. Endvidere styrkes mulighederne for at afhjælpe ved mindre forhold ved klimahændelser og håndtering af mindre uheld med farlige stoffer (olie og benzinspild).

Frem til 2025 afsættes der 200.000 kroner årligt til drift og materiel samt 75.000 kroner til uddannelse plus løn til brandfogederne. Erfaringerne vil så vise, hvor mange driftsmidler, der skal afsættes herefter.

Defekt udstyr skal opdateres og vedligeholdes, og de mest nødvendige udskiftninger sker straks, mens resten sker over fem år og frem til 2024. Frem mod 2024 vurderes det løbende, om den planlagte udskiftning er forsvarlig, og om de afsatte midler er passende for opgaven.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce