Annonce
Nordfyn

Bente og Ulla har døden helt tæt ind på livet: - Jeg synes, at det er trist, at mennesker skal dø alene

- Mennesker er forskellige, så vi prøver at lytte os ind på, hvad de har brug for, fortæller Bente Bisgaard Thomsen, der er en del af Vågetjenesten Nordfyn sammen med blandt andre Ulla Jakobsen. Foto: Maj Petersen
Som vågekoner sidder Bente Bisgaard Thomsen og Ulla Jakobsen sammen med mennesker i deres sidste tid, så de ikke skal dø alene. De håber, at flere vil være med i foreningen.

Nordfyn: Hvert år dør flere tusinde mennesker alene - men sådan bør det ikke være.

Det er den tanke, der driver 63-årige Ulla Jakobsen og 67-årige Bente Bisgaard Thomsen, når de i de sene nattetimer kører af sted for at hjælpe mennesker til en tryg sidste stund.

De er en del af Ældre Sagens Vågetjeneste, der træder til, når et menneskes liv nærmer sig slutningen, men hvor der enten ikke er nogen pårørende, der kan være der, eller hvor de pårørende har brug for et hvil. Så sørger vågerne for, at den døende ikke er alene og for, at der bliver ringet efter plejepersonalet, hvis der er brug for det, forklarer Bente Bisgaard Thomsen.

Annonce

- Jeg ynder at sammenligne det med livets begyndelse, fortæller hun.

- Når der kommer et nyt liv til verden, så er der en jordemoder, der lytter og er opmærksom på, hvad der sker med det her nye liv. Vores opgave er den samme, men bare i den anden ende. Vi har ikke nogen opgave i forhold til plejebehandlingen, vi er der kun for at tilbyde vores person og nærvær og tryghed ved, at der er nogen, uddyber hun.

Når der kommer et nyt liv til verden, så er der en jordemoder, der lytter og er opmærksom på, hvad der sker med det her nye liv. Vores opgave er den samme men bare i den anden ende.

Bente Bisgaard Thomsen

De seneste år er der blevet færre og færre som Bente Bisgaard Thomsen og Ulla Jakobsen, og i dag er der kun 10-12 vågere på Nordfyn. De håber derfor, at flere vil få øjnene op for den frivillige indsats som vågemand eller -kone.

Nærvær og menneskelighed

Når vågerne kører ud, er det i tidsrummet 23 til 7 med vagter af fire timer.

Idealet er, at man max skal af sted én gang om ugen, men med det lave medlemstal kan det for tiden blive til flere. En gang imellem har de også været nødsaget til at sige nej til at komme ud, fordi der ikke var nogen frie hænder den nat, fortæller Bente Bisgaard Thomsen.

Hun har selv været med siden 2013, hvor hun startede i forlængelse af sit arbejde som præst, mens Ulla Jakobsen startede i august sidste år.

- Jeg har altid sagt, at jeg skulle være våger, når jeg gik på efterløn, fortæller Ulla Jakobsen.

- Jeg synes, at det er trist, at der er så mange, der skal dø alene, og (ved at være våger red.) så føler jeg, at jeg har gjort en god gerning for et andet menneske, uddyber hun.

Alle, der har tid og lyst, har mulighed for at blive våger, men størstedelen er nok i efterløns- og pensionsalderen, vurderer Bente Bisgaard Thomsen - og så kommer mange med en baggrund i pleje- og sundhedssektoren. Det samme er tilfældet for Ulla Jakobsen.

Hun har i mange år arbejdet med handicappede på Bognæs, men i årenes løb mærkede hun, hvordan besparelser og effektiviseringer satte det menneskelige aspekt mere i baggrunden. Derfor har hun nu kastet sig over et frivilligt arbejde, hvor det enkelte menneske er i centrum.

- Vi har mange, der, efter de er stoppet (på arbejdsmarkedet red.), siger, at nu vil de ud, hvor man kan være der med nærvær og menneskelighed, fordi det har de ikke fået lov at bruge (i deres arbejde red.), uddyber Bente Bisgaard Thomsen.

Annonce

Hjælper hele vejen rundt

Vågerne bliver altid tilkaldt via hjemmeplejen, og det sker først, når de vurderer, at den ældre nærmer sig sine sidste dage. På dét tidspunkt er der som regel ikke meget kontakt til vedkommende, og derfor handler det mest om bare at være tilstede.

- Man kan have en lidt romantisk forestilling om, at man kunne sidde på sengekanten og snakke om vedkommendes liv, og hvad der optog dem, men sådan er det ikke i virkeligheden, fortæller Bente Bisgaard Thomsen.

Vågetjenesten

I 2019 tilbød 72 af Ældre Sagens 215 lokalafdelinger vågetjeneste.

Vågetjenesten kommer både i private hjem, på plejehjem og hospital. Her kan de frivillige være der for døende, der ingen pårørende har, eller når pårørende har brug for at blive afløst.

Alle kan blive vågere uanset deres faglige baggrund.

Alle frivillige vågere gennemgår et kursus, der ruster dem til opgaven.

Vågetjenesten på Nordfyn blev startet op i 2012.

I dag har afdelingen 10-12 medlemmer, der dækker hele kommunen.

De nordfynske vågere har vagter af fire timer i tidsrummet 23 til 7.

Det er kun hjemmeplejen, der kan bestille vågetjenesten på Nordfyn.

Det er desuden meget forskelligt, hvad den enkelte har brug for. Mens nogen har brug for at blive holdt i hånden, vil andre helst lades være. Det første, vågeren gør, når de kommer ud, er derfor i samarbejde med hjemmeplejen at tune sig ind på den døende - og dens pårørende.

For ofte kan vågerne også hjælpe de pårørende og forberede dem på, hvad der venter forude, forklarer Bente Bisgaard Thomsen.

- Vi oplever, at vi kan være en støtte for pårørende, som er skrækslagne ved tanken om det, der forestår, hvor det er dem, der har brug for at snakke om det med nogen, der har prøvet det før. De er så taknemmelige for det, for de vil gerne være der, men de er usikre, uddyber hun.

Annonce

Døden er fredfuld

Selv om våge-nætterne kan være lange, er hverken Bente Bisgaard Thomsen eller Ulla Jakobsen i tvivl om, at det er det værd at være våger. For dem handler det først og fremmest om at hjælpe både døende og pårørende, men arbejdet kan også have en anden funktion.

- Jeg tror, at det kan være med til at give en afklaring, fortæller Bente Bisgaard Thomsen.

- Vi kommer ikke uden om, at jo ældre man bliver, og selvfølgelig hvis man oplever det i sine nære relationer, så bliver man opmærksom på, at vi skal dø. Så kan der komme en nysgerrig på, hvad det egentlig er, der sker. Nogen har lyst til at få det afdramatiseret, og det her er en måde at nærme sig det på, uddyber hun.

For en, der aldrig har set et menneske dø, kan det måske lyde voldsomt at være i nærheden, når en anden tager sit sidste åndedræt - og det sker ofte, når vågerne er til stede. Men det er faktisk slet ikke så voldsomt - tværtimod, mener Ulla Jakobsen.

- Der er mange, der spørger mig, hvordan jeg kan gøre det, men hvis de har oplevet det, så er det meget stille og roligt. Bagefter, når vedkommende er død, synes jeg altid, at de ser så fredfyldte ud, uddyber hun.

Når Bente Bisgaard Thomsen og Ulla Jakobsen tager ud som vågere, er der sjældent kontakt til den døende. Derfor finder de hver især måderne at bruge nattetimerne som at strikke eller læse. Foto: Maj Petersen
Annonce

Derfor skal du være våger

Både Bente Bisgaard Thomsen og Ulla Jakobsen er glade for indsatsen som våger, men de har forståelse for, hvorfor andre kunne være nervøse for at kaste sig ud i det. Derfor understreger de, at det ikke kræver en forudgående viden, og at man da heller ikke bare blive sendt af sted.

Til at starte med kommer man ud som "føl", hvor man er sammen med en erfaren våger, og så holdes der løbende møder i den nordfynske gruppe, hvor vågerne snakker om stort og småt og deler erfaringer og gode idéer.

Hvis de skal fremhæve to årsager til at blive våger, er det:

- Du får lov til at gøre en forskel i et eller flere menneskers liv, og du får et afklaret forhold til døden.

Annonce
Middelfart For abonnenter

Michael var bekymret for identitetstyveri, når borgere skulle hjælpes med MitID: Nu er der sket ændringer

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Se video: Ingen hajtænder, dårligt udsyn og biler på skoleelevers cykelstier - Her er de tre største trafikale udfordringer

Odense For abonnenter

Gæster kom fra udlandet for at se letbanen i Odense: Svensker kalder den for en eksemplarisk letbane

Odense

Borgmester afviser at tale om pisk for at få bilisterne over i letbanen: - Det kan jo være, at det går over al forventning i den kommende års tid

Kerteminde For abonnenter

Træhytte, chokolade og kød: Verena og Michael udvider deres firma med frilandsgrønt markant

Hundredvis af ben amputeret, mulige dødsfald og topchef fyret med millionhåndtryk: Det her skal du vide om skandalesagen

Kultur

Ultrapopulær popsmed kom hjem fra fabrikken: Andreas Odbjerg vinder suverænt den største fynske musikpris

Kultur For abonnenter

Ferme fynske fortællere: Et forår præget af blomstrende popdebutanter

For abonnenter

Kæmpe tøjfabrikant er nødt til at investere millioner i ny lagerhal for at følge med: Se videoen af det højteknologiske lager, hvor 36 robotter suser rundt

Assens

Mug på væggene, fugtplamager og skimmelvækst: Staten sælger nedslidte ejendomme, efter 100.000 træer er plantet i området

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Sport

Se video-analysen: Denne gang fandt Esbjerg de magiske greb - nu skal Odense Håndbold finde guldet i egen have

Middelfart For abonnenter

Salg af kommende bæredygtig bydel trækker ud: Derfor er jorden endnu ikke solgt

Assens

Det så sort og 'utidigt' ud, men Hans klarede turen Fyn rundt: SCO'en fra 1974 måtte pludselig skiftes ud med en Puch Maxi

Annonce